|
150.000 kroner for en lille
elbil! Bilfabrikkerne kappes i øjeblikket om, at
levere Danmarks billigste elbil, så købspriserne er
på ingen måde stabile. Men 150.000 kroner for en
elbil er ikke mange penge. Siden skal man dog af med
yderligere 40.000 kroner, hvis man vil erhverve sig
en fabriksny BYD Dolphin Surf med Comfort udstyr i
stedet for basisudstyret. Det er en OK pris, men
hvad er det lige man får for de ekstra 40.000
kroner?
Et større batteri og mere
udstyr, men allerførst: Hvad er en BYD Dolphin Surf
egentlig. Man kan jo begynde med at læse, hvad vi
skrev tilbage i maj måned, da bilen blev præsenteret
i Danmark (læs
mere om BYD Dolphin Surf hér >>>). Gør man det,
er man godt klædt på. Men hvad tiden ikke tillod
dengang i maj, har vi nu rådet bod på. Nu har vi
også kørt i den nye lille bil. Og det var faktisk en
overraskende god oplevelse.
Sjov og grænsende til det
agile
Hvorfor overraskende? Fordi
storebror Atto2 ikke efterlod det bedste indtryk af
kørefærdighederne. Det er helt anderledes med
Dolphin Surf. Den kører glimrende af så lille en bil
at være, den er sjov, grænsende til det agile. Kun
”grænsende til” skyldes, at bilen trods lav vægt
alligevel vejer 1400 kg, og så fordi frihøjden med
sine 15,4 cm er en smule højere end i de fleste
agile småbiler. I hvert fald når bilen er tom. Med
læs reduceres den op til 2,5 cm – men med læs er den
ikke agil.
El-motoren ligger dybt i
motorrummet.
Og så er den lidt sjov,
fordi effekten på 156 hestekræfter fra den lille
permanent magnet synkron motor og det pænt store
drejningsmoment på 220 Nm giver bilen kvikke
trafikegenskaber. Den lineære acceleration til 100
km/t klares på 9,1 sekunder, hvis man vil, og med
træk på forhjulene kan det både være sjovt og
sikkert. At topfarten så er begrænset til 150 km/t
går jo nok, for så hurtigt må man jo alligevel ikke
køre i Danmark.
Rækkevidden er som den nu
er
Sandt at sige er det nok
også beskedent, hvor meget man vil surfer rundt på
det tyske Autobahn-net ved topfart, hvis man begiver
sig derud hvor der stadig sporadisk er fri
hastighed. Når farten stiger, stiger
energiforbruget, og da vil den reelle rækkevidde
forventeligt falde drastisk. WLTP-cyklus’en siger
310 km på de 43,2 kWh, som batteriet kan rumme. Det
praktisk tal ved moderate hastigheder under optimale
temperaturer er nok nærmere 265 kilometer. Det
rækker til den daglige pendlertur, men glem
Autobahn-turen, med mindre man bor i Padborg og
arbejder i Flensburg.
Dolhin Surf er også mere en
bybil end en landevejsbil. Ikke på grund af
køreegenskaberne, ikke på grund af rækkevidden, men
simpelthen på grund af størrelsen. Under 4 meter i
længden gør den ideel til at færdes med i byerne, og
i en tid, hvor visse politikere satser på at benytte
deres mandat til at etablere emissionsfri zoner i
storbyernes bymidte, bliver ens bevægelsesfrihed
ikke hæmmet af den grund.
At det så på længere sigt
vil kunne tænkes at ændre bycentrenes karakter er en
anden snak der lynhurtigt bliver ret politisk. Det
vil en BYD Dolphin Surf så ikke rode sig ind i, hvis
man altså ser bort fra dens kinesiske herkomst, der
dog i Danmark varetages af en ærkedansk
importvirksomhed i form af Nic Christiansen.
Elektrisk udstyr
dominerer
Pladsforholdene i kabinen
er, som beskrevet tilbage i maj, og mange af
fordelene ligeså. I praksis er det tankevækkende, at
det udstyr, som er listet op på bilen, hovedsageligt
er elektriske egenskaber, som naturligvis let kan
tilbydes, fordi de er baseret på den lette tilgang
til store mængder strøm.
185/55-16 alu-hjul er
standard på Comfort versionen.
V2L (til opladning eller
drift af eksterne apparater i bilen), nøglefri
betjening, LED forlygter, elektrisk indstilleligt
førersæde, sædevarme (som kun Comfort udgaven kan
bryste sig af), manuelt klimaanlæg (enten får man
kold luft eller også gør man ikke), 12V udtag,
navigation, en 10,1” touch-skærm, trådløs opladning
af mobiltelefonen, 360 grader kamera osv. er alt
sammen elektrisk udstyr. 16” alufælge er det ikke,
og det er de mørktonede bageste sideruder heller
ikke.
Centerskærmen kan rotere 90
grader som i andre BYD'er.
Sjovt nok er den centrale
skærm, altså den, der viser køre-inforationer som
hastighed m.v. ret lille. Typerne på skærmen er det
i hvert fald. Og når man så læner sig fremover for
at afkode betydningen af tallene og bogstaverne
fortæller bilen, at man skal holde øjnene på vejen.
Det er ikke let at stille bilen tilfreds, og så
meget dyrere kunne det vel ikke være at benyttet
blot en lidt større skærm.
Langsom-opladning
Man kunne også godt have
brugt lidt af de elektriske muligheder på
pre-konditionering af batteriet, eller på at øge
ladestyrken ud over de 85 kW DC. Men så skal man
måske lige holde hesten engang og spørge sig selv…
hvad var det lige, jeg betalte for bilen? Uanset det
var 190.000 kroner eller mindre, fordi bilen måske i
mellemtiden også er faldet i pris, er det ikke mange
penge.
Faktisk er det næsten samme
pris, som man skal betale for en konventionel lille
bil med forbrændingsmotor, og i en sådan får man
ikke nær så meget elektrisk udstyr. Til gengæld kan
man i en sådan fortsat ”lade op” på fem minutter og
glæde sig over, at man har fået lov til at bidrage
til statskassen. Alt imens staten scorer kassen på
at hente olie op af Nordsøen og sælge den til andre
lande, der ikke giver afgiftsrabat til elbiler. Hov,
nu blev det igen politisk – det er altså heller ikke
let, det her!!!
|
Biltest:
BYD Dolphin Surf Comfort
