|
Det er sjældent, en så enkel overskrift kan have så
mange betydninger. Men det er ikke desto mindre
tilfældet hér, hvor vi har fokus på den nye Toyota
C-HR. Dens design er fænomenalt, den udtrykker i den
grad livsholdning, den kræver stillingtagen til
drivline, til miljø, og sjovt nok også til bilens
grundliggende køreegenskaber, som også handler om
indstillinger.
Vi har, udover i forbindelse med de første
internationale prøvekørsler (læs
om de første internationale tests hér >>>), også
kørt C-HR på danske landeveje i udgaven med 1,2
liters 4-cylindret turbo benzinmotor (læs
vores prøvekørsel af Toyota C-HR 1,2T hér >>>).
Nu gjaldt det hybrid udgaven, som i vores optik er
den mest interessante. Og vi kan hurtigt fastslå, at
det er den fortsat. Men også det er et spørgsmål om
indstilling.
Anderledes drivline
Grundliggende er de to biler ens, så vi vil hér
nøjes med at overlade til billederne at vise,
hvordan hybridversionen ser ud, ellers bliver der
tale om gentagelser. Men helt grundliggende er
hybrid drivlinen naturligvis forskellig fra den
konventionelle drivline i 1,2T versionen.
Det er ikke fordi hybrid drivlinen i sig selv er
væsens forskellig fra det, Toyota ellers præsterer
og i øvrigt identisk med den, man finder i en Toyota
Prius. Den består af en 98 hestes 1,8 liters
benzinmotor uden turbolader, koblet sammen med en 72
hestes elmotor, som ender op med en systemeffekt
begrænset til 122 hk. Grunden til, at man ikke blot
lægger de to motorers effekt sammen, og derved ville
opnå 170 hk, er den enkle, at styringen af drivlinen
er optimeret med henblik på bedst mulig
brændstoføkonomi, sat i forhold til rimelige
fartpræstationer.
Fartpræstationerne
Det handler ikke alene om indstilling af drivlinen,
men også om indstilling til hvad der er nødvendig i
en moderne verden: C-HR Hybrid kan nå 100 km/t på 11
sekunder, accelerationen sker i skøn forening mellem
de to motorer via den trinløse CVT gearkasse.
Elmotorens bidrag til accelerationen beror på de
aktuelle kørselsforhold – kører man op eller ned ad
bakke, hvor meget læs har man på (C-HR Hybrid må i
øvrigt trække 720 kg), hvor meget træder man på
speederen og ikke mindst, hvor meget strøm har man
tilbage på batteriet.
I gennemsnit kan man køre 25,6 km/l, ved bykørsel
ikke mindre end 28,6 km/l (fordi bilen i gennemsnit
kan køre mere på elektricitet ved bykørsel og
batteriet da bliver genopladet, når bilen taber
fart). Hvad man opnår i praksis, var det for os
næsten umuligt at fastslå, men som bruger af bilen
skal man nok regne med lidt over 20 km/l ved
varieret kørsel. Det er en helt normal forskel
mellem norm-tallene og tallene fra ”det virkelige
liv”.
Store forskelle
1,2 liters turbo versionen kører 16,7 km/l. Man
bidrager med andre ord væsentligt til at reducere
forureningen ved at køre hybrid. De officielle CO2
tal er 87 respektive 136 g/km. Hybridbilens
begrænsning er en topfart på 170 km/t, men i det
hastighedsbegrænsede Danmark er det uden betydning.
Selve kørslen er vidt forskellig, til trods for, at
vægten er stort set den samme for hybrid kontra
udgaven med konventionel drivline. Frihøjden
varierer 1,5 cm (hybridbilen har en frihøjde på 14,5
cm) hvilket svarer meget godt til det, man normalt
sænker en bil med, hvis man bygger en sportslig
version. Det pudsige er blot, at C-HR Hybrid er
langt mere affjedringskomfortabel end 1,2T med dens
16 cm frihøjde.
Andre indstillinger
Det skyldes, at Toyota har indstillet støddæmpningen
såvel som affjedringen i det hele taget markant
anderledes (on board videoen her på siden giver en
god idé óm, hvordan C-HR Hybrid føles). Den er i
hybridudgaven med andre ord langt mindre sportslig
end 1,2T. Ved at sænke bilen, har man i øvrigt
opnået et mere optimalt airflow omkring bilen.
Fartvinden føres ikke i nær samme grad under bilen,
det giver mindre luftmodstand og sænker også
støjniveauet. Derved underbygges den komfortable
køreoplevelse. Men bilen er ikke så sjov gennem
kurverne.
Prismæssigt er det måske ligeså meget et spørgsmål
om ens personlige finanser, hvilken indstilling, man
er nødt til at have. Den billigste C-HR er 1,2T
udgaven med basis udstyret C-ITY til 260.000 kroner.
Den billigste Hybrid er C-ENTER udstyrsversionen,
som til en pris på 322.000 kroner er 32.000 kroner
dyrere end den tilsvarende 1,2T. Men i hybridbilen
får man både automatgear og en lavere ejerafgift med
i købet. Sidstnævnte er 310 kroner kontra 890 for
1,2T. Så kan man selv beregne, hvornår merprisen er
tjent ind.
I øvrigt var den prøvekørte hybridbil iklædt det
såkaldte C-HIC udstyr (som er 11.000 kroner dyrere
end den anden topudstyrslinje, C-ULT). Men det er
principielt to forskellige udstyrsretninger, hvor de
vigtigste forskelle er, at C-HIC ikke er tofarvet,
men har nøglefri betjening.
Helt overordnet handler det om:
C-HR Hybrid vælger man, hvis man er miljøbevidst,
sætter pris på komfortable køreegenskaber og kan
klare sig med mindre anhængervægt. C-HR vælger man,
hvis man gerne vil have en bil med et fabelagtigt og
ret fancy udseende. Toyota vælger man, hvis man vil
have en bil i topkvalitet, dokumenteret i årtier.
 |
