|
Allerede da Mercedes-Benz præsenterede den nye
A-klasse for første gang - det skete på det store
motorshow i Genève dette forår - revolutionerede man
med et slag opfattelsen af, hvad en A-klasse skulle
være. I stedet for den høje, rummelige, men ikke
udpræget spændende kompaktbil, der fik sit
gennembrud, da den væltede i den svenske elg-test,
er den nye generation den diametrale modsætning. Der
er ingen risiko for at den vælter, tværtimod suger
den sig til asfalten og har køreegenskaber som en
sportsvogn.
Der er intet af den hidtidige model tilbage, bortset
fra navnet, forhjulstræk og sandwichbund. Det sidste
er et vigtigt element i bilens passive sikkerhed,
fordi strukturen i bunden reducerer risikoen for at
komme til skade ved kollision. Men man skal være
ingeniør for at kunne identificere den - den ses
ganske enkelt ikke.
Kender ikke janteloven
Den nye A-klasse har fået det nye, frække og
dynamiske look med opret front og en
Mercedes-stjerne, der ikke kender til janteloven.
Den har en potent og elegant front med masser af
pondus. Og det skulle vise sig, at køreegenskaber
til fulde lever op til det nye look. A-klassen måler
nu blot 1,43 meter i højden - det er ikke mindre end
18 cm mindre end forgængeren. Der er i enhver
sammenhæng tale om en helt anden bil.
Den lave højde og den attraktive linjeføring har dog
det gjort indstigningsforholdene til bagsædet lidt
besværlige. Nu skal man atletisk bukke sig ind under
døråbningens overkant, noget for noget. Men det skal
så siges, at når man først er kommet på plads,
sidder man udmærket, der er tilstrækkelig afstand
til loftet, bredde over skuldrene og rimelig med
benplads, taget i betragtning, at længden er 4,29
meter. Det hjælper også på bagsæde komforten, at man
kan få fødderne ind under forsæderne. Gennemtænkt og
velkonstrueret.
God bagageplads
Pladsen er ikke taget fra bagagerummet. Her finder
man 341 liter bagagekapacitet, som dog opnås ved at
indregne pladsen under bagagerumsbunden - for hér er
intet reservehjul. Lægger man bagsæderyglænene ned,
får man et stort set plant bagagerumsgulv, som er
let at komme til og bilen er egentlig nem at læsse.
Ialt kan man opnå 1157 liter bagagerumsplads. Det er
OK, for ingen har påstået at en A-klasse skulle være
en lastbil.
Bedst sidder man imidlertid i de glimrende forsæder,
med godt overblik over det pæne og bevidste
instrumentbord. Eneste forstyrrende element er
multi-funktionsskærmen, placeret over
midterkonsollen, som ikke er særlig pæn og nærmest
ser ud som om den er skruet på efter at bilen er
blevet samlet - hvad der nok heller ikke er helt
forkert. Der er lidt tablet-tankegang over det
design. Smag og behag er forskellig, men ingen kan
overbevise os om, at det er kønt...
Fralægningspladserne er tilstrækkelige, men det er
ikke dér, en Mercedes A-klasse vinder købernes
gunst.
Menneskeret
Det gør den til gengæld, når man sætter i gear og i
det konkrete tilfælde lukker op for 136 dieselheste
i den 1,8 liters store turbodieselmotor med
intercooler.
Det burde være en menneskeret for enhver bilist
mindst én gang i sit liv at prøve at køre en
Mercedes, så man har et sammenligningsgrundlag i
eventuelt valg af andre biler. Og med den nye
A-klasse er der ingen grund til, at det ikke skulle
være i den. Dens køreegenskaber er meget tæt på det,
man oplever i den utrolig velkørende C-klasse. Til
trods for at sidstnævnte har træk på forhjulene. En
A-klasse kører bare så godt.
Styrepræcisionen er forbilledlig, affjedringen er
forholdsvis fast, men det kan skyldes at testbilen
var udstyret med større fælge, bredere dæk og dermed
har mindre affjedring i dæksiderne. Det medfører
måske, at styrepræcisionen er en smule ringere med
de standardmonterede 195 mm brede 15" dæk.
Mærkes på vejbanen
Maskineriet er eminent. Det er sjældent man oplever
en så smidig og trækvillig dieselmotor. 136
hestekræfter siger ikke hele sandheden. 300 Nm i
hele omdrejningsområdet fra 1600-3000
motoromdrejninger i minuttet siger meget mere. Det
ultimative svar får man imidlertid først, når man
sidder bag rattet og slipper effekten ud på
vejbanen. De 100 km/t kan man nå på 9,3 sekunder og
210 km/t påstås den, at kunne køre på toppen. Det
betvivler vi ikke. Men utroligt, at den også kan
køre 23,3 km/l - det kan den så nok heller ikke,
hvis man udnytter dens fartformåen.
Og det har man lyst til, fordi den kører så godt.
Standardudstyrsniveauet i en A-klasse er højt,
derfor er en pris på 360.000 kroner mere end
spiselig. Ekstraudstyr koster penge hos Mercedes,
men hvor er løsningerne da også bare gennemførte.
F.eks. et yderst velfungerende "lanekeeping" system
(fungerer også glimrende i regn og på våd asfalt),
der via vibrationer i rattet lige sender føreren et
signal om, at hans bil måske er lidt på afveje. I
stedet for en irriterende afslørende lyd, som andre
byder deres førere.
|
Biltest:
Mercedes-Benz A 200 CDI BlueEFFICIENCY
