- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt





  

      

   



 


  

  



  

Wismo gruppen havde Danmarkspremiere på koncernens seneste kinesiske bilmærke, Exlantix. Timingen kunne ikke være bedre, hverken for Elbilmessen eller for Wismo, da begge modeller, ES og ET, er prissat til 380.000 hhv. 400.000 kroner+. De ville være blevet noget dyrere med den planlagte afgiftsstigning, der nu er udsat et år.


Elbilmessen 2025 i MCH:

Succeshistorien maximeret af perfekt timing


Af Søren Clauding – 25. oktober 2025

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Timingen kunne ikke være bedre: umiddelbart inden åbningen af den første jyske messe dedikeret elektriske biler i Messecenter Herning, besluttede folketinget at forlænge den nuværende afgiftslovgivning, der fritager dyrere elbiler for den ellers planlagte afgiftsstigning. Publikum strømmede til, og selvom Elbilmessen i skrivende stund ikke er lukket og slukket, er det sikkert, at succesen var i hus.

 

Det var den egentlig allerede inden portene blev slået op. Forsalget af billetter havde været gigantisk og publikum fik da også al mulig valuta for pengene, som det foretagsomme midtjyske udstillingscenter har for vane at give deres gæster. Fornuftige billetpriser, gratis parkering og et ekstra plus, og MCH har ikke været sen til at melde ud, at man agter at gentage succesen allerede i uge 40 2026, altså tre uger tidligere og dermed som en god appetitvækker forud for skolernes efterårsferie.

 

Ikke alle bilimportører havde valgt at deltage i årets messe, men de fleste var der (og er der i skrivende stund fortsat). En lang række af de kinesiske bilmærker, hvoraf flere var helt nye på det danske marked, viste flaget for første gang. Det samme gjorde den stribe af veletablerede spillere på det internationale – og også danske – marked, hvor mange havde regulære Danmarkspremierer

 

Og på udstillingen blev samtlige af de nominerede bilmodeller til Danske Motorjournalisters hæderstitel ”Årets Bil i Danmark 2026” linet op, så man ved selvsyn kunne se og i et vist omfang også prøve at køre i dem. Bilmodellerne var først blevet nomineret to dage inden Elbilmessen slog portene op, og det var med til at give show’et en særlig aktualitet og et særligt internationalt ”touch”.

 

Billederne her på siden giver et glimt af de mange nyheder, og man aner også den kolossale publikumsinteresse.

Honda har netop reduceret prisen på E:Ny1. Elbilen kan nu købes for blot 230.000 kroner.
Honda e:Ny1 Advance test >>>

Nissan er topaktuel med to helt nye biler: Nissan Micra (som er nomineret til Årets Bil i Danmark 2026) og Nissan Leaf.
Nissan Micra First international test >>>

Nissan LEAF verdenspremiere - læs mere >>>


MGS5 er en meget komplet elbil og den vakte også stor interesse.
MGS5 EV Long Range test >>>

KIA EV4 er blandt de nominerede bilmodeller til Årets Bil i Danmark 2026. Så langt er KIA PV5 Passenger ikke nået - men den velvoksne multibil er klar med plads til i første omgang fem personer og vil engang i det nye år også kunne leveres med 7 siddepladser.


For første gang i Danmark: Exlantis ET (ovenfor) og Exlantis ES nedenfor. To styk nye 5 meter lange "Kina-biler" importeret af Wismo-gruppen. Grundpris: Kr. 400.000.


Denza Z9 GT er parkeret diskret og uden de store foranstaltninger. Den er et sub-brand tilhørende kinesiske BYD, som herhjemme importerens af Nic Christiansen gruppen. Så mon ikke Nic Christiansen også har haft en finger med i spillet, da Denza skulle præsenteres i Herning.

Hyundai Ioniq 6 nedenfor importeres også af Nic Christiansen, men den stammer fra Sydkorea. Bilen er faceliftet og det har bestemt ikke gjort den mindre spændende at se på.



Fra Nic Christiansen kommer også denne temmelig store Ford Turneo Costum med masser af kabineplads og en rækkevidde på 400 km.

Ny hos Nic Christiansen er den næsten nye Omodo 5 EV og den helt nye Jaecoo, der stammer fra den kinesiske Chery koncern.
Omoda 5 EV first test >>>

Jaecoo.


Vil man have de helt unge kvindelige gæsters opmærksomhed, skal man blot skabe en af Tom Kristensens Audi Le Mans racere i Lego...

Læs også:

Elbilmessen i Herning - det kan man (bl.a.) se >>>

Elbilmessen i Herning - optakt og baggrund >>>

BMW havde assistance af Anders Thøgersen, da den første "Neue Klasse" model - iX3 - havde Danmarkspremiere. Anders Thøgersen er dansker og arbejder til daglig på BMW-fabrikken i München som chefdesigner på de nye bilers udvendige design.
BMW Neue Klasse - BMW iX3 - læs mere >>>

Mercedes-Benz CLA Shooting Brake blev vist frem for pressen allerede i juli måned, da de første internationale testkørsler fandt sted i København. Men dengang måtte man ikke fotografere bilen. Den mulighed havde man tilgengæld i Herning, hvor Mercedes desuden havde officiel Danmarkspremiere på CLA såvel som GLC - begge med EQ teknik.
Mercedes-Benz CLA EQ First Int. Test - del 1 >>>

Mercedes-Benz CLA EQ First Int. Test - del 2 >>>


Der var stor interesse for Renaults nye familiebil med et vist touch af retro: Renault 4.
Renault 4 - First international test >>>

Suzuki e Vitara rammer direkte ind i Suzuki's kerne-kundegruppe og udvider den med stor sandsynlighed. Den og søsterbilen fra Toyota, Toyota Urban Cruiser, er begge typiske "danskerbiler".
Suzuki e Vitara: First international test >>>

Toyota Urban Cruiser Prototype first test >>>
Toyota har mønstret en af de mest bemærkelsesværdige stande på Elbilmessen med japanske tegn på væggen og også det lille konceptkøretøj, FT-Me, der er så unikt at publikum blev bedt om ikke at berøre bilen.

Den nye Toyota C-HR+ måtte man til gengæld gerne gå under lakken på. Den er dog også noget særligt, for den er det eneste eksemplar, der er i Danmark lige nu - hvilket man ved præsentationen af bilen blandt de nominerede bilmodeller til Årets Bil i Danmark 2026 havde klaret med en C-HR+ attrap. Godt løst!

Toyota C-HR+
Toyota C-HR+ verdenspremiere >>>



Toyota C-HR+


Hvis man kan gennemskue kamuflage bemalingen, kan man se hvordan den kommende nye Cupra Raval ser ud, præsenteret i ægte Cupra-stil fra. Raval navnet stammer iøvrigt fra Barcelona, hvor Raval er et særlig trendy distrikt i den spanske storby.


Fra Semler koncernen, der importerer Cupra , kommer også Volkswagen ID.4 GTX Max, som bestemt også er værd sat se nærmere på.
Ligesom Skoda Vision 75 konceptbilen.


Og Porsche Taycan.


Tesla er aktuel med opdaterede udgaver af bl.a. Model Y herunder den nye "Standard" med et mindre batteri end den gængse Model Y.

Elbilmessen er en succes. Publikum stod gerne i kø for at få adgang...

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt