- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 


First World Testdrive: Subaru Legacy Kombi

Subaru avancerer


Tekst: Søren Clauding – 25. september 2009

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Subaru slår alle konkurrenterne på kvalitet. Det viser mange undersøgelser. Nu vil den lille japanske bilfabrik også slå konkurrenterne på luksus. Den helt nye Subaru Legacy, som vi har prøvet i stationcarversionen, der har verdenspremiere netop i disse dage, skal konkurrere med BMW’s 5-serie, Audi A6 etc., hvis det står til den dansk/svenske importør.

 

Det er at skyde en smule over målet, vil nogen måske mene. På den anden side: Hvad angår størrelsen på lidt over 4,7 meter er den tæt på, hvad angår teknologien er den i princippet på niveau med f.eks. Audis Quattro-koncept, boxermotoren har ingen andre (end Porsche) og kvaliteten er bedre, viser målingerne. Kun på ét ikke uvæsentligt område halter Subaru Legacy bagefter: Dens image er ikke på niveau med BMW og Audi. Men det er formentlig blot et spørgsmål om tid, før den forskel er elimineret.



Kører fremragende

Subaru Legacy er nemlig en særdeles fin bil. De første prøvekørsler fandt sted på hurtige landeveje og snævre grusveje nord for Stockholm. På førstnævnte udviste Legacy’en fine stabile køreegenskaber, på sidstnævnte er Subarus symmetriske firehjulstræk unikt. Trods kugleleje-overflade på flere af vejstrækningerne var frisk kørsel absolut en option. Stabiliteten er forbilledlig og vejgrebet i en klasse for sig. Kørekomforten, lydbilledet og oplevelsen af luksus er helt på niveau med de tyske konkurrenter.

 

Svageste punkt ved den nye Legacy er antagelig de begrænsede antal valgmuligheder hvad angår motorer. Man kan

 


Læs mere om Subaru Legacy>>>


 


erhverve den med en 150-hestes hhv. en 167 hestes benzinmotor alternativt en 150-hestes diesel. Virkeligheden er, at kun med benzinmotoren under motorhjelmen er der harmoni mellem Legacy’ens sublime køreegenskaber og motorkraften.

 

Med dieselmotoren har man en fremragende maskine, men den føles for svag, simpelthen fordi kørepotentialet er så stort. Der mangler power ud af svingene, så at sige. Ikke på papiret, men følt på rygmarven… og den lille benzin’er har vi slet ikke prøvet.

 

Prismæssigt kommer Legacy til at stå utrolig stærkt. 400.000 kroner for den billigste sedan-variant med 150-hestes benzinmotoren og manuel transmission, 30.000 kroner mere for versionen med den helt nye automatiske lineartronic CVT gearkasse. Med 2,5 liters benzinmotoren på 167 heste, som kun fås med lineartronic gearkassen er prisen 450.000 kroner og dieselversionen med manuelt gear koster 435.000 kroner. De prøvekørte modeller var alene stationcar-udgaverne, som Subaru kalder Kombi, og her skal man lægge 15.000 kroner til sedan-priserne.

Under huden på Subaru Legacy>>>


Motorsiden.dk udgives af SRP. Redaktion: Vivi Siiger og Søren Clauding

© Motorsiden: SRP, Postboks 325, 2605 Brøndby. Kontakt: Vivi Siiger og Søren Clauding                                Web-design: SRP