|
En stor bil, som man ikke kan
”plugge ind” eller som er udstyret med en såkaldt
grøn drivline. Giver det mening i den moderne
verden? Når det handler om Ford S-Max Hybrid er
svaret ja, for opgøres CO2 udledningen ikke alene
pr. kørt km pr. bil, men også eller endda i stedet
for pr. person i bilen, ser regnestykket attraktivt
ud.
I en Ford S-Max Hybrid har
man en velvoksen multibil (MPV) af den slags, som er
gået lidt af mode efter plug-in hybridbilernes
afgiftslovgivnings-supporterede indtog på markedet.
Det sidste kan have mange fordele, ikke mindst fordi
enhver form for bilbeskatning i undertegnedes optik
ikke er af det gode. Men egentlig er stor frihøjde
og firehjulstræk for mange mennesker en
unødvendighed, hvorimod masser af kabine- og
bagageplads samt mulighed for at være op til 7
personer samlet i køretøjet giver mere mening.
Pladsgivende design
Frihøjden på en Ford S-Max er
14,1 cm – dvs. 3-6 cm mindre end typiske SUV’er.
Alligevel er bilen 1,68 meter høj hvilket bidraget
direkte til rummeligheden. Den kører ikke rundt med
et stort batteri, som både er tungt og optager
plads, det bidrager også. Den har heller ikke træk
på andet end forhjulene, hvilket både sparer plads
og vægt. Derfor vejer den også nogle hundrede kg
mindre end typiske SUV’er i samme størrelse, for
S-Max er med sine 4,80 meters længde en ret stor
bil. Men 1878 kg er ret normalt for store
konventionelle biler.
Men S-Max i den prøvekørte
version med 190-hestes hybrid motor er ingen
konventionel bil. Jo, det er den, set i lyset af, at
moderne selvopladende hybridteknologi har det meste
af 25 år på bagen. Men netop fordi teknologien til
stadighed udvikles og forbedres bliver den
ultrastabil Og set også fra et samfunds synspunkt
giver det god mening, at en bil selv skaber
elektriciteten til den elektriske hjælpemotor, for
det er nu engang ikke alle mennesker, der har
mulighed for at oplade en plug-in hybrid eller kan
klare sig med en elbils begrænsede rækkevidde.
På linje med
dieselversionen
For et års tid siden
prøvekørte vi en S-Max med 190 hestes dieselmotor,
som er glimrende og også økonomisk til især de
længere ture. Hybrid udgavens svage punkt er
økonomien på lange ture, og alligevel ramte vi små
15 km/l ved motorvejskørsel i hybriden. Ved blandet
kørsel er WLTP tallet 15,6 km/l (dieseludgaven kørte
iht. WLTP 15,9 km/l), så det er sandt at sige ikke
galt. Man må endda trække en anhænger på 1500 kg og
prismæssigt er de to ikke væsensforskellige, omend
dieselversionen ikke optræder på den officielle
prisliste for tiden.
Men netop fordi hybridudgaven
er så økonomisk og man især har en fordelagtig
benzin økonomi ved langsom kørsel i byerne (hvor man
ofte oplever at det alene er elmotoren, der står for
fremdriften, og regenerering af energi er bedst), er
hybrid-udgaven måske her og nu det optimale valg.
CO2 pr. km pr. person
Det er i hvert fald et godt
valg for dem, der ofte udnytter person-kapaciteten.
Hybridbilen udleder omkring 147 g CO2 pr. kilometer
og det er ikke meget forskelligt, hvis man er flere
der kører sammen. Rundt regnet vil udledningen af
CO2 pr. km pr. person ved fulde huse da være 21 g
pr. person. Det svarer altså til, at man er 5
personer i en kompaktbil, der udleder godt 100 g CO2
pr. km. Til sammenligning udleder en 125-hestes Ford
Fiesta Hybrid med automatgear 119 g CO2/km.
Pladsforholdene i en S-Max er
centrale og der er plads til 7 personer eller
alternativt fra 185 op til 2200 liter bagage. Bilen
har i ST-Line udgaven til små 500.000 kroner masser
af moderne udstyr som fx 2-zone klimaanlæg, 10”
skærm, nøglefri betjening, rat- og sædevarme,
vejbaneassistent osv. også elektrisk indstillelige
forsæder, mørktonede ruder og 18” alufælge er en del
af ST-Line udstyret.
Sportsundervogn
Også en sportsundervogn hører
med, men den er nu ikke ukomfortabelt spændstig og
omvendt med til at give god stabilitet ved
motorvejsfart. Den understøttes af integrallink
baghjulsophængning, der holder bagvognen på plads.
Kombineret med 235/50-18 hjul har man en god føling
med underlaget, men en S-Max er på ingen måde en
sportsvogn.
Maskineriet består af en 4
cylindret 2,5 liters 150 hestes Atkinson cycle
benzinmotor uden turbolader, assisteret af en
40-hestes permanent magnet synkron elmotor, der
fødes af et 1,1 kW litium-ion batteri, styret af et
CVT-gear. Man kan mene hvad man vil om et CVT-gear,
men det givet en blød og komfortabel kørsel, der er
i god harmoni med den store bil.
Atkinson cycle motoren er i
sig selv ikke særlig spændende, men når den
elektriske kraft lægges til, er det næsten som et
turbo-boost, men et meget præcist og hurtigt leveret
turbo-boost. Det skyldes netop elmotorens karakter.
Den har ikke samme medfødte forsinkelse som en
induktions elmotor typisk har, og det store
drejningsmoment leveret fra elmotorens allerførste
rotation er den afgørende faktor.
|
Biltest:
Ford S-Max 2,5 Hybrid
