|
Tesla har over en årrække
skabt sig et usædvanligt omdømme. At mange danskere
også er faldet for det amerikanske bilmærke, fyldt
med kinesisk teknik, kan man se ude på vejnettet.
Rigtig mange ”first movers”, gætter vi på, har købt
Tesla, men skal succesen fortsætte, skulle Tesla
gøre noget. For eksempel at justere prisen, og det
har man så gjort.
Når man som bilkunde hører
til kategorien af ”first movers”, altså de
mennesker, der gerne kaster sig over noget nyt og
ofte gør den med en indædt entusiasme, ved man, at
prisen falder, før eller siden. Og nu er den store
og rummelige Tesla Model Y så nede på 305.000
kroner, hvilket på mange måder gør den til et
fornuftigt køb i det yderst konkurrencespækkede
segment.
De grundliggende
forskelle – og ligheder
I forhold til den første
Model Y, der kom på markedet for 4-5 år siden, er
der sket en vis forbedring. Visuelt er den rettet
til, men ikke så meget, at den er blevet en
”karakter-bombe”, og designet er også indvendigt
anderledes. Også i teknisk forstand er bilen
forbedret – men det gælder ikke standardmodellen,
som slet og ret hedder Model Y Baghjulstræk. Dens
undervogn er stort set lig den oprindelige. Vil man
have den nye og avancerede undervogn med bl.a.
adaptiv affjedring, skal man hoste op med et noget
større beløb.
Havde det ikke været for den
danske afgiftsbegunstigelse, ville Premium-udgaven,
som den er døbt, da være det meste af 150.000 kroner
dyrere. Nu kan man nøjes med 60.000 kroner, men så
får man også andre egenskaber med, deriblandt
længere rækkevidde leveret ved hjælp af et såkaldt
NMC batteri på 79 kWh.
LFP er mere miljø rigtigt
Forskellen i batterierne
medvirker direkte til prisforskellen. LFP-batteriet,
som findes i den ”mindste” Model Y er billigere,
bl.a. fordi det ikke indeholder kostbare materialer
som nikkel, mangan og kobolt. Det er miljømæssigt
ikke dårligt, og tendensen indenfor
elbils-produktion er da også, at man i stigende grad
fravælger NMC-batterierne på grund af deres appetit
på de sjældne jordarter. LFP batteriet er baseret på
jern fosfat og belaster miljøet mindre.
MEN: Energitætheden i
LFP-batterierne er mindre, og batteriet bliver
derfor større og tungere. Og er der ikke plads til
det, må man nøjes med mindre kapacitet og kortere
rækkevidde. Det er det, Tesla har gjort med den
billige model. Og er det så godt?
Lynhurtig opladning
Faktisk ja, for Tesla har
over de sin levetid i Danmark udbygget
lade-netværket, så der ikke er langt mellem deres
lynladere. Og hurtigt går det. På en længere tur på
det danske motorvejsnet ladede vi fra 21 til 76
procent af batterikapaciteten på 60 kWh (altså 33
kWh) på et kvarters tid (WLTP peaket er 175 kW). Og
med et LFP-batteri kan man glimrende lade helt op
til 100 procent, hvis man har brug for det. Det
slides nemlig ikke nævneværdigt mere ved opladning
til 100 procent som tilfældet er med et NMC batteri,
men de sidste 20 procent foregår dog ikke helt så
hurtigt som i mellemområdet af kapaciteten.
I praksis på motorvejsturen
i mildt vejr opnåede vi en rækkevidde på 355
kilometer. Sat i forhold til WLTP tallet på 534 km
er det ikke meget, men vi havde fuld aircondition,
holdt os til fartgrænsen på motorvejsnettet, der
ofte var 130 km/t, og var udsat for kraftig
sidevind.
Vejbeliggenheden
Og a-pro-pos: Det største
minus ved Model Y er vejbeliggenheden. Den er efter
sigende (for vi har ikke prøvet det) blevet bedre
med den forbedrede (og dyrere) undervogn, men bilen
var meget sidevindsfølsom og føltes ofte ustabil til
trods for en noget spændstig affjedring. Det var
overraskende, for Model Y med det lille batteri
vejer kun 1900 kg, altså et par hundrede kg mindre
end man typisk mindst vil opleve hos kollegerne i
samme størrelse og samme prisklasse.
Det skal man altså kunne
leve med, og derfor er der virkelig plads til
forbedring hvad angår standard-versionen. I samme
åndedrag er det også næsten skræmmende, at Model Y
iflg. fabriksangivelserne kan køre over 200 km/t.
Det har vi selvsagt ikke prøvet i Danmark, men ikke
engang på en tysk Autobahn med fri hastighed er det
noget, vi drømmer om, og undertegnede plejer ikke at
være skræmt af høj fart. Det er ikke et punkt, hvor
jeg kunne forestille mig at lade det komme an på en
prøve. Sorry, Tesla.
Fantom opbremsning
Vi blev også iblandt udsat
for det, nogle kalder ”fantom-bremsning”, altså at
bilen helt uforudsigeligt og uden indlysende grund
pludselig knalder bremserne i. Ret uheldigt på en
motorvej under overhaling – dér skal man virkelig
være hurtigt for at undgå en påkørsel bagfra.
Vognbaneassistenten råber vi heller ikke hurra for –
desværre tværtimod.
De 300 hestekræfter på
baghjulene, som gør det muligt at nå 100 km/t på 7,2
sekunder, er kun morsomme ved frisk kørsel, hvis man
vælger at slå lidt med halen gennem snævre sving, og
det er bilen egentlig for tung til. Alt det er
dobbelt overraskende, fordi Model Y på papiret både
har dobbelte wishbone forhjulsophæng og multilink
bagtil. Den kombination plejer at være garant for
god vejbeliggenhed, men…
Beskedent udstyr
Udstyret er heller ikke
overvældende. Panorama glastaget er elimineret for
at få bilen ned i pris, klimaanlægget er 1-zone og
indstrømningen af luft er ikke let at justere, der
er ikke hattehylde over det i øvrigt gigantiske
bagagerum på 854 liter (det tæller virkelig på
positiv-listen, og det kan udvides til 2,1
kubikmeter med nedfældede bagsæder), de to
opladningskonsoller til trådløst opladelige
smartphones er ikke afkølede. Omvendt kan man regne
med navigations beregning af opladning undervejs på
turen. Det kan godt nok ikke forudsige om der er
plads ved de lade-punkter, det foreslår, men er der
det, passer det fint.
Sidst, men ikke mindst, er
undertegnede som hovedregel ikke begejstret for at
alle indstillinger er gemt bag en skærm, der i dette
tilfælde er på 15,4” og inkluderer en ”digital
skærmbetjent gearvælger”. Jeg er ikke ynder af at
skulle navigere gennem en række menu-punkter for at
opnå fx mulighed for at justere sidespejlene.
Hvorfor ikke bare en knap som i de fleste andre
biler? Og opmærksomheden om kørslen sættes til side,
når man har øjnene fikseret på skærmen for noget så
simpelt som at se hvor hurtigt man kører.
Hurtig skærm
Et Head-up Display kunne
have kompenseret derfor, men indrømmet, det koster
også penge. Det skal så hurtigt tilføjes, at menuen
er blevet noget forbedret siden første version,
hvilket gør søgeprocessen hurtigere, skærmens
responstid er i sig selv minimal og stemme
betjeningen kan i et vist omfang reducere
problemstillingen.
Summa summarum: Skal det være en Tesla og passer
økonomien, er det også en Tesla man får. Model Y
Baghjulstræk er stor, utrolig rummelig, hurtig at
oplade og LFP-batteriet kan måske give en bedre
samvittighed, hvis man er til det. Da stemmer prisen
udmærket, men konkurrencen i prisklassen er hård,
for kollegerne i branchen er kommet meget efter det,
de til at begynde med var bagefter. Og
kørefærdighederne… hmmm, ikke mere om dem.
 |
Biltest:
Tesla Model Y Baghjulstræk - Stor spare model med
plads til forbedring
