|
En ting er givet:
Arrangørernes Hypercar regler har båret frugt. Efter
de første par timer var hypercar feltet om ikke
samlet, så i hvert fald så tæt, at der til publikums
store begejstring var tætte kampe og spændende
overhalinger. Hvad der måske kan overraske lidt er,
at den poleposition, som BMW nr. 15 på siden, ikke
holdt fast i deres forspring. Godt 20 sekunder har
bilen, som i startfasen køres af Kevin Magnussen,
tabt. Samtidig med, at BMW nr. 20 bragte sig i
føring.
Men aktuelt er topstriden
lettere uoverskuelig, fordi bilerne foretager
pitstop asynkront.
I topstriden fører Toyota nr.
8 med Brendon Hartley bag rattet, mens BMW nr. 20
med Sheldon van der Linde i cockpittet er 2’er foran
Cadillac nr. 38 – det er den bil, som egentlig havde
sat den hurtigste kvalifikationstid, og brøkdele af
sekunder følger de to andre Cadillacs. Danske
Nicklas Nielsen satte et gevaldigt tempo efter
starten og ligger med sin Ferrari lige i baghjulet
på de førende biler, men et par Alpine racere
blander sig også og siden kommer så Kevin Magnussen
omkring 15 sekunder efter Nicklas Nielsen.
Feltet sluttes af de to Aston
Martin og Peugeot racere med bl.a. Marco Sørensen og
Malthe Jakobsen på hvert deres hold.
I LMP2 er kampen også ekstrem
tæt og aktuelt er David Heinemeier Hansson den bedst
placerede dansker på 7. pladsen.
CLX Motorsport med feltets yngste
kørerbesætning ligger lige i baghjulet på den
rutinerede dansker, mens der lige er yderligere 3
pladser ned til Mikkel Jensen. Alt imens Michael
Jensen ligger tredjesidst.
Og i LMGT3 ligger de danske kørere i feltets
tynde ende.

Aston Martin racerne er ikke så hurtige som teamet
havde håbet på.
|