|
Lige så lille som Toyota
Aygo er, ligeså gigantisk en succes har Toyota haft
med deres mindste ”familiemedlem”. I Danmark især
har den været, og er til dels også stadig meget
populær. Og det nyeste skud på stammen,
hybridudgaven af Toyota Aygo X, som den hedder nu om
dage, er populært sagt halvanden gang bedre end de
hidtidige modeller.
Desværre er den også rundt
regnet halvanden gang dyrere, men OK, på en måde
følges tingene så ad. Det er blot ikke
forbedringerne alene, der har gjort Aygo dyrere.
Forskellige EU-krav til kørehjælpemidler, har
tvunget verdens største bilproducent til at gøre
bilen større. Det har ganske enkelt ikke været
muligt, at indbygge de mange hjælpemidler, hvoraf
mange fra politisk hånd vist heller ikke har været
realistisk gennemtænkt, i det hidtidige design.
Toyota vil også småbiler
i EU
Derfor udviklede Toyota ”X”
(siges ”cross”) udgaven af den lille bil, for man
ville ikke give slip på muligheden for, fortsat at
være til stede for de rigtig mange bilkunder, der
sætter pris på en lille væver bil. Det er
prisværdigt, for læg mærke til, hvor mange
mikro/minibiler, der er forsvundet fra markedet i de
sidste 10 år, simpelthen fordi producenterne har
fravalgt, at bygge biler, der lever op til
EU-kravene.
Hvem har fx udtænkt kravet
om skiltegenkendelse? Eller systemet, der
registrerer ”distraktion”? Systemerne udsender
diverse alarmsignaler, når de træder i funktion.
Ikke mindst i det sydlige udland er imidlertid det
almindeligt, at man opsætter et
fartbegrænsningsskilt før visse kurver – og
begrænsningen ophæves ikke sidenhen ved skiltning.
Hvorved signalerne fortsætter med at distrahere
føreren.
Dobbelt straf
Eller reaktionen på
”distraktion”, som træder ind med alarmsignaler, når
kabineovervågningskameraet mener, at man ikke har
set på vejen de sidste 3,5 sekunder. Uden at tage
højde for, at når man forsøger at kæmpe sig gennem
menuerne på bilens centerskærm, tager det ofte
længere tid og det mistolkes af
overvågningskameraet. Det gør bilkørslen farligere
end uden de distraherende signaler, og så kostbar
for mange producenter at introducere, at de
simpelthen har droppet, at finde plads til dem i
deres hidtidige småbiler.
Det kunne så være, hvad det
være ville, hvis ikke en bil som Aygo X i Danmark
siden blev belagt med den tårnhøje afgift, som
forsat opkræves på biler, der kører på brændstof. Så
i Danmark skal en Aygo prismæssigt konkurrere med
små elbiler, hvor man som bekendt ikke betaler til
staten via afgifter – noget som vi forestiller os,
at batteriproducenterne ikke er utilfredse med – og
det til trods for, at den nye hybridudgave af Aygo X
forbruger mindre end sølle 4 liter benzin på at køre
100 km. Den årlige afgift er på 2200 kroner, den er
mere spiselig men heller ikke på niveau med en
elbil.
En bil for ikke elbils
favoriserede
Der kan siges meget om de
politiske incitamenter, men vi må fastslå, at der
heldigvis fortsat eksisterer klima skånsomme
billøsninger for de danskere, der bor i
etageejendomme og ikke har et stort udbud af
prisattraktive el-tilbud stående på fortovet udenfor
gadedøren. Den hidtidige Aygo X er taget af
modelprogrammet, og dermed kommer den billigste Aygo
til at koste 200.000 kroner. Det er den, vi har
prøvekørt.
Vi har tidligere berettet om
Aygo X Hybrid i forbindelse med de første
internationale prøvekørsler i Firenze tilbage i
december. Læs artiklerne fra dengang også, for det
giver et større overblik. Her og nu skal vi
konstatere, at prisen på den prøvekørte ”Play”
udstyrsversion var steget til 213.000 kroner, dels
fordi ”Persian Salt” metallakken koster 6000 kroner,
dels fordi den såkaldte ”Comfort” pakke til 7000
kroner også var tilkøbt. Derved opnåede man oven i
basisudstyret nøglefri start, trådløs smartphone
oplader, automatisk foldbare sidespejle, LED
tågeforlygter såvel som LED lys både foran og
bagtil.
Let og let kørt
Hvor vejrforholdene drillede
i Firenze havde vi denne gang på sommervarme danske
landeveje rigelige muligheder for at fastslå, at
køreegenskaberne virkelig er blevet ”halvanden gang
bedre”. Dels fordi opsætningen af den blot 1165 kg
lette bil gør den væver og let kørt omkring
hjørnerne, dels fordi den nye 116 hestes hybridmotor
(den hidtidige Aygo X motor præsterede op til 72
hk), kombineret med det effektive trinløse
CVT-automatgear underbygger bilens vej-egenskaber.
Den er virkelig en fornøjelse at køre.
Hybridmotoren er dog ikke
helt ny. Jo, i den forstand, at den er tilpasset de
anderledes pladsforhold i den nu 3,78 meter korte
bil. Men basiskonceptet kommer direkte fra
hybridmotoren i den 16 cm længere Yaris (hvor den
billigste i øvrigt er prissat til 234.000 kroner).
El-motoren er på 80 hestekræfter, og med moderat
speederfod kører man fra 60 til 80 procent af tiden
fuldt elektrisk.
Mikro-batteri som i
Formel 1
Batteriet er på beskedne 1,2
kWh, altså en brøkdel af et typisk elbils-batteri,
og produktionen deraf belaster med andre ord ikke i
nær samme grad miljøet som de store batterier, som
er stærkt afhængige af de såkaldte sjældne
jordarter. Dem forbruger hybridbatteriet naturligvis
også, men kun i et forhold, der svarer til
batteriets størrelse. Faktisk er batteriet på
størrelse med dem, der benyttes i de moderne Formel
1 racerbiler, hvor man også er gået all in på
hybridteknologi ligesom i det meste af Europa.
Der er med andre ord mange
klima/miljømæssige forhold, der vil kunne indgå i
beslutningsprocessen, hvis man er til det. Handler
det alene om brugsværdien, er meget beskrevet ifm
testen i Firenze. Vi skal denne gang især pege på,
at ”rækkevidden” på en tankfuld er 789 km – nok en
smule kortere i praksis, dog afhængig af
kørselsmønster. Når tanken er tom, tankstop på 5
minutter, og så er man klar til de næste 789
kilometer…
2+2
Aygo X Hybrid er let at
stige ind og ud af. Bl.a. pga. højden op 1,53 meter
og men også det manglende batteri i bunden, der
typisk optager 15-20 cm. Det er lidt generende at
midterkonsollen mellem forsæderne er ført frem til
bagsæderne, hvilket i praksis reducerer
passager-kapaciteten fra 5 til 4 personer – men den
5. person har alligevel aldrig været særlig
tilgodeset. Aygo X Hybrid er nærmest det, man kan
kalde en 4-personers bil eller 2+2.
På positiv siden tæller
udstyr som 2 USB-C stik, 17” alufælge, bakkamera
(rigtig godt) og den gode 9” skærm i midterkonsollen
samt et fornuftigt antal fysiske betjeningsknapper.
Fx kan sædevarmen aktiveres fra en enkelt fysisk
knap, og så er der hurtigt varme på. Det er godt ved
vintertide, fordi hybridmotoren bruger lidt længere
tid på at få varme ud i kabinen. Og så er den
serviceaktiverede ”Toyota Relax” garanti på i
praksis helt op til 11 år minus en dag fortsat ret
enestående.
På negativ siden er 1 zone klimaanlæg og en elendig
lyd fra lydanlægget. Men omvendt er der udmærket
plads til en boombox på bagsædet. En Aygo er vel
fortsat en ung bil.
 |
Biltest:
Toyota Aygo X Hybrid Play
