|
Det kan godt være, at Dacia
har ambitioner om at udskille mærket i forhold til
Renault, så Dacia opfattes som ”sin egen”. Det er
der heller ikke noget galt i. Fra at være Renaults
billigbil skal Dacia fremover være ensbetydende med
”meget værdi for pengene” (læs
mere derom hér >>>). Det ændrer imidlertid ikke
på, at vores første møde med Dacia Jogger vidnede om
ret meget Renault – men også ret meget værdi for
pengene og ikke mindst ret meget plads for pengene.
Ekstremt meget plads faktisk,
så den prøvekørte bil levede helt op til
Extreme-betegnelsen, som dog alene handlede om den
aktuelle version. Og endnu var den ikke iklædt
Dacias nye designudtryk, men det kommer jo nok. Det
os egentlig også lige meget, om den læner sig op ad
Renault, for sandt at sige er der i hvert fald ikke
en eneste Renault, vi kan få øje på, der ser ud som
Dacia Jogger. Med eller uden nyt design. Og et
faktum er det, at man hele tiden har fået rigtig
meget basal bil-værdi for pengene. Uanset hvad den
måtte læne sig op ad.
Fordel for alle
Men ret skal være ret. Dacia
har udviklet sig og naturligt nok benytter man sig
af Renault tilhørsforholdet, som jo så igen benytter
sig af fordelene ved at være en del af
Renault-Nissan-Mitsubishi alliancen. Det har Renault
fordel af, det har Dacia fordel af og det har
kunderne også.
Dacia Jogger går i fodsporene
på Dacia Lodgy, som også var en stor, rummelig
familiebil med op til 7 siddepladser. Den store
forskel er, at Jogger både er meget bedre og langt
mere moderne. Alligevel koster den allerbilligste
Jogger kun 195.000 kroner, og den prøvekørte
”Extreme” version med 7 sæder er krøbet op på den
ekstreme pris af 225.000 kroner, men så er det siden
også næsten umuligt at bruge flere penge på bilen.
Let og langt på literen
Selv ikke når den skal tankes
er det særlig dyrt. Vi kørte nogle hundrede
kilometer på tværs af Danmark, en stor del på
motorvejene og endte derfor på omkring 15 km/l. Det
officielle tal er 17,5 km/l og det skal såmænd nok
kunne nås i praksis, hvis man vil.
Vi havde dog ikke fyldt bilen
op, og det havde måske gjort en forskel, men det
gælder jo alle biler: Jo tungere, jo mere energi
forbruges. Husk det, jer der måtte overveje en
elbil… Uden last vejer en Jogger kun 1176 kg, det er
mere end en halv ton mindre end en elektrisk eller
for den sags skyld elektrificeret bil typisk vejer.
Og når syntetisk benzin så
måtte være en option også i Danmark, kan man også
køre med ekstra god samvittighed, for der ligger
heller ikke en CO2 tung produktionsproces bag
udviklingen og produktionen af en Jogger (gætter vi
på, for bilen er ikke et voldsomt kompliceret og
avanceret stykke mekanik).
Ingen elbil når den
I øvrigt er det stort set
umuligt at få en elbil til en Jogger-pris og i
Jogger størrelse. Den er 4,55 meter lang og den
prøvekørte model havde 7 sæder (den billigste dog
blot 5). Der skal dog en vis atletisk smidighed til
at bevæge sig ind og ud på 3. sæderække og bag den
disponerer man over plads til to stykker håndbagage,
som var bilen et fly.
Men i samme øjeblik blot det
ene af de syv sæder benyttes til andet end at sidde
på, øges bagagekapaciteten voldsomt, og er de fem
bageste alle ude af bilen, har man over 1,8
kubikmeter bagageplads. Det er ret fint.
Motor med velkendte aner
I maskinrummet ligger en
Dacia motor, som er identisk med en 3-cylindret
1-liters Renault turbobenzinmotor, der præsterer op
til 110 hestekræfter. Den knurrer lidt, når man
accelererer, men at man hører den knurren, har nok
mest med en beskeden lydisolering at gøre. Sådan
spares der vægt og penge. Og så skal man selv skifte
gear, 7 trin har man til rådighed.
Jogger er ikke mindre end
1,67 meter høj og den har en frihøjde på 20 cm. Den
er imidlertid ingen SUV, dertil har Dacia jo Duster.
Derimod en den en reel multibil, der heldigvis er et
begreb, den holder liv i, den må trække 1200 kg, men
fremfor alt: Den kører udmærket.
Komfortabel og udstyrsrig
Den kører ikke enestående,
men den er rimelig komfortabel, stabil og
sidevindsfølsomheden er forbavsende ringe.
Extreme-versionen har både klimaanlæg, nøglefri
betjening, elektriske sideruder for og bag,
sædevarme i forsæderne, flyborde på forsædernes
ryglæn, Isofix på to af bagsæderne og fartpilot –
dog ikke adaptiv. Træerne vokser trods alt ikke ind
i himlen.
Bagtil har den p-sensorer og
minsandten om ikke en pæn, klar 8” berøringsskærm
har fundet vej op på instrumentbordet. Og bortset
fra nogle få af knapperne er der intet, der ligner
en Renault. Dacia Jogger er en bil for dem, for hvem
statussymboler intet betyder, hvor det er funktion,
praktik og grundlæggende livskvalitet, der tæller.
Grim er den da heller ikke. Men den er jo også en
Dacia. Heldigvis.
|
Biltest:
Dacia Jogger TCe 110 7
