|
En racerbil skal have baghjulstræk. Eller
firehjulstræk. Men det gælder ikke altid. I hvert
fald har international motorsport i de senere år
vist vejen for forhjulstrukne biler og den regerende
verdensmester i standardvognsracing er
forhjulstrukken. Undertegnede er dog af den
opfattelse, at en racerbil bør have baghjulstræk.
Eller VAR af den opfattelse. For en rap
køretur på FDM Sjællandsringen vendte op og ned på
dén opfattelse.
Ikke helt, for en racerbil må fortsat meget gerne
have baghjulstræk, eller firehjulstræk. Men nu ”må”
den også gerne have forhjulstræk. Dermed sagt, at
køreoplevelsen i den avancerede, men på mange måder
også ret basale Renault Megane Coupé RS var så god,
at det var lige før, at man kunne blive forfalden
til forhjulstræk.
Hvorfor?
Fordi Renault har anvendt al deres ekspertise udi
kunsten at bygge racerbiler til at skabe Megane
Coupe RS. Fabrikken har integreret
motorsportsafdelingen ”Renault Sport” i
udviklingsarbejdet, det har smittet af på designet,
hvor ”Renault Sport” har sat sit aftryk i helt
bogstaveligste forstand på instrumentpanelet, på det
fancy sports-interiør men mere end noget sted på
bilens sublime køreegenskaber.
Havde det ikke været fordi
Havde det ikke været fordi asfalten var våd, havde
det ikke været fordi træningen forud var ikke
eksisterende, havde det ikke været fordi der skulle
indtales et radioindslag samtidig, havde det ikke
været fordi undertegnede i bund og grund var en
kylling pga. af punkt 1 og 2, ville topfarten for
enden af langsiden på FDM Sjællandsringen mindst
have ramt 175 km/t, måske endda også højere. Nu blev
det til 160, og det er meget for en gadebil med 250
hestekræfter.
2-liters turbomotoren yder 250
hestekræfter.
Og det kunne da så også alene lade sig gøre, fordi
den bil står så utrolig godt fast gennem svingene og
er så letkørt, at det er lige før man får
storhedsvanvid, indtil man indser, at det er altså
bilen og ikke én selv, der er så god.
Præcis – hele vejen rundt
Det, der gør den god, er ikke kun et godt vejgreb,
det er også RS’erens evne til at gøre det muligt at
udnytte det gode vejgreb. Indstyringen i svingene er
så præcis, bilens opførsel så tillidsvækkende (læs:
stabil), at man lader det smidige maskineri trække
køretøjet frem til accelerationspunktet i en let
udskridning, præcis så meget som det velafstemte ESP
system tillader, og siden med let assistance fra
ESP, tractioncontrol og elektronisk
spærredifferentiale accelererer ud af svingene med
superpræcis kontrol og optimalt vejgreb. ESP’en kan
vælges på forskellige niveauer, afhængig af hvor
meget racerbil der skal køres, men det er godt at
have den, når det er vådt.
På våd asfalt får elektronikken i sådan et køretøj
også lov til at vise, hvad det dur til. Og det dur,
kan vi godt fastslå!
Glemte for øvrigt…
…glemte for øvrigt lige at fortælle, at der også var
vinterdæk på de brede fælge. Ups, endnu en årsag til
at de 160 km/t er noget særligt, for vinterdækkene
var smallere end standard dækkene og temperaturerne
lå lige deromkring, hvor sommerhjul ville kunne have
klaret det mindst ligeså godt. Men en bil skal også
kunne præstere i koldt vejr. I hvert fald når den er
en landevejsracer.
Den hurtige kørsel hører alene hjemme på en
afspærret bane. Landevejsrace er dømt ude, hvis
føreren har nogen form for fornuft med sig, når han
glider på plads i de smarte sorte sportssæder med
gule syninger og griber fat i det kraftige læderrat,
hvor syningerne ikke blot er gule men også samlet i
et sigtekorn. RS’eren skal også fungere på
landevejen og det gør den. Både gennem de meget fine
køreegenskaber, som kan redde mange flere kritiske
situationer end gyngende og dårligt konstruerede
brugsbiler. Og gennem en overraskende overmåde
acceptabel kørekomfort, som slet ikke hænger sammen
med de suveræne egenskaber ved racer-agtig kørsel.
Plads til lidt lir
Renault Megane Coupé RS er som sådan en perfekt
kombination af en smart iøjefaldende landevejsracer,
der med ét forvandles til en baneracer, når den
slippes løs på racerbanen. På nogle områder er
Renault lidt for meget fransk. Gul
omdrejningstæller, alene retfærdiggjort af Renault
Sports logo-farve (for motoren har
omdrejningsbegrænser), ville ingen
sportsvognsproducent med respekt for sig selv have
bygget ind, side om side med sort speedometer med
hvide tal. Men det behøver jo heller ikke kun være
”seriøs, professionel racersport” med et
selvhøjtideligt udtryk, der styrer designet. Lidt
lir har man vel lov at glæde sig over, når nu der
skal slippes 457.000 kroner for herligheden. Og, by
the way: Renault har lige sat prisen ned til 432.000
kroner. Er det ikke herligt!
De 432.000 kroner er dog fortsat mange penge for mange og til at
komme i nærheden af for nogle, men bestemt ikke særlig meget
i sammenligning med flere konkurrenter. Det er imdlertid næsten ubegribelig lidt, når man
fratrækker sponsoratet af den danske statskasse og
de penge som distributionsleddet skal have for at
gøre køretøjet tilgængeligt på det danske marked.
Der bliver vel ikke ret meget mere end 120-130.000
kroner tilbage til Renault fabrikken. Utroligt at de
kan skabe den bil for de penge. Om det så er årsagen
til, at der kun produceres et par tusinde af Megane
Coupé RS skal vi lade være usagt. Men måske betales
en del af udviklingen af marketingafdelingen. De har
nemlig alle kort på hånden til at dokumentere, at
Renault kan bygge nogle rigtig fede biler…
 |
