|
Det er en overvejelse værd, om man vil kalde en
prøvekørsel af Mitsubishi iMiEV en ”biltest”. Der er
naturligvis tale om en bil. Men vurderer man den som
bil, falder den til jorden med et kæmpe brag. Ikke
fordi den er dårlig, men fordi forholdet mellem det
man får og det, man betaler, falder helt uden for
normale forventninger til det, man traditionelt
kalder en bil.
275.000 kroner er prisen for et køretøj, der ikke er
større end biler til 100.000 kroner med nogenlunde
det samme udstyr. Anskaffelsesprisen retfærdiggøres
ikke af beskedne driftsomkostninger. For selvom en
iMiEV er afgiftsfri, koster det fortsat omkring
32-33 øre at køre en kilometer, hvor det tilsvarende
tal for en konventionelt drevet bil er omkring 50
øre, lidt mindre med dieseldrift og lidt mere med
benzin som drivmiddel.
Det er ikke desto mindre virkeligheden. Men
virkeligheden er også, at hvis de, der har
muligheden, IKKE vælger at hoppe med på bølgen og
give industrien det skub, efterspørgsel fører med
sig, kan vi glemme alt om elektrisk drevne biler i
den nære fremtid. Det er ligesom de første
fladskærms-TV, de var dyre og de var ikke særlig
gode. Hvis ikke nogle, for hvem økonomien ikke har
afgørende betydning, havde valgt at springe med fra
begyndelsen, var det hele endt i ingenting. Tak
fordi i gjorde det…
Til jer der vil og kan
Så denne test er især rettet imod jer, der vil og
kan bidrage til udviklingen. I andre kan læse den,
for så forstår I hvad der ligger bag de elektriske
biler, der så småt vil begynde at præge
bybillederne, I kan tale med om tingene – og en
skønne dag bliver el-biler måske efterspurgt i en
sådan grad, at de også er til at betale for
almindelige bilkøbere.
Eksperterne er i hvert fald enige: El-drift er
kommet for at blive, men på samme måde som nogle
kører på benzin, andre på diesel, færre på gas og
andre på ætanol, vil el-biler også være forskellige.
De vælges ud fra kørselsbehov, nationale forhold og
et eller andet sted også med hjertet – for det taler
med ved næsten ethvert bilkøb.
Lille og rummelig
En Mitsubishi iMiEV er en elbil, én af de første,
der i nyere tid er sat i produktion ud fra et
erklæret mål om at være med og bidrage til
udviklingen. MiEV betyder da også Mitsubishi
Innovative Electric Vehicle. Der er tale om en bil,
der blot er 3,48 meter lang og mindre end 1,5 meter
bred. Derfor er den forbavsende rummelig. Pladsen
over skuldrene er ikke fænomenal, men på grund af
bilens lidt kantede konstruktion, går det for op til
4 passagerer. Benpladsen på bagsædet er overraskende
god og på niveau med biler, der er en halv meter
længere.
Betjeningen er lige så enkel som for en hvilken som
helst konventionel bil med automatgear. Der kan
vælges mellem at køre fremad og baglæns. Men i
modsætning til den konventionelle bil med
forbrændingsmotor har en iMiEV intet gear. En
elektromotor levere fuldt drejningsmoment fra første
motoromdrejning og er der kræfter nok, er der ikke
behov for at skifte gear. Man har så også tilpasset
hastighedspotentialet bilens egenskaber. Der er tale
om en udpræget bybil og derfor kan den ikke køre
hurtigere end 130 km/t.
Accelerationstallet 0-100 km/t på 15,9 sekunder er
lidt misvisende, for iMiEV er hurtigere ude af
starthullerne og derfor ligeså kvik indenfor
bygrænsen som enhver anden bil.
Rækkevidden er udfordringen
Udfordringen ved enhver el-bil er rækkevidden pr.
opladning. Det tager 8 timer at oplade en iMiEV fra
0 til 100 procent og derpå har man en aktionsradius
på omkring 100 kilometer. Officielt kan man køre 150
kilometer på en fuld opladning, men elbilen har det
som den konventionelt drevne bil, den kan ikke i
praksis køre så langt ”på literen” som det
officielle tal siger.
Og det er værre med elbilen end med den
konventionelle bil. Det afsløres i hed sommervarme
og i endnu højere grad i vinterkulden, for
aircondition anlægget trækker afsindig meget på
strømmen, det samme gør opvarmning af kabinen. Vi
konstaterede et fald i aktionsradius på omkring en
tredjedel, når varmeanlægget kørte på fuldt tryk og
selvom udetemperaturerne ikke var typisk vintervejr
– men omkring 10 grader – lykkedes det aldrig at få
rigtig varme i kabinen. Det kan man så til dels
klare ved at lade bilen forvarme.
Planlægning gør underværker
Der er med andre ord en del planlægning forbundet
med at køre elbil. Man skal have en klar
forestilling om, hvor langt man skal køre. En
navigator er et godt hjælpemiddel – ikke mindst
fordi den hjælper til ikke at køre forkert, og man
skal vide, hvornår man kan oplade batteriet næste
gang.
 I
flere danske storbyer er man gået ind i opgaven og
har etableret ladestandere på centrale steder. Det
er visse steder desuden forbundet med gratis
parkering og indtil videre er strømmen gratis.
Firmaer som ChoosEV og Better Place bidrager også
med ladestandere. Men hvad gør man, hvis der ingen
ledig parkeringsplads er, når man kommer frem? Så
kan man ikke bare som i en konventionel bil parkere
et andet sted – man har måske ikke engang strøm nok
til at lede efter en P-plads og gratis princippet
forsvinder.
Aflæsning af trafikken
Spørgsmålet om planlægning gælder også kørslen. For
at få aktionsradius’en størst mulig er en iMiEV
nemlig i den grad øko-optimeret. Smalle fordæk er
intet problem, så længe man kører ligeud, men når en
145 mm bred berøringsflade skal styre eller bremse
1,2 ton plus passager- og bagagevægt, skal man helst
undgå katastrofeopbremsning og hurtige dobbelte
undvigemanøvre, om end ESP systemet fungerer
fortræffeligt. Aflæsning af trafikken og rettidig
nedbremsning øger sikkerheden væsentligt.
Det medvirker også til at forlænge bilens
aktionsradius. I ”gearvælgeren”, som i virkeligheden
blot er en tilkobling af elmotoren, hvor strømmens
retning er afgørende for om iMiEV’en kører fremad
eller baglæns, er der to yderligere indstillinger:
Man kan desuden vælge beskeden motorbremsning, som
gør at der ikke tabes nævneværdig fart, når foden
løftes fra speederen, og kan man vælge kraftig
motorbremsning, hvor motoren i stedet for at
forbruge elektricitet sjatlader batteriet.
Sådan oplades iMiEV
I praksis foregår opladning ved, at man benytter et
medfølgende kabel, hvis ikke der er et kabel på
ladestanderen, forbinder den ene ende til
ladestikket i bilen, hvor tankdækslet normalt
sidder, og den anden ende til ladestanderen. Det er
præcis så ukompliceret som at forbinde en
mobiltelefon med en stikkontakt.
Mitsubishi har i 2011 solgt 120 iMiEV, men
hovedparten af disse indgår i ChoosEV’s projekter.
Hvad 2012 kommer til at byde på står noget hen i det
uvisse. Købsprisen er en begrænsende faktor – hvis
en iMiEV ville kunne sælges til samme pris som en
konventionel bil i samme størrelse, ville salget om
ikke eksplodere så da i hvert fald stige. Præcis som
med de første fladskærms TV. |
