- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt





  

      

   



 


  

  



  


Verdenspremiere:

Mercedes-Benz VLE electric


Vigtige fakta om ny STOR-limousine


af Søren Clauding - marts 2026

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den nye Mercedes-Benz VLE redefinerer begrebet ”en stor limousine”. Det gør den ikke alene gennem fremover at distancere fra de hidtidige modeller, der i al væsentlighed byggede på personbilsversioner af varebiler, men også ved at byde på en kombination af luksus og fleksibilitet, som er uset i minibusser og en køreoplevelse, der berettiger limousine-betegnelsen.

 

Visuelt er det tydeligt, for selvom bilens frontparti er tro mod mærkets velkendte signatur, er bilen også lavere med et næsten coupéagtigt bagparti og en luftmodstandskoefficient på blot 0,25.

 

Stor fleksibilitet

En flad bund og et skinnesystem gør det muligt, at skyde sæderne frem og tilbage i så godt som hele bilens længde. De af dem, der er elektriske, kan justeres via en app og en central enhed. Og de enkelte sæder kan individuelt konfigureres på et utal af måder. De mest komfortable af dem har hver især tilpasningsmuligheder gennem fx tilføjelse af ekstra (indbyggede) pudepartier og massage funktioner.

 

Placeret over forsæderne kan man få bilen installeret med en 31,3” panorama-skærm i 8K og med splitscreen funktioner såvel som et 8 megapixel kamera, til brug for alt fra filmvisning, musik, spil eller videokonferencer.

 

Luftaffjedring og masser af strøm

Bilen fås med den såkaldte AIRMATIC luftaffjedring med 40 mm niveau-regulering af højden. Og baghjulsstyring med en udslagsvinkel på op til 7 grader er en option, som muliggør en vendediameter på blot 10,9 meter.

 

VLE er som udgangspunkt udrustet med et 800 Volt 115 kWh NMC-batteri, som under optimale forhold kan tilføres op til 320 kilometers rækkevidde på 15 minutter. Og bl.a. takket være den beskedne luftmodstand vil energiforbruget lande på mellem 20,4 til 18,6 kWh pr. 100 km. Opladningen kan ske med op til mere end 300 kW og en særlig DC-konverter vil gøre det muligt at oplade på 400 Volt ladestationer.

 

Masser af kræfter

Den første VLE på markedet (VLE 300 electric) vil være udstyret med en 270 hestes elmotor og have en rækkevidde på over 700 kilometer (WLTP). Den følges af en VLE 400 4MATIC med op til 415 hestekræfter og firehjulstræk. Den vil kunne nå 100 km/t på blot 6,5 sekunder, Siden kommer også en udgave med 80 kWh batteri af LFP-typen. Og så vil VLE 400 4MATIC kunne trække en anhænger på 2,5 tons.

 

Bilerne kan leveres med et gigantisk panorama glastag med elektrisk solskærm. Og i cockpittet oplever man såvel en 14” centerskærm som en 14” skærm placeret foran forsædepassageren. Skydedørene i hver side er så store, at sideruderne kan rulles helt ned, og de kan betjenes fuldt elektrisk. I kabinen er der individuel klimakontrol både foran og bagest i kabinen.




PLIGTINFORMATION
Iht danske regler oplyses, at bilmærkets importør inviterede til præsentation på fabrikkens domicil og delvis forestod udgifter til transport og hospitality.
Andre Mercedes prøvekørsler – find dem her >>>
Læs også:

STOR-limousine matcher store ambitioner >>>



Mercedes-Benz VLE 300 electric

Foreløbige data


1 Permanent Magnet Synkron elmotor, 270 hk, Forhjulstræk.

NMC litium-ion batteri, 115 kWh.

AC-opladning: 22 kW.

DC opladning: 315 kW.

Energiforbrug: 20,4 kWh/100 km.

0-100 km/t: 9,5 sek.

 

Længde: 5,31 meter.

Højde: 2,0 meter.

Bredde: 1,93 meter.

Akselafstand: 3,34 meter

Vendediameter mellem kantstene: 10,9 meter.

Maks bagagekapacitet: 2221 liter.

Totalvægt: 3700 kg.

Anhængervægt: 1000 kg.

 

Cd: 0,25




Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt