|
Citroën C3 Picasso i Motorradioen
Den lidt drilske betegnelse “familieakvarium” er
måske ikke så flatterende. Og i Citroën regi er det
da også mest den utrolig rummelige og funktionelle
Berlingo, som netop den betegnelse rammer. På den
anden side: Det er jo det, køberne af en sådan bil
har brug for: Masser af plads, masser af funktion,
komfortabel kørsel og rimelig pris. Det kan man vel
egentlig ikke have ondt af…
På nær måske lige en enkelt ting: Udseendet. Derfor
satte Citroën sig for nogle år siden for, at bygge
et ”familieakvarium”, hvor udseendet havde
medbestemmelsesret. Resultatet blev C3 Picasso. Den
har nu desuden fået en ansigtsløftning, og det er
den bestemt ikke blevet ringere af. Der er ikke
meget akvarium over den bil.
Eminente pladsforhold
Der er dog stadig tale om en kasseformet
konstruktion, men om nogen, har Citroën designerne
mestret opgaven at få den praktiske bil til at se
godt ud. Andre producenter har skabt biler, der har
lidt af det samme look. De kalder dem f.eks. urban
cross-over og gør dét til noget særligt. Men med
tanke på, at Citroën C3 Picasso blot målet 4,08
meter i længden, er det på det nærmeste enestående,
hvor meget plads den tilbyder. Dertil kommer en
hensigtsmæssigt indretning, som sætter prikken over
i’et.
Et kardinalpunkt i en rummelig kompaktbil er
pladsfordelingen. I C3 Picasso disponerer man mindst
over 385 regulære bagagerumsliter, som kan øges til
500, hvis bagsæderne skydes frem i forreste position
(de kan justeres ikke mindre end 15 cm i længden) og
yderligere til over 1,5 kubikmeter, hvis
bagsæderyglænene lægges ned.
Men bruges bagsæderne til at sidde på, og anbringes
de i bageste position, har man overvældende meget
benplads – og jo altså fortsat god plads i
bagagerummet. Det er kort sagt godt designarbejde.
Bagagerummet har en niveauinddeling. Når den
fleksible bund er i øverste position, flugter bunden
bagsæderyglænene, når de er lagt ned.
Ungdommeligt kabinedesign
Det er det også, når designerne har turde give bilen
et fancy kabinedesign, som gør den frisk og
ungdommelig. Praktiske løsninger er der mange af,
f.eks. er midterarmlænet på bagsædet ikke et armlæn,
men derimod en praktisk fralægnings bakke med plads
til småting, et par kopper/flasker o.lign. Den
skjuler desuden en ski-lem, som gør det muligt at
transportere lange genstande på op imod 2,4 meter,
uden at man mister mere end én af de fem
siddepladser.
Adgang til bagagerummet får man gennem en stor
bagklap, og i bagagerummet har man en udtagelig
bund, som giver en vis fleksibilitet mht.
pladsanvendelsen.
Meget bil for pengene
Den billigste C3 Picasso koster blot 170.000 kroner.
Den er udrustet med en VTi95 benzinmotor og
basisudstyret ”Attraction”. Den prøvekørte variant
koster små 40.000 kroner mere, men så får man også
en 92-hestes dieselmotor i maskinrummet, et
automatisk skiftende manuelt ”E6G-gear” og det
udmærkede Seduction udstyr med i prisen. Sidstnævnte
inkluderer f.eks. aircondition med køl i
handskerummet, el-ruder foran, fartpilot, sædevarme
og tågeforlygter med svingfunktion, så lyset i den
side, hvortil man drejer, tænder ved skarp
svingning.
Motoren og dens 92 hestekræfter gør ikke C3 Picasso
til en hurtigløber. Ved lav fart skjuler det gode
moment, at det måske ikke går så hurtigt, når man er
oppe i fart. Motoren findes dog i en udgave med 115
hk, som blot koster 4000 kroner mere. Men så skal
man selv stå for gearskiftet. Imidlertid harmonerer
det lidt besindige gearskift udmærket med det
moderate kraftoverskud. Vi har dog ikke prøvet C3
Picasso med fuldt læs, fem mand i bilen og de
tilladte 1200 kg på trækkrogen – da kan det godt
være, at 115 hestekræfter føles nødvendige.
Under kørslen
Brændstoføkonomien er hverken bedre eller dårligere
end konkurrenternes, og holdes nede bl.a. vha. den
såkaldte mikrohybrid teknologi, hvor der opsamles
energi, som anvendes som supplement til
dieselmotoren. Det er det, der i kombination med E6G
gearet, ligger i modelbetegnelsen ”Airdream”.
C3 Picasso er yderst komfortabelt affjedret. Det
giver stor kørselskomfort, men indebærer også, at
føreren skal være opmærksom, fordi bilen er en smule
følsom overfor sidevejrs påvirkninger. Stabiliteten
er grundliggende i orden, men bilen er lidt mere
levende end en almindelig flad personbil.
E6G gearet harmonerer som nævnt med bilen, man kører
den ikke med det formål, at komme hurtigst muligt
igennem næste kurve, og så lever det sådan lidt sit
eget liv og skifter gear, når nu elektronikken
finder det passende. Det er fortræffeligt, når man
kører stille og roligt – og ønsker man selv, at der
skiftes anderledes, benytter man selvfølgelig bare
skiftepalerne bag rattet. |
Biltest:
Citroën C3 Picasso e-HDi 90 
