|
Med Volvo XC40 træder den svenske bilfabrik ind i en
kategori af biler, som man ikke tidligere har været
til stede i: de mellemstore/kompakte SUV’er. Og der
skal ikke herske tvivl om, at de er kommet godt fra
start. Bilen er velkørende og alsidig, om end mindre
vil kunne gøre det end de 247 hestekræfter, som
turbobenzinmotoren i den prøvekørte T5 R-design
version er i stand til at præstere.
Volvo er nemlig gået sine egne veje med XC40,
baseret på en grundfilosofi om, at Volvo biler er
premium biler. Hvor de selvdefinerede premium-mærker
typisk har en sportslig tilgang til deres
SUV-modeller (ret beset betyder SUV jo også SPORT
Utility Vehicle, om end Sport ikke nødvendigvis
behøver være konkurrencesport), har Volvo lagt
vægten på det komfortable.
Komfort i enhver forstand
Det skal så også hurtigt tilføjes, at XC40 også
findes i udgaver med meget færre kræfter, så præcis
spørgsmålet om motoreffekt vender vi tilbage til
sidst i teksten. For uanset model, er der sat en fed
streg under komfort, defineret ud fra kabine
indretning, affjedringskomfort, støjniveau og evnen
til, også at gebærde sig fornuftigt lidt væk fra den
plane asfalt.
Sidstnævnte underbygges umiddelbart af en frihøjde
på 21,1 cm, for alverdens kræfter og effektive
firehjulstræk hjælper ikke meget, hvis man hænger på
toppen af et hjulspor med alle fire hjul blafrende i
det fri. Uden vejgreb går den ikke, og hér er
frihøjde vitalt.
Godt greb i underlaget
Men det underbygges også af den meget komfortable
affjedring, hvor man netop har benyttet muligheden
for en stor hjulvandring og forholdsvis lange fjedre
til, også at sikre godt greb i underlaget, når
hjulene slipper for kun at have vejkontakt på toppen
af ujævnhederne – noget at det, der ofte sker i
såkaldte SUV’er med lavere frihøjde og stivere
affjedring.
I Volvo XC40 har man med andre ord godt greb i
underlaget, uanset det er helt plant eller regulær
offroad. Med sigte på den plane asfalt har man taget
skridtet og udstyret bilen med multilink
baghjulsophæng. Det er optimalt, når det gælder om
at have en mindst muligt medstyrende bagvogn, og det
hører sig da også til, hvis man vil begå sig i
premium klassen. Faktisk har temmelig mange mere
prisbillige biler multilink nu om dage, om end det
stadig er en fordyrende løsning.
Sæt pris på hvad man får
Støjniveauet er holdt meget, meget lavt og det
bidrager til en stress-reduceret kørsel, ligesom
mange af de elektroniske assistent-løsninger, som
bilen er udstyret med. Logisk nok er flere af dem jo
ret dyre. Det fører over til, at lige præcis
prissætningen måske er central.
415.000 kroner er en acceptabel pris for en premium
bil, men i den prisklasse, er det fortrinsvis det
vellykkede visuelle design og kørekomforten, der
berettiger til klassificeringen. Og hvad
kørekomforten angår ligger XC40 væsentligt over den
i kategorien absolut førende Nissan Qashqai. Men
indrømmet, prissætningen er måske med til at sende
signalet ”premium-bil”, og for mange bilkøbere er
der formentlig en vis prestige forbundet med at køre
Volvo. Værdien heraf skal bestemt ikke underkendes.
Og køber man en XC40, man skal være parat til at
betale prisen for det, man får.
900.000 kroner for en kompakt SUV
Der skal nemlig ikke så meget til, før prisen kryber
kraftigt opad: den prøvekørte version koster 670.000
kroner som standard, men med det tilføjede
ekstraudstyr ramte den 900.000 kroner, og det er
mange penge for en kompakt Volvo, om end den har
kræfter nok til at nå 100 km/t på 6,5 sekunder og
kan køre 230 km/t på toppen. Basisprisen inkluderer
dog også 8-trins automatgear og All Wheel Drive.
Ekstraudstyrslisten var i sagens natur ikke kort og
inkluderer bl.a. metallak til over 23.000 kroner,
panoramasoltag til over 25.000 kroner, LED forlygter
til 10.500 kroner, sædevarme på bagsædet til små
5000 kroner, ratvarme til 4000 kroner og
læderindtræk til 25.000. Plus et Harman Kardon
lydanlæg, der udløser en merpris på 12.250 kroner.
Mere design end ”R”
Standardudstyret omfatter 17” alufælge, som i
R-design er forvandlet til 18” fælge, og det er nok
meget godt, for det giver bedre føling med
underlaget, trods den meget tilgivende affjedring.
Den prøvekørte version var imidlertid udrustet med
19” fælge, og ved hurtig kurvekørsel på plan asfalt
var der en tendens til, at bilen steppede en smule.
Vil vil anbefale at blive ved 18” hjul og den lidt
bedre affjedring i dæksiderne, som de fører med sig.
Standardudstyret omfatter også sædevarme for,
el-ruder for og bag, en 9” skærm samt nøglefri
start, der i R-Design også er opgraderet til
nøglefri adgang, samt klimaanlæg, der er blevet til
et 2-zone anlæg.
Og så var der tilføjelsen om motoren: Fin motor,
helt klart, fin drivline i det hele taget. Det er i
vores optik bare for meget til en XC40, som selv i
R-design ikke lægger op til dynamisk kørsel. Ét er
den store frihøjde, et andet er den store højde i
det hele taget på 1,65 meter. Men den store vægt på
små 1700 kg gør den heller til en racer –
fartpræstationerne måske, men ikke vejbeliggenheden.
Men man må trække en anhænger på 2100 kg – det vil
mange nok have stor glæde af.
Bagagerumsbunden kan foldes op og danner derved en
adskillelse af bagagerummet.'
 |
Biltest:
Volvo XC40 T5 AWD aut. R-Design
