|
Hvad skal man med en bil, der kører kortere på
literen og koster mere i afgift? Bruge den til det,
den er bedst til, naturligvis…
Der er gode grunde til, at bilfabrikkerne tilbyder
biler med forskellige motoralternativer. Men
sædvanligvis handler det i første omgang mest om at
vælge mellem diesel og benzin. Sådan er det ikke med
en Toyota Auris. For selvom hybrid-teknologien er
baseret på benzin, er teknologien så forskellig, at
den teknologiske løsning i sig selv er en afgørende
faktor. Hos Toyota vælger man med andre ord mellem
konventionel benzindrift, dieseldrift eller
hybriddrift.
Hvorfor diesel?
Vi har tidligere prøvekørt Auris med hybridmotor og
i forbindelse med de første internationale
prøvekørsler af Auris og Auris Touring Sports også
med konventionelle benzinmotorer. Nu var det tid til
at gå lidt mere i dybden med Auris 2,0 D-4D, dvs.
dieseludgaven af Toyota Auris, i dette tilfælde med
en 2-liters 124-hestes turbomotor. Målet var at
afdække, hvorfor man skal vælge – eller fravælge –
dieselvarianten til fordel for en af de andre.
Dieselbilen udmærker sig ved, i sammenligning med
f.eks. hybridudgaven, kun at køre 23,3 km/l i stedet
for 26,3. Den koster 2760 kroner i ejerafgift om
året i stedet for 580. Og den har 12 hk færre end
hybridvarianten. D-4D koster godt nok kun 287.000
kroner med det såkaldte T2+ udstyr mod 308.000
kroner for hybridbilen med det nogenlunde
tilsvarende H2+ udstyr, men den har da også kun
manuelt gearskifte i stedet for det trinløse
automatgear, hybridudgaven tilbyder. Der er altså
ikke umiddelbart meget, der taler til
dieselvariantens fordel.
Sammenligner man D-4D med den konventionelle
benzinversion, er forholdet som mellem enhver anden
bil, der kan købes med enten diesel eller
benzinmotor.
Dårligere brændstoføkonomi – eller???
Ud fra den brændstoføkonomiske synsvinkel er
hybridbilen umiddelbart at foretrække. Men
dieselolie er lidt billigere end benzin, så
prisforskellen udligner til dels forskellen i
brændstofforbruget. Forskellen i
 ejerafgift
er selvfølgelig til at tage at føle på, og så har
hybridbilen fordelen ved en lydløs og yderst
komfortabel motorgang.
Men det afgørende er, hvad man får i stedet?
Dieselbilen støjer lidt mere, men med stabil fart er
støjen minimal. Fart præstationerne er overraskende
nok bedre. Dieselbilen når 100 km/t på 10 sekunder
og topfarten er 200 km/t (versus 10,9 sek og 180
km/t for hybriden) og netop fordi den kan køre så
hurtigt, satte vi os for, også at afprøve D-4D på en
tysk autobahn.
Roligere kørsel og stor trækkraft
To andre faktorer er vigtige bag et dieselvalg:
Dieselbilen vejer 215 kg mere end f.eks. 1,3 benzin
og 160 kg mere end 1,6 benzinvarianten. Det giver en
mere rolig kørsel. Og: Dieselbilen må trække 1,5
tons – hybridbilen må ingenting trække…
Hvad angår de funktionelle egenskaber er forskellen
minimal. Man har imidlertid med dieselbilen valgt
16” fælge i stedet for eksempelvis de 15” fælge, der
er monteret på en hybrid-Auris. Det giver en mindre
komfortabel affjedring. Især de mindre ujævnheder
absorberes lidt dårligere af de lidt større dæksider.
Forskellen er dog så stor, hvilket formentlig kan
tilskrives den lidt større vægt (D-4D vejer 35 kg
mere end hybridbilen og mervægten ligger
hovedsageligt på forakslen).
Sofistikeret baghjulsophæng
Inden højfartsprøven på de tyske autobahns skal man
være opmærksom på, at baghjulsophænget er anderledes
på Auris med den store 2-liters diesel end på
udgaven med den mindre 1,4 liters diesel og
tilsvarende 1,3 liters benzinmotor. På Auris D-4D
anvendes dobbelte wishbones derude bagtil og derfor
kan man ikke sammenligne køreegenskaberne med de
billigere modelvarianter.
Synd nok, for selvom de mindre ikke kan køre så
hurtigt, er det netop ved hastigheder på 200 km/t og
derover at en bils sande jeg virkelig kommer til
udtryk – når det gælder kørefærdighederne. Vi var
ganske enkelt vildt imponerede over, hvor stabilt og
sporsikkert Auris’en klarede 200+. Nedad bakke og i
medvind ramte vi 210 km/t (på den eksterne
GPS-styrede navigator med stort set ingen usikkerhed
– på bilens eget speedometer kørte den endnu
hurtigere) og køreegenskaberne var fortræffelige.
Overraskende god
Den tekniske forklaring er de gode hjulophæng, en
passende vægt med overvægt på fronten og en god
aerodynamik. Men sandt at sige havde vi ikke
tiltænkt en Auris så gode køreegenskaber ved så høj
fart – og de er tilsvarende gode, naturligvis ved
lavere hastigheder.
På det danske vejnet, der ofte er præget af ujævn
asfalt, er Auris D-4D også god, trækkraften ud af
kurverne er glimrende, men det er på plan asfalt og
landevejs/motorvejsfart den gør sig bedst.
Derfor: Skal Auris’en køre meget og også gerne
hurtigt, skal den ofte køre med læs og skal man have
mulighed for at trække en anhænger, er D-4D det
indlysende valg blandt de mange varianter.
En svaghed ved en dieselmotor er lang opvarmnings tid, som især er et problem om vinteren.
Det har man løst ved elektrisk at booste opvarmningen ved tryk
på en knap. |
Biltest:
Toyota Auris 2,0 D-4D T2+
Toyota Auris D-4D i Motorradioen
