Land Rover Freelander 2 er den billigste af Land
Rover modellerne. Den er ingen rigtig off-road’er,
påstår man på fabrikken. Men det er en sandhed med
modifikationer. For når konkurrenter taler om SUV
med terrængående egenskaber, er det ikke noget, der
tilnærmelsesvis kommer i nærheden af det, man kan
med en Freelander 2 – selvom Land Rover kalder den
for en SUV.
Den prøvekørte version var topmodellen med
dieselmotor, 2,2 td4 HSE, der som de fleste af
modelvarianterne er udstyret med Land Rovers unikke
Terrain Response system. Systemet styrer elektronisk
bilens reaktioner på underlaget afhængig af
underlagstypen. Man kan foruden normal-indstilling
vælge mellem græs/grus/sne, mudder/hjulspor og ikke
mindst indstillingen for kørsel i sand, som er noget
af en udfordring for en off-roader og et ESP-system.
Spørg bare deltagerne i Dakar rallyet.

Elektronisk kørehjælp
Foruden Terrain Response systemet, som optimerer
køreegenskaberne i let terræn og nedsætter risikoen
for, at man kører fast i svært terræn, er bilen født
med Dynamisk Stabilitets Control (Land Rovers udgave
af ESP), Elektronisk Traction Control og det
gammelkendte Hill Descent Control, der styrer
kørslen ved bratte fald i terræn’et – uden at man
som fører behøver at gøre andet end at styre.
Samt…og det er nok så væsentligt: Roll Stability
Control. Det system virker vha. gyroskopiske følere,
som sammenligner bilens udskridningsvinkel, i den
situation hvor den har mistet vejgrebet, med den
kurs, man styrer bilen. Målingerne sender om
nødvendigt gradvist stigende bremsekraft til de
yderste hjul, for at fange udskridningen. Det system
er simpelthen genialt.
Meget bedre
Oplevelsen af Freelander 2 sætter den en klasse over
forgængeren. Der er da også tale om en helt igennem
ny bil og vi må tage hatten af for de fornyelser,
Land Rover har tilført modellen. Den er smartere at
se på, ikke så rustik, mere

personbilsagtig. Og kørslen: Den er en drøm,
sammenlignet med den gamle model og klart den bedste
i klassen. På landevej er køre- og komfortoplevelsen
næsten på niveau med de langt dyrere Discovery og
Range Rover Sport modeller.
Dieselmotoren præsterer 160 hestekræfter. Den er
ikke bare markant kraftigere end forgængerens
dieselvariant, den er både mere brændstoføkonomisk
og langt mere trækvillig. Det maksimale
drejningsmoment på ikke mindre end 400 Nm leverer
den allerede ved 2000 omdr./min. Og i yderområderne
– 1000 respektive 4.500 omdr./min – råder man over
200 Nm. Det gør motoren særdeles smidig, rigtig god
i terræn’et og rigtig god som trækker.
Intelligent firehjulstræk
Firehjulstrækket er i princippet permanent. Ved
kørsel på tør asfalt er der træk på baghjulene, men
kun ganske lidt. Afhængig af behovet vil kræfterne
automatisk blive ført over på baghjulene. Ikke bare
til fordelingen 50/50 men næsten helt over, hvis
kørselsforholdene kræver det. Vi har |