| 
							 
							
							For nylig prøvekørte vi Skoda Superb Combi i den 
							særlige GreenLine udgave, som udmærker sig ved at 
							køre ikke mindre end 22,7 km pr. liter dieselolie. 
							En fin miljørigtig og driftsøkonomisk bil i den 
							store mellemklasse på kanten af luksusklassen. Men 
							selvom 105 hestekræfter rækker, så er de ikke udtryk 
							for det, man traditionelt forbinder med en luksuøs 
							kørefølelse. Men hvad sker der egentlig, når man går 
							op i kategori, mere udstyr, større motor og mindre 
							hensyn til det med brændstoføkonomien. Det korte 
							svar: Der sker en total forvandling. 
							
							
							  
							
							
							Nu er Skoda Superb pludselig blevet en luksusbil. 
							Ikke på niveau med Mercedes, Lexus og BMW til 1-1,5 
							millioner kroner. Men det er da heller ikke prisen. 
							Den prøvekørte model med topudstyret og en 
							170-hestes dieselmotor koster 450.000 kroner. Dertil 
							kom så, at der var hængt en del ekstraudstyr på, som 
							sammenlagt øgede prisen til godt 540.000 kroner. Men 
							så har man også en ret luksuøs bil. 
							
							
							  
							
							
							
							Masser af plads og kræfter 
							
							
							Plads er nemlig noget af det, man forbinder med 
							luksus. Og Skoda Superb Combi er utrolig rummelig, 
							som beskrevet i testen af GreenLine versionen (læs 
							test af Skoda Superb Combi GreenLine hér >>>).
							 
							
							
							  
							
							
							Det er motorkraft også. De 170 hestekræfter bringer 
							Superb’en ind i en anden verden. I stedet for at 
							skulle bruge næsten 13 sekunder på at accelerere til 
							100 km/t klarer man nu den lille manøvre på under 9. 
							Det er i sig selv uinteressant i et land, hvor man 
							højst må køre 80 km/t på landevej og 50 i byerne. 
							Men i overhalingssituationerne mærker man det 
							kraftoverskud, der godt hjulpet på vej af et stort 
							drejningsmoment giver en luksuøs smidighed. 
							
							
							  
							
							
							
							Bedre motorgang 
							
							
							Dertil kommer, at man i 170-hestes versionen oplever 
							et væsentligt lavere vibrationsniveau, mindre støj 
							og ikke mindst muligheden for at køre ved 50 km/t i 
							5. gear, noget der var umuligt i praksis i 
							GL-udgaven. Det gør det formentlig også lettere i 
							praksis at opnå en respektabel brændstoføkonomi i 
							bytrafikken, og dermed reducere forskellen mellem de 
							22,7 km/l og de 17,2 km/l som er det officielle 
							forbrugstal i 170-hestes udgaven. 
							 
							
							  
							 
							
							
							Ved dansk motorvejsfart over en længere strækning 
							opnåede vi endda at køre 22-23 km/l. Det er meget 
							acceptabelt og understreger, at Superb Combi 2,0 TDI 
							er en glimrende langtursbil. 
							
							
							  
							
							
							
							Komfortabel undervogn 
							
							
							Den støjer og vibrerer ikke bare mindre, den har 
							også mere komfortable køreegenskaber. Forklaringen 
							er den, at GreenLine udgaven som hjælp til at opnå 
							den ekstragode brændstoføkonomi havde fået sænket 
							undervognen 1,5 cm. Det giver en fastere affjedring. 
							Da Superb-undervognen er baseret på VW Passat, som i 
							forvejen er forholdsvis fast, var oplevelsen OK, men 
							mere sportslig end luksuøst komfortabel. Det 
							harmonerede så bare ikke med motorkraften. 
							
							
							  
							
							
							I Superb 2,0 TDI opleves affjedringen meget blødere. 
							Ikke vuggende blød, og retningsstabiliteten såvel 
							som styreegenskaberne er bevaret. Men affjedringen 
							er hér helt på niveau med de forventninger, men 
							måtte have til en luksusbil. 
							
							
							  
							
							
							
							Elegance-udstyret 
							
							
							Som nævnt var den prøvekørte model også et 
							udstyrsniveau højere. Standardudstyret inkluderer 
							2-zone klimaanlæg, Bi-Xenon forlygter (rigtig fint), 
							elektrisk indstillelige forsæder med en memory 
							funktion, så man blot trykker på ”sin knap”, derpå 
							kører sædet selv i position. Også fartpilot og 
							regnsensor er standard. 
							  
							
							
							Og så var der monteret en masse ekstraudstyr på den 
							prøvekørte bil. De noget mere fancy alufælge giver 
							den et smarte og mere eksklusivt udseende. 
							Panoramaglastaget inkluderer et oplukkeligt soltag 
							over forsæderne. Det hele styres naturligvis 
							elektrisk og trinvist, så man ikke under kørslen 
							skal koncentrere sig om at betjene soltaget i stedet 
							for trafikken. 
							  
							
							
							Læderkabine, sædevarme i bagsæderne, p-hjælp, som 
							absolut er en fordel i den ret store bil og meget 
							mere samt opvarmede sprinklerdyser. Tilsammen løb al 
							ekstraudstyret op i de nævnte 540.000 kroner, men de 
							opvarmede sprinklerdyser står kun for de 500. De 
							penge er ret godt givet ud. 
							
							
							  
							
							
							
							Meget luksusbil for pengene 
							
							
							Der skal ikke herske tvivl om, at ønsker man at 
							optræde miljøbevidst og også opnå den bedst mulige 
							brændstoføkonomi (som i øvrigt også genspejles i 
							ejerafgiften, som hvert år er mere end 2600 kroner 
							lavere) samt den lavere anskaffelsespris, er 
							GreenLine udgaven det rette valg. 
							  
							
							
							Men sandt at sige er man ikke markant dårligere 
							stillet med 2,0 TDI versionen, som placerer 
							Superb’en blandt de mindre (prismæssigt) luksusbiler 
							i stedet for de store mellemklassebiler. Man får 
							virkelig meget luksusbil for pengene. 
							
							
							  
							
							
							Minus’er? Oplevelsen ville blive optimeret, hvis man 
							f.eks. inkluderede nøgleløs betjening og elektrisk 
							håndbremse, men det kan man vel ikke rigtig kalde et 
							minus…  |