Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

Toyota har fravalgt elbils løsningen til ørkenracet, fordi elbiler ikke har tilstrækkelig fleksibelt vejgreb.

Dakar 2024: Elbilernes ørken udfordring

Af Søren Clauding – januar 2024

I en tid, hvor elbiler vinder frem, er det nærliggende at stille spørgsmålet: Hvorfor er der ingen elektriske biler med i Dakar rallyet? Det, der kommer nærmest, er Audis deltagelse med biler, der har elektrisk drivline, men også medbringer deres egen højtydene strøm-generator i form af en 400 hestes DTM-motor (dvs. en konventionel forbrændingsmotor, som anvendes i det tyske standardvognsmesterskab).

Vi har stillet spørgsmålet til den øverste chef for Toyotas motorsportsaktiviteter, Masahito Watanabe, som var til stede ved Kenshiki Forum i Bruxelles, hvor man ved samme lejlighed udstillede såvel den hidtidige Hilux Dakar-vinder med konventionel forbrændingsmotor som en køreklar Hilux konceptbil. Det ville jo være nærliggende, at deltage i Dakar med en CO2 neutral rallybil, ligesom Toyota Gazoo Racing har vundet rally verdensmesterskabet to år i træk med CO2 neutrale GR Yaris Rally1 hybrid biler.

Kompleks forklaring

Forklaringen er kompleks og skal ses i lyset af, at Toyota også i år deltager i Dakar Furure Mission 1000 kategorien for eksperimentalbiler netop med en brintbil. Men helt grundliggende er de to biler væsensforskellige, selvom brint er drivmidlet.

Toyota arbejder overordnet set med brint som drivmiddel ad to veje: Dels ved at benytte brinten direkte i konventionelle forbrændingsmotorer, der normal ville kunne køre på benzin. Og dels ved at benytte brændselscelleteknologien, som Toyota har forsket meget i over en årrække.

Bilen i årets Dakar er en lille prototype med forbrændingsmotor, mens Hilux konceptbilen har brændselscelle teknologi. Endnu er man nemlig ikke langt nok i udviklingen til at højtydene ICE-motorer, der kører på brint, er en option.

Sådan virker en brændselscellemotor

Brændselscelleteknologi indebærer, at brint forenes med ilt fra den atmosfærisk luft i en proces, hvor eneste spildstof er vand. Det sker ved at lede brint gennem de såkaldte brændselsceller og i processen opstår der elektricitet. Den elektricitet kan opsamles på et batteri, og derfra kan strømmen benyttes til at drive en elmotor.

Kort fortalt er en sådan bil altså en elbil, som selv producerer sin strøm. Ikke ved hjælp af en forbrændingsmotor, der kører på benzin og trækker en generator, men ved hjælp af brændselscellen og processen, hvor energien, der er oplagret i brint (ligesom benzin er energiholdig), frigøres og omformes til elektricitet.

Forskellen på de to er, at en hybridbil som fx den, Audi deltager med i Dakar rallyet, udleder CO2, mens en brintbil udleder vand. Men de har begge en elektrisk drivline.

Brændselsceller i Dakar

Så hvorfor ikke køre med en brændselscelle elbil i Dakar?

”Fordi,” fortæller Masahito Watanabe, ”at en elbil overfører kræfterne til underlaget på en ganske anderledes måde end en ICE-bil (ICE=forbrændingsmotor).” I elbilen styres omdrejningstallet på elmotoren direkte af speederens position. Træder man ikke på speederen, går elmotoren i stå øjeblikkeligt, og responsen, når man træder speederen ned, er ligeså direkte.

Man kan fx forestille sig, at en bil flyver hen over toppen på en sandklit med høj fart. Her vil en forbrændingsmotor, når foden lettes fra speederen, langsomt taber fart og groft set have et omdrejningstal, der svarer til den reducerede hastighed, som bilen bevæger sig med, når den igen har fodfæste.

I elbilen vil motoren og dermed også hjulene gå i stå, når man slipper speederen, og når de rammer underlaget igen vil der være uoverensstemmelse mellem hjulenes fart og bilens hastighed – så skrider bilen ud, og det kan gå helt galt, hvad Audi formentlig også har erfaret i den tid, de har deltaget i Dakar.

Computerstyring er ingen løsning

Hvis alle hop i ørkensandet var ens, ville man forholdsvis let kunne fodre det computerstyrede kontrolsystem, så det tog højde for hastighedsændringerne. Men alle hop er forskellige og ikke nok med det: I mindre skala sker det samme, når bilen øjensynlig kører med alle hjulene solidt plantet på underlaget.

Men fordi bilens bevægelser, vejrforhold og kørselsforhold indebærer, at vejgrebet ændres i en uendelighed, vil ingen computer (uden et urealistisk stort antal følere) kunne sikre et optimalt vejgreb, som blot kommer i nærheden af det, der gennem mange årtier er opnået i konventionelt motoriserede biler.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt