|
Dakar 2017 er forbi. Et af de mest krævende og
udfordrende Dakar rallyes i løbets 39 årige
historie. Og hvem står øverst på skamlen i
Argentinas hovedstad, Buenos Aires? Naturligvis
Stéphane Peterhansel, side om side med sin co-driver
gennem alle årene på fire hjul, Jean Paul Cottret.
Sejren var Peterhansels 13. Dakar-triumf, hans
syvende i bil.
Og de to franskmænd, i cockpittet på Peugeots
specialbyggede 3008 DKR Dakar-racer understregede
med den nye rekord, hvem i verden det ville være
klogest, at begive sig ud på de mange prøvelser
sammen med – de to kan noget, ingen andre kan.
Loeb 2'er
Ikke engang team-kollegaen, Sebastien Loeb, sammen
med sin tro følgesvend og ligeledes ni gange
rally-verdensmester, Daniel Elena, og også i
cockpittet på en Peugeot 3008 DKR, kunne hamle op
med landsmændene (OK, Elena er fra Monaco, men han
er næsten-franskmand). De var på 2. pladsen meget
tæt på og efter at være udgået i fjor, var sejren i
år en vigtig kompensation.
Faktisk var de så tæt på, at var de ikke blevet
forsinket af et mekanisk problem tidligt i rallyet
og ultimativt, var de ikke punkteret på fredagens
hastighedsetape, kunne tingene godt være faldet ud
til Loebs fordel. Men det er en del af Dakar, at
undgå problemerne og både i konkret og overført
betydning at navigere gennem strabadserne med den
allerstørste præcision.
Kolossale udfordringer
Netop navigationen var ofte af afgørende betydning i
årets Dakar. For én ting er, fysisk at være i stand
til at håndtere temperaturudsving på 0 til 40
graders varme på blot et par uge, at køre i alt 8800
kilometer krævende offroad kørsel, at kæmpe sig
gennem de kolossale ørkenområder på turen fra
Paraguay gennem Argentina til Bolivia og siden
tilbage til og gennem Argentinas krævende vestlige
bjergområder på Andesbjergenes østlige side.
Noget andet er, i dagevis at befinde sig 3-5
kilometer over havets overflade, hvor iltindholdet i
luften er beskedent. Og på én gang håndtere de
fysiske strabadser og samtidig navigere fejlfrit –
oven i købet vidende om, at fejl ikke blot koster
placeringer, men også kan være fatale.
At gennemføre årets Dakar var den ultimative
sportspræstation, den ultimative udholdenhedsprøve.
At gøre det bedst blandt alle er en ubeskrivelig
triumf.
Sunderlands første sejr
Det gælder også den britiske MC-kører, Sam
Sunderlands unikke præstation. Årets Dakar
er hans fjerde og det første han har fuldført. I år kørte han
samtlige hastighedsprøver med usvigelig sikkerhed,
han modstod presset i rallyets startfase og bevarede
koncentrationen frem til målrampen, alt imens han så
konkurrenterne falde fra som fluer.
Altså de, der ikke havde diskvalificeret sig selv
undervejs ved handlinger som Hondas fabriksteam, som
måske i uvidenhed men i alle tilfælde ureglementeret
tankede deres motorcykler et sted, hvor det på det
skarpeste var blevet pointeret, at der måtte man
ikke gøre det. Det gav dem en straftid på 1 time, og
trods en 5. plads i mål til Joan Barreda Bort
formåede de aldrig, at overvinde det handikap.
Rent bord til Peugeot
I bilkategorien kørte Peugeots Cyril Despres et
klogt og fornuftigt løb. Despres har vundet Dakar på
2 hjul fem gange, så han kan godt finde vej, hvor
det er allersværest. Han er ikke helt så hurtig på
fire hjul endnu, men hans indlæringskurve er stejl
og hans tid i verdens hårdeste off-road rally er
næppe forbi. Han sikrede Peugeot en fuldt fransk
besat præmieskammel.
Toyota var bedst af resten
Flere kørere talte blandt mulige kandidater til
sejren, da rallyet startede. Deriblandt Toyotas tre
kørere, Nasser Al Attiyah, Nani Roma og Giniel de
Villiers. Al Attiyah var hurtig, men han smadrede
sin bil i et stort hul. Roma var ikke så hurtig, men
han bragte sin Hilux i mål på 4. pladsen (som den
bedste ikke-Peugeot) og De Villiers kørte ikke helt,
som hans favoritstatus havde stillet i udsigt.
Han
blev dog nr. 5 og sluttede rallyet med maner ved at
sætte 3. bedste tid på den afsluttende
hastighedsprøve, kun besejret af Loeb, som vandt
etapen, og Peterhansel. De Villiers var i mål 30
sekunder langsommere end Leob.
Det skal dog tilføjes, og det er ikke uvæsentligt at
forholde sig til, at selvom Toyota teamets biler er
kraftigt, rigtig kraftigt endda, modificeret, er de
baseret på serieproducerede Hilux’er, alt imens
Peugeots 3008 DKR ikke har meget med den
serieproducerede bil at gøre.
MINI vikar var bedst
MINI’s hold gik helt bagom dansen undervejs i
rallyet. Favoritten var Mikko Hirvonen, og det gik
da også rimelig godt, indtil en lastbil bakkede ind
i hans MINI John Cooper Works Rally for et par dage
siden, og så var rallyet i princippet forbi for hans vedkommende
- han fortsatte dog siden og sluttede på en samlet
15. plads.
Bedste MINI i mål nåede 6. pladsen og blev kørt af Orlando Terranova, som i øvrigt først meget sent,
som vikar for den skadede amerikaner Bryce Menzies,
blev en del af X-raid teamets Dakar-indsats. Det var
isoleret betragtet faktisk en glimrende præstation
og i X-raid teamet er man tilfreds med teamets
resultater.
Som et kuriosum er det værd at bemærke, at 2016 (og
2010) vinderen af 24-timers Le Mans, Romain Dumas,
ikke bare gennemførte Dakar, men også kom i mål som
nr. 8 i en Peugeot 3008 DKR.
Walkner stod distancen
I MC-kategorien opnåede den tidligere motocross
verdensmester, Matthias Walkner en flot 2. plads.
Den nu 30-årige østriger havde sine problemer
undervejs, men bed tænderne sammen og brugte en halv
time mere på rallyets hastighedsetaper end Sam
Sunderland.
Kampen om 3. pladsen udviklede sig i rallyets sidste
fase til at være mindst ligeså intens som kampen om
sejren i bilkategorien. Det blev spanieren Gerard
Farres Guell, der på sidste etape sikrede sig den
laveste af de tre podieplaceringer, alt imens Adrien
van Beveren fra Frankrig måtte se sig slået med
sølle 48 sekunder - som han kunne have undgået.
På fredagens transportetape blev han taget i en
fartkontrol og fik derfor 1 strafminut. På lørdagens
afslutteden etape kørte de to præcis lige hurtigt og
måtte dele etape sejren. Med Guell på 3. pladsen blev MC-podiet et rent KTM
podie.
De andre vindere
I Quad kategorien gik sejren til russeren Sergey
Karyakin på Yamaha og det var også russisk triumf i
lastbilsklassen, hvor Eduard Nikolaev kørte sin
Kamaz hurtigst igennem rallyets hastighedsetaper. I
klassen for de små 1-liters buggyer, SSV, vandt
Leandro Torres i en Polaris, og i klassen for de
serie-nære biler, T2, vandt Christian Lavieille i
Toyota Landcruiser VDJ200 – placeringen sikrede dem
i øvrigt en samlet 23. plads i generalklassementet
for biler.
Respekt for arrangørerne
Sidst, men ikke mindst: Arrangørerne af årets Dakar
havde lovet, at det ville blive et vanskeligt rally
at gennemføre med store forhindringer undervejs. Det
formåede de at leve op til. Men ingen havde
forventet, at også et helt uforudsigeligt vejrlig i
den grad skulle præge Dakar 2017. Undervejs blev 2
hastighedsetaper plus flere deletaper aflyst,
simpelthen fordi vejret havde gjort terrænet helt
umuligt at køre igennem.
Heldigvis, omend det egentlig er trist at skulle
påpege det, var der ingen deltagere, der mistede
livet i årets Dakar. Ulykkeligvis medførte de
voldsomme jord- og mudderskred, der påvirkede
afviklingen af rallyets fjerdesidste etape, at flere
indbyggere i de vanskeligt tilgængelige bjergegne
måtte lade deres liv i muddermasserne.
Det har intet med rallyet at gøre, men via dækningen
af rallyet fik verden indsigt i de yderst vanskelige
livsvilkår, befolkningen i de udsatte bjergegne i
Sydamerika lever under. I den forbindelse ydede
arrangørerne en stor indsats ved på stedet at bistå
de lokale myndigheder i deres rednings- og
hjælpearbejde. Stor respekt bør udvises for den ånd,
som hersker blandt alle, der har med verdens mest
anerkendte off-road rally at gøre.
|
