|
Egentlig er Ford Focus Stationcar en ret praktisk
bil med masser af bagageplads og gode praktiske
løsninger. Men med 182 turboheste under motorhjelmen
bliver den også lidt af en rap rejsebil.
I forvejen har den seneste generation Focus et ret
rapt udseende. Det bliver en smule nedtonet i
stationcarudgaven, fordi bagpartiet ikke udsender de
samme dynamiske vibrationer som fronten – eller
hatchback’ens bagparti (læs
testen af Ford Focus Hatchback hér >>>). Men det
er der en grund til.
Plads som forventes
Ford har nemlig givetvis ville sikre, at
pladsforholdende er som de forventes i en
stationcar. Ellers kunne man jo bare anskaffe en
hatchback. Det har man gjort ved at give den en
næsten lodret monteret bagklap. Det giver regulær
pladsudnyttelse og en bagagekapacitet på 490 liter,
der oven i købet kan udvides til 1,5 kubikmeter, når
bagsæderne foldes ned. Det er rigtig godt i en
moderne mellemklassebil.
Nu skal det så tilføjes, at en længde på 4,56 meter
måske også stiller forventninger om god bagageplads.
Især da benpladsen på bagsædet er lige i
underkanten. Hvad dette angår, er det en formildende
omstændighed, at der er hulrum i forsædernes ryglæn,
som øger den faktiske benpladsen. Man kan også få
fødderne ind under forsæderne, så det er muligt at
fylde bilen med langbenede skandinavere. Men
pladsforholdene er nu engang bedst på førersædet.
Boost af muligheder
Med andre ord: En helt igennem funktionel og
praktisk stationcar. Og så har man monteret en 182
hestes 1,6 liters turbobenzinmotor i motorrummet.
Derved oplever man et boost af muligheder. For med
den store effekt og rene motorgang har Ford skabt en
ægte langtursbil, hvor man kan køre over 220 km/t,
så man kan komme hurtigt ned ad de tyske autobahns,
og i Danmark kan glæde sig over ikke at være en
sinke i trafikken: 0-100 km/t tilbagelægges på bare
8,1 sekunder.
Stort benzinforbrug??? Nej, ikke hvis man holder
speederfoden rolig. 16,9 km/l er rigtig godt for en
kraftig benzinmotor i en mellemstor bil. Sjovt nok
er det officielle benzinforbrug det samme som i
udgaven med 150 hestekræfter. Den er naturligvis en
smule mere afdæmpet og vi har ikke prøvet den. Men
0,7 sekunder langsommere op til de 100 er til at
leve med. Men hvorfor skal man gøre det, når
prisforskellen blot er 19.500 kroner.
Kun Titanium
Jo, måske fordi man vil nøjes med et lavere
udstyrsniveau. 182-hestes udgaven findes nemlig
alene i Titanium topudstyrs udgaven. Men
prisvariationerne på tværs af motorvarianter og
udstyrsvarianter er ikke så stor, når det gælder
Focus. Den prøvekørte bil, med den kraftige motor og
det højeste udstyrsniveau, er prissat til 341.750
kroner. Den billigste Titanium variant koster
288.000 (den er da udrustet med en 100-hestes
benzinmotor) og den billigste Focus stationcar
overhovedet koster 240.000. Merprisen på de 100.000
kroner giver altså rigtig meget mer-bil for pengene.
Det skal dog tilføjes, at Ford i skrivende stund
kører kampagne på Focus'en som indebærer, at
priserne er reduceret med omkring 20.000 kroner og
laveste pris for en Focus Stationcar derfor er kr.
218.770 - og den prøvekørte variant koster 320.340
kroner.
En Ford Focus er nemlig ikke blot skabt for at
tilfredsstille de praktiske behov. Den nye
generation Focus har meget fine dynamiske
køreegenskaber. Det skyldes dels en god undervogn,
men også anvendelsen af Torque Vectoring Control,
som er et elektronisk system, hvor det sikres, at
motorkræfterne føres over på det hjul, der har bedst
vejgreb. I en højrekurve leveres de fleste kræfter
til venstre forhjul og omvendt i en venstrekurve.
Det har man selvfølgelig mindre ud af med blot 100
hestekræfter på de trækkende hjul. Den variant har
vi godt nok ikke prøvet, men vi har kørt
dieseludgaven med 115 hk og hér virker det
fortræffeligt. Og i 182 hk-versionen er det bare
super.
I testperioden oplevede vi i øvrigt kraftig blæst og
det gav særlig god anledning til at afprøve
sidevindsfølsomheden. Den er på det nærmeste ikke
eksisterende. Ved dansk motorvejsfart er
retningsstabiliteten forbilledlig.
 |
