|
Volvo har bragt en ny S60 generation på markedet og
har dermed effektivt moderniseret en bil, der stille
og roligt har bevæget sig ind i klassikernes rækker.
Med en moderne udstråling og et dynamisk look skal
den desuden nok tiltrække et publikum, som måske
ikke ville have haft Volvo S60 øverst på
prioritetslisten.
Det er bilejere, der hidtil har sværget til BMW,
Audi eller Mercedes. Men netop den kategori er
traditionelt også bilejere, der har svært ved at
lade sig overbevise om, at en Volvo (eller en
hvilken som helst anden bil for den sags skyld),
skulle være bedre end den bil, de allerede kører.
Der kan dermed i praksis være langt fra tiltrækning
til handling!
Det er synd – og lad os håbe at denne påstand kan
skubbe lidt til dem.
Egen identitet
Ikke, at de nævnte konkurrenter producerer biler,
der står tilbage for Volvo’en, men Volvo’en har en
egen identitet, man virkelig som bilkøber bør
forholde sig til. Det handler om at være realistisk
omkring den udstråling, man ønsker, at bilen skal
underbygge. Er man bevidst om det, vil Volvo’en nok
have mange og større chancer hos den moderne
dansker, uanset hun- eller hankøn.
Det er nemlig en af de pudsige ting ved en Volvo S60
– uden at vi i øvrigt skal gøre hele snakken for
filosofisk og for langhåret. Men Volvo S60 har en
bredere appeal, den sætter ikke på samme måde som de
tre andre deres ejere i bås, og det er vel en del af
tidens trend, ikke at sætte sig selv alt for meget i
bås. Eller?
Powerfuld
Nok om det. Den nye Volvo S60 er en yderst smuk,
moderne, dynamisk og harmonisk bil. Den udstråler
præcis så meget power, som den 203 hestes
turbo-benzinmotor i den prøvekørte 2,0T variant
besidder. Og så er spørgsmålet naturligvis: Hvad
hvis man køber den med en mindre motor, savner den
så power? Svaret er et forsigtigt: ”Ja”. Forsigtigt,
for vi har ikke prøvet andre end 2,0T. Men vi skal
skynde os at tilføje, at det er alene på grund af
bilens kolossale harmoni og dynamik, at 203
hestekræfter er ”nødvendige”. Havde den været en
mere ligegyldig bil med en mere ligegyldig
udstråling, kunne det halve såmænd have klaret
opgaven.
Det 4-cylindrede 2-liters maskineri under den store
front er velkendt fra flere andre Volvo
modelvarianter. Derfor hedder netop den prøvekørte
version også 2,0T og ikke som T3, T4, D3 osv… det
indebærer, at motoren er usædvanlig gennemarbejdet
og optimeret på alle måder. En benzinøkonomi på 12,7
km/l lyder ikke overbevisende, men med 203
hestekræfter og et maksimalt drejningsmoment på 300
Nm i intervallet fra 1750-4000 omdr./min samt et
enkelt målbart præstationstal: 0-100 km/t på 7,7
sekunder. Så er det hele sagt. Oven i købet er
motoren smidig, omdrejningsvillig, letkørt, særdeles
vibrationsfri og stilfærdig.
Typisk Volvo
Kørefærdighederne er præget af en typisk Volvo
affjedring, som er mere blød end eksempelvis Audi,
BMW, Mercedes og for den sags skyld også Lexus. Det
overraskende er, at styrepræcisionen ikke lider ved
det. Det gør retningsstabilitet og
sidevindsfølsomhed heller ikke. S60 kører ikke som
den sportsvogn, 203 hestekræfter normalt ville
indikere at den var. Men Volvo S60 er ikke tænkt som
en sportsvogn men derimod en overlegen og dynamisk
sedan. Det lever den helt op til.
Det hele harmonerer altså ganske godt. Det gør det
fortsat, når der sættes pris på. For en halv million
kroner er en ganske attraktiv pris for så kraftig og
stor en bil (at Volvo så havde hængt for 150.000
ekstraudstyr på S60’eren skal ikke komme dem for
skade, men det tæller ligesom i sammenligningen).
Basisudstyret er fornuftigt og man får meget bil for
pengene.
Det er imidlertid ikke alt i S60’eren, der er så vel
proportioneret. Bilen måler 4,77 meter i længden –
den er med andre ord temmelig stor. Alligevel er
bagagerumskapaciteten begrænset til 380 liter og der
er ikke overvældende plads til langbenede
bagsædepassagerer. Forklaringen hentes formentlig i
det faktum, at kabinen er skabt som et kraftigt
sikkerhedsbur, ikke meget forskelligt fra det, der
anvendes i motorsport. Det underbygger Volvo’s
særkende som en af de sikreste biler på markedet, så
noget for noget – men pladsen savnes.
 |
