- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Land Rover Defender Jubilæum:

18 styk på højkant


Tekst: Søren Clauding – september 2008

Foto: Vivi Siiger – klik på billederne og se dem større

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Land Rover Defender er om noget et bil ikon og synonym med en terræn bil. Det er i år 60 år siden den første Defender så dagens lys – det fejrer Land Rover ved at sætte 18 styk af de høje biler på højkant. Pris: 419.998 og 10.000 oveni for en såkaldt Soft Top.

 

Den sidste version blev mindet med nostalgi og sjæl af Roger Crathorne – i off-road kredse bedre kendt som Mr. Land Rover, på grund af sit engagement, sin passion og sin livslange ansættelse hos det britiske off-road mærke. Han besøgte Danmark i forbindelse med, at Land Rover præsenterede jubilæumsmodellen og fortalte bl.a., at hans første Land Rover netop var en soft-top. Den slags tager man med sig hele livet igennem.


Roger Crathorne


Defender SVX jubilæumsbilen er en direkte efterkommer af den første Land Rover, som blev introduceret i 1948. Det vil sige, at alle grundidéerne er intakte.

 

Alligevel er der langt imellem SVX og brødrene Wilks’ første Land Rover, der havde rat i midten for at kunne godkendes som momsfrit landbrugskøretøj.



SVX modellen fortolker de klassiske linjer i et form- og udstyrssprog anno 2008: Blank sort metallak brydes af et mat bånd på fordørene, og soft top modellens aftagelige kaleche er ligeledes sort, monteret på kraftige rørformede bøjler i mat metalfinish.

 

Kølergrill og alufælge er udført i et specielt jubilæumsdesign, der er rørformede trinbrædder og lygter med klare glas og LED lys.

 

I kabinen er monteret lækre Recaro sæder, der er læderrat, gearknop i aluminium og audioanlæg med subwoofer samt USB og iPod indgang.

 

Under motorhjelmen ligger den kendte firecylindrede 2,4 liters turbodieselmotor med 122 hestekræfter og et moment på 315 Nm, som i øvrigt overholder EU4 emissionsstandarden, hvis nogen skulle få ondt.


Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt