Volkswagens
verdenspremiere på Genève Motorshow , den der
tiltrak sig størst opmærksomhed, var selvsagt den
nye VW Scirocco.
For 34 år siden blev
den første Scirocco præsenteret, netop på
Geneve-salon'en, som udstillingen dengang var kendt
som. Scirocco var en sportslig model, som mange
skulle have mulighed for at anskaffe, en konkurrent
til biler som f.eks. Ford Capri og Opel Manta.
Capri og Manta findes
ikke længere og Scirocco har heller ikke været i
produktion i en årrække men nu genopstår den og
dermed bliver Scirocco i princippet enerådende på
dette særlige marked, omend en række konkurrenter i
dag fremstiller biler, der design mæssigt ikke er så
langt fra Scirocco.

Den nye Scirocco
er baseret på en Golf undervogn og udmærker sig ved,
trods sit sportslige udseende, at rumme fire
siddepladser. Den er det, Volkswagen selv betegner
som en all-round sportsvogn.
Vi kan forvente at få
Scirocco til Danmark i år - priserne kommer dog til
at ligge på den anden side af 300.000 kroner og
motormæssigt vil VW tilbyde benzin og diesel fra 122
til 200 hestekræfter.
|