|
Det var egentlig en positiv
oplevelse, første gang vi prøvede den nye kinesiske
Omoda 5 EV sidste efterår. Og oplevelsen er der da
heller ikke ændret ved: En rimelig rummelig og
rimelig komfortabel elbil med en alenlang udstyrs
liste. Men der er plads til forbedring, ikke mindst
prisen taget i betragtning.
OK, Nic Christiansen gruppen,
der står for importen af Omoda til Danmark, har
sænket prisen på den eneste modelvariant, man
tilbyder. Men kun med 5000 kroner, samtidig med at
en række konkurrenter i prisklassen fra 200.000 til
240.000 kroner er kommet på markedet. Det er ikke
mindst i det lys, man skal se den Omoda 5 EV. Og når
man så går udstyrslisten efter i sømmene og begynder
at afprøve de tilbudte features, falmer
glansbilledet lidt.
Høj pris
For det første virker prisen
på 235.000 kroner på det aktuelle marked høj. Også
selvom importøren, og bemærk at det er importøren,
tilbyder 7 års garanti/150.000 km. Det kommer
selvfølgelig an på, hvordan man vurderer bilen, som
importøren selv kalder en crossover/coupé.
En sådan betegnelse
retfærdiggør moderat plads på bagsædet og i
bagagerummet, trods en længde på 4,42 meter, men
stiller også forventninger til sportslighed og
design. Begge dele kan man sætte spørgsmålstegn ved.
Den er ikke meget iøjefaldende. Og godt nok kan man
med 211 hestekræfter i den opgraderede udgave nå 100
km/t på 7,6 sekunder og 172 km/t på toppen er også
en option. Men vejbeliggenheden og styreegenskaberne
er langt fra sportslige.
Vinterdæk er svært om
sommeren
Selvom man kan justere
styringen bliver den aldrig præcis, kun tungere,
hvis man lægger ud fra eco-indstillingen. Og
affjedringen er mere til den komfortable side end
sportslighed fordrer. At testbilen var udrustet med
vinterdæk ved 18-20 graders varme gør naturligvis
vurderingen noget upræcis, men intet tyder på
sportslighed i traditionel forstand. Og da er
rummeligheden ganske enkelt ikke tilstrækkelig.
På positivsiden tæller dog,
at egenvægten er godt 1700 kg, så bilen er ikke så
vanskelig at krænge gennem kurverne, men det redder
ikke det generelle indtryk af kørefærdighederne.
Udstyrslisten er omfattende,
på papiret i hvert fald. For hvad nytter det at
oplyse at bilen har stribevis af kørehjælpemidler,
når deres funktion er af en sådan art, at man helst
ønsker at deaktivere dem. Det kan man da også med de
fleste af dem, for det er godt nok irriterende
eksempelvis igen og igen at blive gjort opmærksom
på, at man ikke koncentrerer sig om kørslen, når
det, man forsøger på, er at udligne de stadige
indgreb og uforudsigelige korrektioner, fordi en
vognbaneassistent med forskellige tillægsfunktioner
ikke fungerer ordentligt.
Udfordrende
kørehjælpemidler
Det hele kan deaktiveres,
hvad man så skal gøre hver gang man starter ud, men
vælger man at benytte fartpiloten, som er adaptiv,
kan man ikke slippe af med vognbaneassistenten. Når
alt er deaktiveret får man trods vinterdækkene
omvendt en god fornemmelse af, at bilen både er
retningsstabil og meget lidt sidevindsfølsom. Den
har oven i købet en god balance gennem kurverne,
hvilket kan tilskrives multilink baghjulsophænget,
omend den manglende styrepræcision kan drille lidt,
men vi skal ikke afvise, at vinterdækkene har
indflydelse på den sag.
Udstyrslisten inkluderer en
lang række funktioner, som man alene har adgang til
via skærmen på 12,3”, der imidlertid er placeret så
langt væk, at man regulært skal bøje sig fremover
for at betjene den, og så får man en reprimande af
systemet, fordi man glemte også at deaktivere den
funktion. Men hvad skal man egentlig med alle de
funktioner, hvis man alligevel slår dem fra? Omoda 5
EV har også automatisk nødbremse, når man bakker.
Den virker udmærket, og 360 grader kameraet er også
en god hjælp.
Langsom skærm
Skærmen såvel som de
funktioner, der skal aktiveres fra rattet, er
imidlertid uforudsigelig langsom og uregelmæssig.
Man ved aldrig helt, om man har fået aktiveret det,
man nu ville aktivere, og det flytter altså også
opmærksomheden væk fra kørebanen.
Elektrisk indstillelige
forsæder lyder godt, men bortset fra frem og
tilbage, op og ned og ryglænets hældning er der ikke
andre indstillinger. Og siddefladen er meget kort.
Lændestøtten er heller ikke optimalt, men det er
individuelt fra person til person, hvad man
foretrækker.
Bilen er nøglefri i
princippet fra alle døre. Men åbner man den
elektriske bagklap kan man pludselig kun betjene
venstre fordør nøglefrit. I kabinen kniber det med
opvarmning, men det var så intet problem i
forårssolen, og Omoda’en har også soltag, om end af
den gammeldags slags. Intet panoramatag her - men
afskærmning indvendigt. Tak for det.
Head-up Display er godt,
men…
Sony lydanlægget er godt nok
til at overdøve støjen under kørslen (som dog kan
skyldes dækmonteringen) og så har bilen også et
Head-up Display. Hurra for det, for typografien i
instrument-skærmen er ret minimal. Problemet er
blot, at den er den også i HUD-billedet på forruden.
Øv, for HUD er i undertegnedes øjne altid en god
ting.
Man kan trådløst oplade
mobiltelefonen, endda med op til 50 Watt og det er
hurtigt. Men pas på batteriet, for det bliver
hurtigt varmt. Og a-pro-pos batteri er bilen
udrustet med et LFP-batteri på 61 kWh (netto: 58,9
kWh), som kan oplades med op til 80 kW. Det er godt
nok ikke hurtigt men på den anden side ikke fjernt
fra de andre biler i klassen, så det kan vi ikke
klandre Omoda for.
Opladnings udfordringer
Heller ikke, at ladestanderen
på Clever lynladeren øjensynlig var ude af funktion,
for strøm kom der ikke ud af det. Siden kæmpede vi
med at få system til at frigive ladestikket. Det
lykkedes efter nogen tålmodighed og gentagne forsøg
på at få samarbejdet op i omdrejninger. Heldigt, for
det havde ikke været et kønt syn at trække en
ladestander efter sig (men bilen ville jo nok heller
ikke kunne køre, når stikket sad i). Siden kunne man
så AC-oplade med 11 kW, hvilket i lyset af det
optimistiske lynopladningsforsøg så småt begyndte at
tære på tålmodigheden. Men afsted kom vi dog.
I øvrigt kunne vi formentlig
have fortsat turen på et elektrisk løbehjul, for det
kan oplades af bilens V2L anlæg med 3,3 kW, men
sådan et havde vi ikke medbragt og det havde nok
også knebet med pladsen på de 370 liter i
bagagerummet. Opladning af bilen finder i øvrigt
sted på fronten af bilen, hvilket er ret optimalt
ved især vinkelparkeringspladser.
Fra 430 til 330 kilometer
Når batteriet er fuldt
opladet kan man køre 430 kilometer inden det er tomt
iflg. WLTP. Ifølge bilen selv var tallet noget
mindre og vi vil anslå at 330 kilometer er nærmere
virkeligheden, hvis man sparer på energien – til
trods for det milde vejr. Men rullemodstanden fra
vinterdæk stiger ved varmere temperaturer - det kan
have spillet ind.
På positivsiden tæller også
sædevarme for og bag samt ventilerede forsæder, samt
ratvarme. Men efter denne udgydelse af ikke altid
lige vellykkede løsninger… hvor ender vi så?
Kulturdifferencer
Et sted midt imellem.
Forventningerne var måske sat for højt, og så slemt
er det da heller ikke. Der er fortsat en
kulturforskel mellem opfattelsen af rigtig og
forkert i forhold til biler af kinesisk herkomst,
men sådan har det jo ret beset også altid været ift.
andre nationale islæt: Dogmatiske forestillinger om
franske biler kontra tyske og italienske - eller for
den sags skyld amerikanske. Vi er måske blot ikke
vant til også at skulle tænke kinesisk, uden i
øvrigt at blande geopolitik ind i vurderingen.
Forslag: Kør selv en tur, og er den god, er bilen det
vel også. Men prisen kan man arbejde med, for som
sagt: Der er mange nye biler i det prisleje, som man
da skal forholde sig til. Og ret beset: Chery
gruppen, som står for produktionen af Omoda, blev
først grundlagt i 2022, så set i det lys er de nået
rigtig langt med deres elbiler på meget kort tid. Og
de fleste af ankepunkterne kan vel klares med en
software opdatering, så respekt for det… |
Biltest:
Omoda 5 EV
