| Normineringen af Årets 
							Varebil 2019 har fundet sted. I alt fem bilmodeller 
							går videre til finalen, hvor hæderstitlen uddeles 
							til den varebil, juryen afgør, har fortjent den. Det 
							kommer i år til at ske i forbindelse med åbningen af 
							transportmessen i Herning, nærmere bestemt d. 21. 
							marts.   ”Årets Varebil” uddeles hvert 
							år, forudsat der er kommet tilstrækkelig mange nye 
							varebiler på markedet i det forløbne år. Det var der 
							i år og på samme måde som hæderstitlen ”Årets Bil i 
							Danmark” hvert år uddeles af Motorjournalisternes 
							Klub Danmark – fremover ”Danske Motorjournalister” – 
							er det også ”Danske Motorjournalister”, der uddeler 
							titlen til den varebil, de mener, har gjort sig 
							værdig til hæderen.   I år bestod juryen af 8 af 
							foreningens medlemmer, dvs. motorjournalister der 
							også inkluderer varebiler som deres arbejdsområde, 
							herunder Motorsiden.dk’s redaktør.   
							De 
							nominerede biler var i år: De tre søsterbiler fra PSA 
							koncernen, Peugeot Partner, Citroën Berlingo og Opel 
							Combo (de betragtes som én bilmodel). Toyota RAV4 ombygget til 
							varebil. Ford Transit Connect. Søsterbilerne, VW e-Crafter 
							og MAN e-TGE (de betragtes som én bilmodel). Mercedes-Benz Sprinter. 
 VW e-Crafter og MAN 
							e-TGE er to fuldt elektriske varebiler med en 
							rækkevidde på omkring 120 kilometer beregnet til at 
							løse opgave i byerne. 
							 MAN e-TGE.   
							 VW e-Crafter. 
  Citroën Berlingo.
 |