|
Den skabte røre i samme
øjeblik, den iøjefaldende fuldt elektriske roadster
fra det i dag kinesisk ejede MG-brand så
projektørlyset første gang. Siden er MG Cyberster,
som den var døbt, blevet sat i serieproduktion, og
vi havde en kort køretur i den sidste efterår, da de
første køreklare biler satte hjulene på dansk
asfalt. Nu har vi så brugt mere tid på den – det er
oplevelsen ikke blevet mindre fancy af.
Når det så er sagt, er MG
Cyberstars berettigelse nok mest, netop at være en
eyecatcher. Den er iøjefaldende, som en smart,
moderne sportsvogn ofte er det. Det er den
statsejede kinesiske bilgigant, SAIC, som i dag ejer
MG. Og bag designet står ikke mindst koncernens
britisk baserede designchef, Carl Gotham, så MG’en
derigennem har fået et vist europæisk touch, og på
mange måder kan forbindes til sit hæderkronede
ophav. Om end det nu med en fuldt elektrisk drivline
er en anden æra, der afspejles, og som automatisk
sætter den i et andet lys.
Stilfærdigt cruise
I stedet for en buldrende og
brølende sportsvognsmotor, er der nu med Cyberster
lagt an til et komfortabelt cruise, hvor stilheden,
eller i hvert fald adgangen til lyduniverset udenfor
bilen, ikke forstyrres nævneværdigt af motorlyde.
Hvilket også gælder, når kalechen på blot 10
sekunder er lukket til omkring de to sæder, der på
ægte roadster-vis udgør sportsvognens cockpit.
Hvor traditionelle
producenter af supersportsvogne ikke har kastet sig
helhjertet ind i kampen om elbils-kunderne, men, i
øvrigt dygtigt, har suppleret viften af knap så
elektrificerede køretøjer med en eller et par
elbiler, så har MG ikke et moderne
roadster-alternativ, der ikke kører på el. Faktisk
har MG slet ikke andre roadstere i programmet, og
det lægger et vist ansvar på Cyberster’s skuldre. Nu
er Cyberster da heller ikke en supersportsvogn, men
den udfylder egentlig udmærket sin rolle.
Hurtig Trophy med
baghjulstræk
Vi har tidligere beskrevet
Cyberster indgående (læs
om MG Cyberster pre-lancering hér >>>). Den
markedsføres nu med valg mellem 2- og 4-hjulstræk,
og mens efterårets første korte test havde den
firehjulstrukne version som fokuspunkt, gjaldt det
nu Trophy-versionen med baghjulstræk. Dens permanent
magnet synkron elmotor præsterer op til 340
hestekræfter og 475 Nm. Den kan nå 100 km/t på 5
sekunder og efter sigende køre 195 km/t på toppen.
En sportsvogn skal være
hurtig, og det er den så også, men det er nu engang
anderledes at angribe en kurve i en bil med dobbelt
så meget vægt som den ikoniske MGA. Det kompenseres
der for gennem moderne hjulophæng, der omfatter
dobbelte wishbones fortil og multilink bagtil. Men
som nævnt er Cyberster en god cruiser, og dertil
hjælper de cirka 2 tons inklusive fører ganske meget
til at gøre kørslen rolig og stabil.
Affjedringens opgave
Affjedringen i en sportsvogn
er typisk stram, for at sikre godt vejgreb ved
kørsel på tør vej ved stor fart. I Cyberster virker
det dog som om, at affjedringen mest har til opgave
at håndtere vægten, hvilket den da også gør ganske
godt, men det reducerer kørekomforten, når man
cruiser. Bagdækkene er 3 cm bredere end fordækkene,
hvilket kan være godt, hvis man vil benytte sig af
alle de elektriske kræfter. Men forskellen er også
med til at gøre styringen ind i kurverne lidt mere
sporsikker.
Den elektriske rækkevidde er
iht. WLTP 507 km. Ved de omkring 10 grader,
Cybersteren fortrinsvis blev kørt i, var rækkevidden
nede på 470 km, hvilket egentlig er ret OK. Der kan
oplades med 11 kW AC og 144 kW DC. Batteriet er på
400 Volt og rummer netto 74,4 kWh – og er med en
højde på 11 cm ret lavt. Det er frihøjden på 12 cm
også, så det er ikke en bil, man skal bevæge sig
langt væk fra asfalten i.
Plads og funktion
Der er forbavsende god plads
inde i/nede i cockpittet, men man skal bukke sig
meget i den 1,33 meter lave bil for at kunne stige
ind, når kalechen er i brug. Kalechen har sit helt
eget rum bag cockpittet, som ikke rigtig er
anvendeligt til andet, selv når kalechen ikke
optager det. Men dermed er åbne- og lukkefunktionen
så enkel, at den som antydet kan finde sted på 10
sekunder. Ude bagtil disponerer man over et
bagagerum på 249 liter, hvilket er helt hæderligt –
men bilen er da også over 4,5 meter lang.
Det er vigtigt, at prøvesidde
en Cyberster, inden man begiver sig ud i et længere
varigt forhold til den, for siderne i sportsæderne
kan godt trykke på lårmuskulaturen.
Interiør-designet er visuelt ganske flot og helt i
harmoni med bilens udvendige linjeføring. Men
praktikken… om det er smart, at have navigationen
placeret i venstre side af det brede
fører-orienterede skærm-kompleks bestående af mindre
7” skærme, kan diskuteres. Synsfeltet er dér
forringet på grund af ratkransen og håndens
position, og logikken i menuerne er ikke altid lige
indlysende. Vi fandt heller aldrig ud af, hvordan
man kunne justere hastigheden i fartpiloten uden et
reset, når man kører den ønskede hastighed.
Dørene fanger
Saksedørene, der godt nok
ikke åbner helt lodret, som fx i en Lamborghini
Diablo, der har 30 år på bagen, er en super-hjælp
ved ind- og udstigning, især når pladsen er trang.
Og selvom den åbningsteknik har været kendt i mange
årtier, vækker den stadig opsigt. Jo, Cyberster er
en eyecatcher…
Og når man så hører prisen:
500.000 kroner. Det lyder billigt for en fancy
sportsvogn, og er det også, set med danske øjne. Men
prisen er naturligvis opnået ved, at der ikke
betales meget i afgift til den danske stat i forhold
til konventionelle biler, og så må man ikke glemme,
at SAIC er statsejet, hvilket kunne tænkes har haft
indflydelse på prissætningen.
|
Biltest:
MG Cyberster Trophy
