| 19. 
							august 2018 
 WRC/Deutschland: 
							Toyota truer VM-toppen Med endnu 
							en sejr, den anden i træk og denne gang på tysk 
							asfalt i Rallye Deutschland, er Toyotas Ott Tänak 
							for alvor begyndt, at true de to førende i kampen om 
							dette års verdensmesterskab i rally. Tänak førte 
							suverænt fra start til mål på et underlag, der er 
							meget forskelligt fra det, man kørte på i Finland, 
							og dokumenterede dermed, at Toyota så småt er ved at 
							være kandidat til VM-titlen i blot den anden sæson 
							efter fabrikkens comeback i WRC sidste år. I 
							konstruktør mesterskabet avancerede Toyota Gazoo 
							Racing til 2. pladsen og har nu blot 13 VM-points op 
							til det førende Hyundai team og 17 point ned til de 
							regerende verdensmestre, Ford, på 3. pladsen. I 
							kørernes VM-kamp blev Hyundais Thierry Neuville 
							hjulpet frem til 2. pladsen i Rallye Deutschland, 
							bl.a. da VM-rivalen, den regerende verdensmester, 
							Fords Sebastien Ogier punkterede. Derved skete der 
							ikke nævneværdigt i tvekampen mellem de to - 
							Neuville har nu 172 points mod Ogiers 149. Men Ott 
							Tänak er begyndt at trænge sig på og har nu 136 
							points. Max-scoren ved et VM-rally er 30 points og 
							der resterer stadig 4 VM-rallyes, så VM-kampen er 
							fortsat helt åben. Næste VM-afdeling finder sted i 
							Tyrkiet d. 13.-16. september og følges som vanlig på 
							Eurosport med flere LIVE-transmissioner fra udvalgte 
							hastighedsprøver. Udsendelsestiderne annonceres her 
							på Motorsiden.dk i ugen op til rallyet. 
							 Ott Tänak 
							vandt Rallye Deutschland i Toyota Yaris.   
 29. 
							juli 2018 
 WRC: 
							Tänak og Toyota vinder Rally Finland Ott Tänak 
							og Toyota vandt måske deres vigtigste sejr 
							nogensinde, da den estiske kører med et solidt 
							forspring på over 30 sekunder førte fra start til 
							mål i det rally, der af mange anses for at være det 
							sværeste at vinde på grund af den fysiske belastning 
							og det ekstremt høje tempo. Men sejren var især 
							vigtig, fordi Toyotas allerøverste chef, Akio Toyoda, 
							oldebarn af grundlæggeren af verdens på skift 
							største og næststørste bilkoncern, personligt var 
							til stede i Jyväskylä, der som vanligt var rally 
							centrum for den store begivenhed. Tänak ikke bare 
							vandt rallyet, men var også hurtigst på den 
							afsluttende Powerstage. Den eneste, der undervejs 
							kunne true Tänak, var Citroëns nye faste mand i 
							teamet, nordmanden Mads Østberg, der rallyet igennem 
							lå tæt i Toyotaens baghjul i den opdaterede Citroën 
							C3 WRC. Østberg blev nr. 2, fulgt af den tidligere 
							3-dobbelte Rally Finland vinder, Jari-Matti Latvala, 
							også i Toyota Yaris WRC. Rallyets tabere var 
							Hyundai, i særdeleshed den VM-førende Thierry 
							Neuville, der blev nr. 9. Han måtte som Fords 
							regerende verdensmester Sebastien Ogier rallyet 
							igennem døje med dårlige startpositioner. Ogier blev 
							dog nr. 5, hjulpet af sine to team-kolleger, der lod 
							ham avancere to placeringer ved selv at give afkald 
							på placeringerne. I VM-kampen fører Neuville 
							fortsat, men hans føring er reduceret fra 27 til 21 
							points. Ligeledes er Hyundai blot 26 points foran 
							Ford i konstruktørmesterskabet, og ét point efter 
							Ford truer nu Toyota. Næste VM-rally er Rallye 
							Deutschland d. 16.-19. august. Løbet følges LIVE på 
							Eurosport. Udsendelsestider publiceres her på 
							Motorsiden.dk i ugen op til rallyet. 
							 Akio 
							Toyoda i midten fejrer sejren med teamchef Tommy 
							Mäkkinen (lige over Toyoda), Ott Tänak (th9 og 
							co-driver Martin Järveoja. 
 F1 i 
							Ungarn: Hamilton vinder - MAG 7'er Lewis 
							Hamilton forstærkede sin føring i Formel 1 
							verdensmesterskabet, da han søndag kørte sin 
							Mercedes til sejr i Ungarns Grand Prix på 
							Hungaroring ved Budapest. Sebastien Vettel blev nr. 
							2 i Ferrari foran teamkollegaen Kimi Raikkonen. 
							Resultatet var et spejl af den aktuelle VM-stilling, 
							hvor Hamilton har 213 points, mens Vettel har 189 og 
							Raikkonen 146. Kevin Magnussen kørte sin Haas ind på 
							en flot placering, denne gang som nr. 7. Sammenlagt 
							ligger danskeren på 8. plads med 45 points. 
 12. 
							juli 2018 
 CHGP: 
							Kevin Magnussen er med 
							Copenhagen Historic Grand Prix afholdes traditionen 
							tro første weekend i august, dvs. lørdag og søndag 
							den 4.-5. august og her vil det være muligt at 
							opleve det danske Formel 1-kører Kevin Magnussen i 
							aktion. Selvom danskeren medbringer sin Formel 
							1-racer fra forrige sæson, bliver det dog ikke i 
							cockpittet på den, at Kevin Magnussen vil underholde 
							publikum. Derimod vil den 25-årige Formel 1-kører 
							være til start i velgørenhedsarrangementet Race for 
							Riget, hvor han sammen med andre af sine danske 
							professionelle racerkollegaer kører passagerturer 
							med publikum både lørdag og søndag. 
 8. 
							juli 2018 
 Vettel 
							vinder på Hamiltons hjemmebane - MAG 9 Lewis 
							Hamilton måtte søndag eftermiddag lide den tort, at 
							ærkerivalen, Sebastian Vettel kørte sin Ferrari 
							først over målstregen i Hamiltons britiske hjemme 
							Grand Prix, der traditionen tro blev afviklet på 
							Silverstone racerbanen. Hamilton startede fra 
							poleposition i sin Mercedes, men allerede i første 
							kurve kolliderede han med Kimi Raikkonen og blev 
							sendt allerbagest i feltet. Efter en underholdende 
							opkørsel lykkedes det ham dog at nå 2. pladsen, og 
							efter omstændighederne var det en meget god 
							placering. Kevin Magnussen startede fra 7. pladsen 
							og kom i mål som nr. 9. Med sejren udbyggede Vettel 
							sin føring i kampen om årets Formel 1 
							verdensmesterskab. Han har nu et forspring på 8 
							points. Omvendt mistede Kevin Magnussen sin 7. plads 
							og er nu på 9. pladsen i VM-kampen. 
 1. 
							juli 2018 
 F1 i 
							Østrig: Verstappen vinder - MAG 5'er Max 
							Verstappen vandt søndagens østrigske Formel 1 Grand 
							Prix på Red Bull Ring, den tidligere A1 Ring og 
							oprindeligt Österreichring i sin Red Bull Aston 
							Martin racer i et dramatisk løb, hvor den VM-førende 
							Lewis Hamilton mistede en potentiel sejr, da han 
							måtte udgå med motorfejl sidst i løbet. Sebastien 
							Vettel kørte en tredjeplads hjem, hvilket betød, at 
							han overtog VM-føringen efter Østrigs Grand Prix, 
							omend han kun er ét enkelt point foran Hamilton. 
							Foran Vettel sluttede Ferrari team-kollegaen Kimi 
							Raikkonen på 2. pladsen. Kevin Magnussen og 
							team-kollegaen Romain Grosjean kørte i mål på 5. 
							hhv. 4. pladsen, hvilket var Haas teamets bedste 
							resultat siden debuten in 2018. De to var dog mere 
							end en omgang efter Verstappen, da målstregen blev 
							passeret. Kevin Magnussen ligger nu på en samlet 7. 
							plads i VM-kampen mens Grosjean er nr. 15. 
							 Kevin 
							Magnussen blev nr. 5 i Østrig. 
 24. 
							juni 2018 
 F1 i 
							Frankrig: Hamilton vinder - MAG 6'er Lewis 
							Hamilton vandt søndagens franske Formel 1 Grand Prix 
							på Paul Ricard racerbanen ved Marseilles. Den 
							britiske Mercedes-kører har nu et forspring på 14 
							points i VM-kampen foran rivalen i år, tyske 
							Sebastian Vettel, der måtte nøjes med 5. pladsen. 
							Kevin Magnussen kørte et godt løb fra 9. 
							startposition og sluttede som nr. 6. Resultatet 
							indebærer, at danskeren nu har 27 VM-points, hvilket 
							rækker til 10. pladsen i VM-kampen. Det franske 
							Grand Prix var 8. afdeling af Formel 1 VM. 
 10. 
							juni 2018 
 WRC: 
							Tæt løb på Sardinien Efter 
							over 300 kilometers rallykørsel skilte kun 7/10 
							sekund nr. 1 og nr. 2 i 7. afdeling af 
							Rally-verdensmesterskabet, World Rally Champonship, 
							der blev afviklet på Sardinien. Fords Sebastien 
							Ogier førte rallyet løbet igennem, men var 
							handikappet af at det overraskende dårlige vejr i 
							rallyets første fase (det regnede, hvad der sjældent 
							sker på denne årstid på Sardinien). Det påvirkede 
							hans startposition, som er givet af reglementet, og 
							han var blot 0,8 sekund foran Hyundais Thierry 
							Neuville, da man skulle køre den afsluttende og 
							afgørende Powerstage. Den kørte Neuville 1,5 
							sekunder hurtigere end Ogier og dermed kunne 
							belgieren udbygge sit forspring i VM_kampen 
							yderligere. På 3. pladsen i rallyet kom Toyotas 
							Esapekka Lappi. Næste afdeling  af WRC finder 
							sted i Finland sidste weekend i juli. Eurosport 
							sender på ny LIVE fra det finske rally. 
							Udsendelsesplanen publiceres her på Motorsiden.dk en 
							uges tid inden rallyet. 
							 Thierry 
							Neuville vandt med 7/10 sekunds forspring.    
 
							
							
							Flere korte nyheder >>>  |