|
Marc Coma fra Spanien og Nasser Al-Attiyah fra Qatar
tog sejren i årets Rallye Dakar. Coma vandt
motorcykelklassen, mens Al-Attiyah tog sig af sejren
i bilklassen. For Coma var det den tredje sejr i det
berømte maraton race, mens det for Nasser Al-Attiyah
var en drengedrøm, der gik i opfyldelse.
”Min far talte om Dakar, da jeg var barn, og jeg har
altid drømt om at vinde Dakar-rallyet. Det betyder
utrolig meget for mig, for mit folk, for mit land og
for mit team. Det er svært at forklare, for alting
passerer så hurtigt gennem hovedet, men det er en
meget, meget rar følelse,” sagde Al-Attiyah efter
ankomsten til målet i Buenos Aires lørdag
eftermiddag. ”Det er det største øjeblik i min
karriere!”
Den store taber i bil-klassen var Carlos Sainz, som
vandt i fjor og førte store dele af årets rally. Men
et hul kom i vejen og ødelagde forhjulsophænget på
Sainz’ Race Touareg og han måtte nøjes med det
laveste trin på præmie skammelen.
”Inden man starter i Dakar, ved man, at det bliver
hårdt. Og nej, jeg er ikke skuffet. Sådan er
motorløb. Efter to ugers race er der ikke andet
tilbage at sige. Jeg gav mig al det jeg kunne,”
sagde Sainz efter løbet.
10 strafminutter
Lidt den samme holdning forsøgte Cyril Despres at
have, selvom det for en vinder altid er svært at
tabe. Cyril Despres fik 10 strafminutter, da han
forlod startområdet i den forkerte retning midt i
løbet. Han havde glemt sine termohandsker og glemte
for et øjeblik også reglementet. Om han kunne have
bevaret nærkontakten med Coma, hvis ikke han havde
fået straftiden, skal være usagt, men et faktum er
det, at der var 15 minutter imellem de to tidligere
Dakar-vindere, da målrampen blev nået.
Kan man tale om en taber i MC-kategorien var det ”Chaleco”,
hvis bageste støddæmper brød sammen blot 22
kilometer fra mållinjen. Det kostede ham så meget
tid, at hans ”sikre” 3. plads blev forvandlet til en
4. plads til stor fryd for portugiseren Helder
Rodrigues, som nu nåede målet for i år: At rykke
mindst en placering op – han overtog Chalecos 3.
plads.
Triumf for VW og Nissen
For Volkswagen og teamets motorsports direktør,
danske Kris Nissen var sejren i Rallye
Dakar 2011 en triumf, den tredje i træk, der
understreger, at den tyske bilfabrik har fået et
godt tag i rally-raid sporten. Der er ingen tvivl
om, at teamet har gjort al det, der skulle til, for
at vinde. Og en trippel-sejr viser, at det kan man.
Men det skal tilføjes, at konkurrencen består af
privatanmeldte og semi-privatanmeldte teams, som det
bestemt dygtige men slet ikke nær så
ressource-stærke tyske X-Raid BMW team.
Bedste resultat for X-Raid teamet blev leveret af
den 9-dobbelte Dakar vinder Stephane Peterhansel,
som tog 4. pladsen, efter en sand regn af
punkteringer løbet igennem. Det tilskrives
chassis’ets manglende evne til at give efter for
skarpe klippestykker og sten gemt i det løse
fech-fech sand, mener han. Og netop dér ser man
måske forskellen på VW’s fabriksindsats. Kris
Nissens team havde kun meget få punkteringer
undervejs.
Carlos Sainz og Kris Nissen.
Spektakulære deltagere
Herligt var det at følge den spektakulære MINI
Countryman, som var baseret på en BMW X3 CC, og
ærgerligt at Chicherit rullede den, endda uden for
konkurrence. Og herligt var det også at følge Robby
Gordons indsats med den store Hummer. Men han har
tilsyneladende lettere ved at få finansieret
projektet end at få det omformet til en
topplacering. Også i år måtte han udgå af rallyet.
For KTM var årets Rallye Dakar en triumf. Den
østrigske fabrik var meget imod ændringen i
reglementet fra de større 690 ccm maskiner til de
nuværende 450 ccm motorcykler. Det tillod en lang
række konkurrerende mærker at være med i topstriden.
Men det var kun i teorien, for i praksis var det KTM
fabrikskørerne Coma og Despres, der ikke bare
dominerede men som sædvanlig og i den grad lagde
afstand til resten af feltet.
Dansk uheld
Danske Jes Munk debuterede i Rallye Dakar, men lærte
den hårde vej, at verdens hårdeste maratonrally
virkelig ER verdens hårdeste. Han var uheldig at
blive ramt af en anden deltager, da han selv var
kommet lidt i uføre med sin Aprilia, men det er del
af spillet og heldigvis var konsekvenserne ikke
større end at Jes Munk kunne vende hjem igen med
armen i gips.
Bedst placerede skandinaviske kører var igen Pål
Anders Ullevålseter. Han var af arrangørerne blevet
”tvunget” til at køre en 450 ccm maskine (selvom
privatanmeldte kørere fortsat gerne måtte deltage på
en 690’er). Det havde han svært ved at tilpasse sig
– ikke mindst fordi han ikke havde kunnet teste på
forhånd. Alligevel blev nordmanden nr. 6, som
bestemt er en respektabel placering. Han fik
efterhånden et meget godt greb om 450 ccm KTM’en,
men var aldrig i nærheden af de førende hvad angår
resultater på hastighedsprøverne.
Pål Anders Ullevålseter scorede 6.
pladsen. Foto:
M. Maragni.
Svenske Annie Seel blav ramt af maveforgiftning, 40
graders feber etc. undervejs, og fra en sikker 37.
plads og sejr i kvindekategorien gled hun tilbage
til 83. pladsen, men hun fuldførte og har dermed en
score på 100 procent". Men sejren blandt de kvindelige
kørere gik til den spanske debutant, Laia Sanz.
Annie Seel har fuldført samtlige de Dakar rallyes
hun har deltaget i og blev eneste fuldførende
svensker i 2011.
I
lastbilskategorien var det som vanlig Kamaz, der
vandt, denne gang med den nu 7-dobbelte vinder,
Vladimir Chagin bag rattet. Og de firehjulede
motorcykler, de såkaldte quads, blev vundet af
Alejandro Patronelli.
|
