|
Med tre sejre i de sidste
fire udgaver af Dakar kender Toyota med deres
DKR-version af den ultimative off-road pickup,
Hilux, opskriften på at vinde verdens mest
udmarvende racerløb, det berømte Dakar rally, som
starter ud blot tre dage inde i det nye år. Men
Toyota er ikke ene om ville sikre sig sejren i ”2026
Dakar”. Dacia blev nr. 4 sidste år, og såvel MINI
som Ford er parat til at slå til, hvis favoritterne
fejler.
Sidste år var det Yazeed Al
Rajhi fra Saudi-Arabien, der tog sejren, og han
deler på ny en Hilux fra det hollandske Overdrive
team med co-driver Timo Gottschalk fra Tyskland. Men
også sydafrikanerne Henk Lategan/Brett Cummings,
amerikanerne Seth Quintero/Andrew Short og
australieren Toby Price, der deler cockpit med
spanieren Armand Monleon, alle i Toyota Gazoo Racing
fabriksbiler, samt portugiseren Joao Ferreira og den
polske kører, Eryk Goczal, som også er til start i
hver deres Toyota Hilux DKR, og flere andre
deltagere i de potente off-road’ere af det japanske
fabrikat (og bygget i Sydafrika), står Toyota stærkt
igen i år.
Rivalerne banker på
Der er dog andre, der banker
på døren. Dacia stiller som i fjor op med den
5-dobbelte Dakar-vinder, Nasser Al Attiyah fra
Qatar/Fabian Lurguin fra Frankrig og Sébastien Loeb
(9-dobbelt rallyverdensmester fra Frankrig, der
stadig jagter en Dakar-triumf) sammen med Edouard
Boulanger og Christina Gutierrez/Pablo Moreno. De
tre får i teamet selskab af verdensmesteren Lucas
Moraes, og alle tre kører Dacia Sandriders, mens den
firedobbelte Dakar-vinder, Carlos Sainz står i
spidsen for Ford Raptor-holdet med Nani Roma og
Mattias Ekström i de to andre Ford-biler.
Som en farlig outsider finder
vi X-raid teamet, der med deres velkendte MINI
racere også har store ambitioner, med belgieren
Guillaume de Mévius og franske Mathieu Baumel som
stor-favoritter.
Kampen mellem
teknologierne
Men ét er kampen blandt de
mange dygtige kørere og deres teams, der alle
deltager i T1+ klassen, et andet er kampen mellem
drivlinerne, hvor det er markant, at Ford går all-in
med en regulær Coyote-baseret 5-liters V8
benzin-motor i Raptor rallybilen og gør op med den i
anden sammenhæng ensidige elektriske satsning.
MINI er sekundær i den
forbindelse med deres kendte JCW, med firehjulstræk
og en 3-liters 6-cylindret turbodieselmotor, men så
er der Dacia og Toyota.
Dacia’s Sandrider er udrustet
med firehjulstræk og en 3-liters twin-turbo V6. Men
til trods for, at den ret beset er en forbrændingsmotor,
kører den næsten på brint, ført direkte ind i
motorens forbrændingskamre, fordi den benytter et
CO2 neutralt brændstof, bestående af et mix mellem
syntetisk CO2 captured benzin og brint. Den
teknologi gav Dacia 4. pladsen i sidste års Dakar.
Og det fjerde bud på en
Dakar-vindende teknologi benyttede Toyota sidste år.
For fabrikkens egne i øvrigt helt nye DKR Gazoo
Racing Hilux pickup’er i rallytrim benytter en 3,5
liters V6 forbrændingsmotor med dobbelt turbo, som
kører på benzin, udviklet af det spanske
energifirma, Repsol, hvor 70 procent af indholdet er
”genbrugs-komponenter”.
Ny rute og nyt setup
Og det deltagerne skal i gang
med det kommende Dakar er et rally, der på mange
måder er anderledes end de foregående år.
Saudi-Arabien lægger ørken til og ud af de i alt
cirka 8000 kilometer udgør de knap 5000 kilometer
hastighedsetaperne, en anelse kortere for
motorcyklerne, der også i år af sikkerhedsmæssige
grunde iblandt følger lidt andre ruter end bilerne.
Det er formentlig den samme
overvejelse, der er årsag til at det frygte ”Tomme
kvarter” i den sydøstlige del af Saudi-Arabien ikke
besøges i år. Det vil mange givet vis sætte pris på,
for det forskyder balancen mellem regulær sandørken
og stenørken i sidstnævntes favør. Og derved bliver
rallyet på mange måder mere meningsfuldt og
alsidigt.
Nyt er også, at to
maraton-etaper suppleres af såkaldte ”refugee
bivouacs”, dvs. bivuakker, hvor deltagernes
forsyning er reduceret til et telt, en sovepose,
liggeunderlag og en simpel madration for derigennem
at booste rallyets oprindelige element af
selvforsyning. Og så indføres der nye mid-stage
servicepunkter, som gør det lettere for deltagere at
håndtere alvorligere tekniske udfordringer, som
ellers ville sætte dem ud af racet.
MC, verdensmesteren og
danskeren
På MC-fronten har sidste års
vinder, Daniel Sanders en helt klar ambition om at
tage en dobbelt. Han har VM-sæsonen igennem været på
det nærmest urørlig og med KTM-teamet i ryggen, står
han mere end almindeligt stærkt.
Det samme kan siges om den
danske deltager, Thomas Kongshøj, der nu for fjerde
år i træk går i gang med Dakar-udfordringen. Han har
gennemført rallyet tre gange, men det har været tre
hårde gange, som dog ikke har taget gejsten fra ham,
snarere tværtimod.
Nyt for Thomas Kongshøj er…
ja næsten alting. Nyt team, ny motorcykel, en KTM
Rally Replica, som han selv er ejer af, og så har
han for første gang sin egen danske mekaniker ved
hånden, Mick Sørensen, som foruden mekanisk
assistance også kan fungere som sparring i et rally,
der ikke ser ud til at blive den blide af slagsen.
|
