| 
							Natten kan være hård i Le Mans. Det er her man 
							typisk får skildt fårene fra bukkene, men sådan er 
							det ikke helt i år. Alligevel er det så småt ved at 
							ligne endnu et Ferrari løb, for i skrivende stund er 
							der Ferrari'er på de tre første placeringer. Men det 
							kniber for danskerne. 
							  
							Populært sagt kan alt ske i 24-timers Le Mans. Det 
							er en floskel måske, men regulært nok. For der er 
							kun halvandet minut mellem den førende Ferrari nr. 
							51 og Toyota nr. 8 på 5. pladsen, så alt kan 
							virkelig ske. 
							  
							I år leger vejrguderne ikke med - kun indirekte ved 
							lørdag aften at sende kaskader af insekter ind over 
							baneområdet. Men de er fløjet hjem nu og der er klar 
							udsyn. 
							  
							Nu kan uheld, mekanisk sammenbrud, brug af 
							safetycars og slow zones sætte rækkefølgen på spil. 
							Det er set år efter år, ikke mindst de sidste to år, 
							hvor Ferrari hver gang trak det længste strå. 
							  
							Rækkefølgen er Ferrari nr. 51 foran Ferrari nr. 83 
							og nr. 50 (som Nicklas Nielsen kører). Men Nicklas 
							blev ramt af en skarp kontrol med 
							hastighedsbegrænsningerne, og det sendte ham en 
							ufrivillig tur gennem pitte. Det kostede omkring 40 
							sekunder. Og de 40 sekunder er præci, hvad sidste år 
							vinderbil er bagefter lige nu. 
							  
							På 4. pladsen ligger Porsche nr. 6. Ikke Porsche nr. 
							5, som Michael Christensen brugte til at føre Le 
							Mans racet de første timer. Hans bil skulle også en 
							tur gennem pitten, men det var ikke danskeren, der 
							forårsaget den straf. Et par adre mindre ting 
							spillede også ind, og lige nu er afstanden en omgang 
							og 30 sekunder efter den førende bil. Det række til 
							en 10. plads, hviket i sig selv er sigende for den 
							ekstremt tætte topkamp. 
							  
							Frederik Vesti kørte et godt løb, men hans 
							amerikanske Cadillac kunne ikke stå distancen og den 
							talentfulde unge dansker er ude af Le Mans 2025. 
							  
							Men intet er galt uden det er godt for noget. Toyota 
							viser sig med bil nr. 8 fra sin bedte side og en 
							sejr er absolut en mulighed. Hvis altså...og det er 
							ikke til at sige hvad. 
							  
							Cadillac nr. 12 er fortsat kørende og ligger på 
							niveau med Toyota nr 8 og Ferrari nr. 50, og så er 
							Toyota nr. 7 også ved at blnde sig i topopgøret. 
							  
							Lige foran, på en "cirka 7. plads" ligger BMW nr. 15 
							med bl.a. Kevin Magnussen på holdet. 
							  
							Og set i lyset af Dannebrog skal vi ned på 16. 
							pladsen i Hypercar kategorien for at finde Marco 
							Sørensens Aston Martin, mens Mikkel Jensen slutter 
							feltet af som rosinen i pølseenden. Ikke 
							overraskende, for som Mikkel Jensen inden løbet 
							fastslog: "Jeg kan ikke se at Peugeot har en eneste 
							fordel i Le Mans. 
							  
							I LMP2 går det hæderligt for de to danske deltagere. 
							David Heinemeier i bil nr. 22 ligger stabilt omkring 
							6. pladsen og Michael Jensen er på 14. pladsen. |