|
Toyota Aygo 1,0 x-cite i Motorradioen
Radioindslag og
TV/videoklip vil kunne genhøres og
genses på Motorradioen.dk i et års tid efter
første offentliggørelse. Videoklippene vil
derefter i et vist omfang kunne findes på
YouTube.
Minibilerne trives i Danmark, og så i den grad. Det
danske afgiftssystem favoriserer de allerbilligste
biler og derfor kan man i dag købe minibiler til
langt under 100.000 kroner. Salget er godt nok lidt
for nedadgående, fordi nummeret større, de såkaldte
B-segmentbiler, er blevet kastet ind i kampen om
kundernes gunst og gode pristilbud har betydet, at
de lidt større biler har taget deres del af kagen.
Hvordan i alverden kan man så sælge en af de
allermindste for 144.000 kroner? Det korte svar er:
Masser af udstyr, masser af elektronik og et
fænomenalt udseende.
Det er nemlig det, Toyota gør med x-cite
udgaven af deres mindste bil, Toyota Aygo. Tidligere
på året lancerede verdens største bilfabrik en ny
generation Aygo og for blot 90.000 kroner kan man
købe Toyotas nye mini. Inklusive 6 airbags og 3 års
garanti. Man får så godt nok kun en enkelt dør i
hver side og udstyret er det helt basale.
Sikkerheden og garantien, plus Toyotas ry for at
producere biler, der ikke går i stykker samt et
yderst velrenommeret forhandlernet er andre
væsentlige købsargumenter. Og så ser den nye Aygo
fantastisk ud.
Mindre
Pladsen, derimod, er ikke en købsfaktor. Der er
mindre plads i en Aygo, som er i familie med Peugeot
108 og Citroën C1, end i trillingerne fra
VW-koncernen, VW up!, Skoda Citigo og SEAT Mii, og
biler som KIA Picanto og Hyundai i10 er også stærke
konkurrenter på prisen. De er også større end Aygo &
Co.
Hvorfor har de mindste på markedet (bortset fra
Smart) så en chance? Vi gætter på at pladsen ikke
har stor betydning for en Aygo kunde, som omvendt
kan se fordelen ved at bilen er 10 cm kortere end
f.eks. en up!. Vi gætter også på, at udstrålingen og
Toyotas ry betyder rigtig meget.
Man får så meget andet
Og spørgsmålet er, om ikke det er det samme, der
ligger til grund for, at nogle vælger at betale mere
end 50.000 kroner oveni for bilen. Plads får man
ikke mere af, men man får så meget andet.
Toyota x-cite er orange og sort. Hov… Er det ikke
symptomatisk, at farvekombinationen næsten er det
første, vi fortæller om selve bilen? Den har også
frække sorte hel-blanke alufælge med orange
navkapsel. Den har sort/orange interiør, det hele er
gennemført. Står også godt til undertegnedes
yndlings ur, der er sort med orange sekundviser og
skive-elementer, og foret på den sorte jakke. Mode?
Måske og hvis den ændres, kan man jo blot udskifte
krydset og de andre farvede elementer på bilen med
andre i en anden farve. Det er hurtigt og til at betale.
X ved det hele
Det blank-sorte pianolak går igen overalt, ikke
mindst omkring det fine x-touch infotainmentsystem,
den store 7” berøringsskærm som (i modsætning til
den gamle Toyota Touch skærm) stort set er
refleksfri og let at aflæse, også i solskin. Og så
er sæderne betrukket med lækker sort læder. Eneste
minus er, at sædevarme ikke er standard. Det SKAL
det være i en sportslig luksusbil. For en sådan er
præcis, hvad Aygo er udviklet til at være i x-cite
versionen.
Grundmodellen i Aygo programmet er x-modellen. Den
er veludrustet med el-ruder (foran, for bagtil har
man alene muligheden for en vipperude som i andre
småbiler – men det fungerer nu meget godt).
Fjernbetjent centrallås er også standard, LED
kørelys ligeså og en god kørehjælp som hill-start
assist.
Masser af udstyr
I x-cite har bilen udviklet sig til også at byde på
aircondition, Bluetooth forbindelse til
smart-telefonen (fungerer fremragende og
lynhurtigt), el-sidespejle med varme, fartbegrænser
(egentlig OK, især i bykørsel, man kan godt leve
uden fartpilot), omdrejningstæller, læderrat med
mobil- og mediebetjening.
Og i forhold til lavere udstyrsmodeller har man
foruden de nævnte fancy 15” alufælge, pianolakken
indvendig, tågeforlygter, læderindtrækket og 7”
skærmen også den såkaldte x-touch pakke, som
inkluderer bakkamera (dog uden hjælpende linjer, der
indikerer hvor man er på vej hen), et omfattende
multimediesystem og ikke mindst MirrorLink, som kan
genspejle mobiltelefonens skærmbillede på 7” skærmen
i centerkonsollen, så man kan betjene
smart-telefonen, fuldstændig som man kender den,
blot fra bilens berøringsskærm.
På den prøvekørte model var også navigation. Det er
ekstraudstyr til 4.200 kroner og fungerer bedre end
f.eks. Google Maps.
Den kører udmærket og temmelig økonomisk
Hvordan den kører, sådan en Aygo? Det er jo egentlig
mindre vigtigt, når man nu har forelsket sig i
bilen, dens udseende og teknologi. Men bare rolig:
Den kører ganske udmærket. Den lille 3-cylindrede
1-liters benzinmotor er optimeret, så den kører over
26 km/l, den støjer og vibrerer mindre end
forgængeren, men Aygo er ingen hurtigløber. Den
følger dog med i den bytrafik, som den er skabt til,
og motorvejen klarer den også, hvis man har den
fornødne tålmodighed.
Affjedringen er bedre i den nye Aygo end i
forgængeren, den er mere stabil, hvad man især
oplever ved høj fart, og den styrer mere præcist.
Den er også mere komfortabel. Men en bil, som er så
kort, kan man ikke forvente sætter dagsordenen for
vejegenskaber. Den er på niveau med mange af
konkurrenterne og nogle få er marginalt bedre –
ingen nævnt, fordi det i bund og grund er op til
føreren, hvad hun/han bedst kan lide. Til gengæld er
den lettere at finde parkeringsplads til – og så ser
den FEEEEED ud. |
Biltest:
Toyota Aygo 1,0 VVT-i x-cite
