|
Hvad gør man, når man har forelsket sig i Mercedes’
smarte A-klasse, men man bor på landet, hvor
fremkommelighed især om vinteren er en mangelvare i
en lav, fræk sportslig bil. Man køber naturligvis en
GLA i stedet – populært sagt Mercedes’ terrængående
A-klasse.
GLA er baseret på A-klassen, men den er kraftigt
modificeret, så den kan gøre sig fortjent til
GL-betegnelsen, der et eller andet sted stammer fra
Mercedes’ off-road betegnelse Geländewagen. Visuelt
er der lidt SUV eller crossover over den, men i mere
teknisk forstand handler det om en tilrettet
undervogn, 3 cm forøget frihøjde (som så igen på den
prøvekørte udgave var sænket, fordi den var udstyret
med en AMG Sportspakke, der i øvrigt også indeholder
18” letmetalfælge med lavprofildæk, som ikke rigtigt
hører hjemme på en SUV), men ikke mindst i den
prøvekørte variant et regulært firehjulstræk –
4MATIC.
Elektroniske off-road løsninger
Den prøvekørte version var desuden udrustet med
Mercedes’ nye 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse, 7G
DCT, samt flere kørehjælpemidler. Især en
elektronisk styring af drivlinen, der kan indstilles
på hhv. normalkørsel på plant underlag eller kørsel
på løst underlag, hvorved kraftoverførslen ændres.
Også den såkaldte DSR (Downhill Speed Regulation),
en
 pendant
til det andre kalder Hill Descent Control, som
automatisk sikrer fremdriften med en hastighed
mellem 4 og 8 km/t, er med til at underbygge GLA’ens
egenskaber ved terrænkørsel. Kraftfordelingen mellem
for- og bagaksel kan variere fra 100 procent på
forhjulene til 50 procent for og bag.
Køreoplevelsen på plan vej er forskellig fra den
almindelige A-klasse, men ikke meget. Man mærker
dog, at GLA også er højere (6 cm), trods alt har den
større frihøjde og dermed højere tyngdepunkt. Den er
lidt blødere affjedret (trods AMG-opsætningen), men
kører præcist og lydløst, når først den er kommet i
gang, vel at mærke.
Dobbeltkoblingsgearet
Vi oplevede en lidt iørefaldende buldren fra
transmissionen, tror vi, når motoren blev startet og
gik i tomgang. Det var overraskende, men lyden
forsvandt og blev helt normal, når der blev sat i
gear og også under kørslen. Om det har med DCT
gearet at gøre, kunne vi ikke fastslå. Om den nye
gearkasse er der ellers kun roser: Den fungerer
præcist, hurtigt, umærkeligt og har præcis de
karakteristika, som kendetegner dobbeltkoblingsgear.
Vi har ikke prøvet GLA i krævende terræn, hvor stor
frihøjde er et krav for ikke at blive hængende på
toppen af ujævnheder. Men i lettere terræn fungerede
tingene upåklageligt, både elektronikken og
firehjulstrækket. Igen: Dækmonteringen var ikke
optimal til terrænkørsel. Men i indledningsscenariet
”Danmark dækket af sne” dvs. med gode vinterdæk, er
vi sikker på, at man er godt hjulpet.
Stærk motor
Med 170 dieselheste under motorhjelmen har man
kræfter nok til bilens kørepotentiale. Momentet er
stort – 350 NM – over en ultra-bred omdrejningskurve
(maksimum fra 1400-3400 omdr./min.) og dermed er
motoren ikke alene stærk, men også meget smidig.
Fartpræstationerne er fornemme: 100 km/t nås på 8,3
sekunder, og samtidig er brændstofforbruget moderat.
20,4 km/l er pænt med så mange kræfter, automatisk
gearskifte og firehjulstræk.
Foruden hele det tekniske set-up adskiller GLA sig
også fra A-klassen ved at den er længere. Ikke
mindre end 12,5 cm. Den er også 2,5 cm bredere.
Sidstnævnte har muliggjort en lidt større sporvidde,
som er med til at sikre styrepræcisionen og balancen
i bilen. Men den har samme akselafstand som
A-klasse. Den større længde opnås alene ved større
udhæng bagtil.
Plads som i A-klasse
Derfor er pladsforholdene i kabinen som i en
A-klasse, hvor man dog i GLA 4MATIC har en
kardanaksel mellem sæderne. Så på den ene side er
pladsforholdene lidt bedre, fordi bilen er bredere
og højere, på den anden side lidt ringere, fordi der
også findes en kardan-tunnel.
I bagagerummet får man til gengæld al den plads, man
måtte kunne savne i en A-klasse. 80 liter mere – 420
i alt – og lægges bagsæderyglænene ned, disponerer
man over 1235 liter. Lige præcis den forskel på
A-klasse og GLA er vigtig, for derved oplever man
virkelig, at bilen er anderledes og på det nærmeste
har stationcar-egenskaber. Vælger man en af de
billigere versioner af GLA (den allerbilligste
koster 480.000 kroner) følger der ikke så meget
teknik med, heller ikke firehjulstræk og
automatgear. Men bagagerummet har man.
Et enkelt ankepunkt, som gælder samtlige A-klasse
varianter, vi har prøvet: Sidespejlet i venstre side
kan ikke drejes tilstrækkeligt udad. Det er ganske
simpelt ikke muligt at indstille det, så man undgår
at se hele bilens sideparti. Om der er en skjult
løsning på det problem, ved vi ikke, men det er
noget, især høje personer, der skyder førersædet
langt tilbage, bør forholde sig til, hvis de
overvejer en A-klasse, og altså også en GLA.
 |
Biltest:
Mercedes-Benz GLA 220 CDi 4MATIC
Mercedes GLA i Motorradioen
