- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Biltest: Volvo V70 D5 Summum

Sprællevende, sikker og funktionel


Tekst: Søren Clauding – maj 2010

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Volvo V70 er stationcar udgaven af Volvo S80. Derfor kan der drages mange paralleller til modellen, vi prøvekørte forleden (læs hér>>>). Men den prøvekørte variant adskilte sig ikke alene gennem udbygningen dernede bagtil, men også i kraft af en ganske anderledes motor end i DRIVe versionen.

 

DRIVe versionen med 109 hestekræfter var selvsagt ikke den mest powerfulde oplevelse på fire hjul. Men med en 5-cylindret diesel, der præsterer 205hestekræfter, når det går hårdt for sig, har man lige pludselig al maskinkraft i hele verden og det forstærker indtrykket af den store Volvo, som foruden at være sikker og funktionel nu også er sprællevende.

 

Moderat brændstofforbrug

Det klæder den at være så hurtig, og det pudsige ved oplevelsen var, at det nu ikke var fordi den brugte så meget mere brændstof. Man undlod ganske enkelt at træde speederen i bund, hvor man i DRIVe versionen ofte var provokeret til at gøre det. Det indebærer, at den kraft, man rent faktisk benytter til acceleration, i praksis ikke er meget forskellig mellem de to biler, og så er brændstof forbruget det heller ikke.



Dertil kommer, at 5 cylindre og en bred momentkurve gør oplevelsen i V70 D5 langt mere komfortabel. For os er der ingen tvivl: Hellere investere i mere motorkraft og så gå lidt på kompromis med udstyret.

 

Omfattende standardudstyr

Standardudstyret på alle modeller er nemlig ret omfattende. Udstyrslisten indeholder bl.a. automatisk klimakontrol, sædevarme, el-sidespejle med varme, el-sideruder for og bag, multijusterbart rat, infosystemet DRIS, elektrisk håndbremse, forlygtespulere og ikke mindst både tagskinner (kan bære 100 kg) og alu-lasteskinner med glidekroge i bagagerummet.


 

Det lille kamera under sidespejlene leverer informationer til informationssystemet DRIS.


Sidstnævnte er ikke uden betydning i en stationcar, hvor transport af større genstande er mulig.

 

Kæmpe bagagerum

Der er ikke mere plads på bagsædet i en V70 end i en S80, men bagagekapaciteten er noget større i kraft af 575 liter under det heldækkende bagagerumsdækken af rullegardintypen. Samtidig kan man stuve ting af vejen under bagagerumsbunden, som, når man

 


 

 


 

 løfter den, bliver stående åben, mens man betjener de forskellige rum under den. Det er et støddæmpersystem i stil med det, der ofte bruges til at holde en bagklap, som Volvo har benyttet til bagagerumsbunden. Desuden slår bagklappen højt op, så man både kan stå i læ under den og undgår at støde panden imod.



Den prøvekørte bil i øvrigt bl.a. forsynet med to slags ekstraudstyr, som virkelig kan anbefales: sædevarme til bagsædepassagerne samt elektrisk bagklap.

 

Køreegenskaberne hos V70 er meget lig oplevelsen i S80. Lydforholdene i kabinen bærer præg af ”udbygningen”, men det er virkelig marginalt hvad man fornemmer.

 


Model:

Volvo V70 D5 Summum

Listepris:

kr. 730.904

Motor og transmission:

5 cyl. 2,4 l common-rail dieselmotor. 205 hk – 420 Nm ved 1500-3200 o/min. 6 gear.

Præstationer 0-100 km/t/ topfart/

brændstoføk/ CO2 udledning:

8,2 sek/220 km/t/

15,6 km/l /169 g/km

Længde:

4,82 m

Bagagerum:

575 liter

Diverse

ABS med EBD. BAS. ESP med ASR. Alufælge. 6 airbags. Multijusterbart læderrat. Aut. klimaanlæg. Fjernbetjent centrallås. El-justerbare sidespejle m. varme. El-ruder. Sædevarme. Kabinevarmer. Isofix.


Nyt logo gør fronten mere markant.

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt