USA er på mode som yndet rejsedestination for
danskere. Intet under, for landet byder på oceaner
af oplevelser, livsstilen er ikke så forskelligartet
fra det, vi er vant til, dollarkursen er temmelig
attraktiv, vi forstår sproget og så elsker vi
danskere at tage på eventyrlige bilferier, vi er
ganske enkelt de fødte cruisere.
Dertil kommer helt specifikt, at Route 66 for alvor
er
genopstået,
godt skubbet frem i motoriserede turisters
bevidsthed af Disney filmene ”Biler” og Biler 2”,
hvor hele filmforløbet drejer omkring Route 66 byen
”Radioatorspring” eller Kølerkildekøbing, som blev
det blev til i dansk ”oversættelse” (læs
mere om Route 66 hér >>>)
Hvordan gør man
Med fire ugers cruise i bagagerummet over sommeren
2014 handler de følgende linjer mest om: Hvordan gør
man, hvad udsættes man for med bilen – eller
motorcyklen som transportmiddel. I princippet svaret
på spørgsmålet: ”Vi havde egentlig tænkt noget
lignende, men hvordan griber man så lige det projekt
an.”
Naturligvis kan en tur over det amerikanske
kontinent gribes an på et utal af måder. Vi er ikke
i besiddelse af De vises Sten, men efter at have
kørt i princippet hele Route 66 (udtales af ægte
amerikanere ”Raut Sixtisix” – kun de europæriserede
og de meget tolerante siger ”Ruet”) plus turen fra
New York over Washington til Chicago og siden fra
Los Angeles til San Francisco uden nævneværdige
problemer, er der kommet nogen viden indenbords.
Dertil bilture i USA også tidligere end 2014 er der
et og andet, der kan formidles.
Planlægning er vigtig
En bil- eller MC-tur gennem USA bør planlægges på
samme måde som en tur gennem Europa. Forskellen er
mest den, at de fleste europæere ejer deres køretøj
– i USA lejer man. Man hører det desuden igen og
igen: Afstandene er store i USA. Korrekt. Men 1000
kilometer i USA er ligeså meget som 1000 kilometer i
Europa. Med andre ord: Så stor er forskellen ikke.
Den store forskel er umiddelbart, at hastighederne
er lavere i USA. Men ikke så meget som det ser ud
til på papiret, for i praksis er det anderledes. På
det europæiske motorvejsnet et det næsten umuligt at
køre med et gennemsnit på mere end 115 km/t. I
Tyskland lidt højere, hvis man virkelig går til den
og ikke rammer ind i de stærkt trafikerede
myldretidsperioder. I USA kan man over de længere
strækninger udmærket holde omkring 100 km/t. Det er
lidt under de 65 miles/timen, som er den mest
almindelige hastighedsgrænse på de amerikanske
motorveje (highways).
120 km/t.
I det centrale USA er hastighedsgrænserne mange
steder hævet til 75 miles/timen, dvs. 120 km/t,
altså stort set det samme som de fleste europæiske
hastighedsgrænser. Forskellen er blot, at trafikken
de fleste steder er mindre tæt, så man kan sætte
fartpiloten til og køre med fast hastighed over
lange strækninger. Undtagelserne er de store
metropoler, hvor der er tæt trafik, som vi kender
det omkring europæiske storbyer. Men da trafikken
typisk er spredt over 4-5 motorvejsspor i hver
retning, glider den som regel lettere.
Derfor kan man udmærket kalkulere med dagsture af
samme længde som man er vant til i Europa, ofte
længere, fordi der ofte er længere mellem de
interessante destinationer.
Naturligvis kan man køre for hurtigt, men det er
uklogt. Amerikansk politi slår meget håndgribeligt
til overfor fartsyndere, det kan være kostbart, og
måske også derfor er der stort set ingen, der kører
for hurtigt på de amerikanske motorveje.
Læs
videre: Billeje og trafikregler >>> |