|
Vi har ved flere lejligheder haft mulighed for at
prøvekøre den nye Opel Astra og på det nærmeste
skamrost den. Ikke uden grund og med stribevis af
anerkendelser over hele Europa er vi ikke ene om, at
rose den meget fine bil. Men én ting havde vi til
gode: Kunne den bestå manddomsprøven ved høj fart på
en tysk motorvej?
Ved høj fart bliver en bils unoder nemlig langt mere
tydelige end ved lav hastighed. Det giver de danske
hastighedsgrænser ikke mulighed for at afsløre. Og
få sekunder lige ud på en dansk racerbane heller
ikke. Derfor er netop de tyske autobahns stedet,
hvor en bils stabilitet, sidevindsfølsomhed,
affjedring og styresikkerhed kommer bedst på prøve.
Under tre timer til autobahn
Selv når bilen hentes i København er afstanden til
det tyske autobahn-net heldigvis ikke lang. En tur
med Scandlines hybridfærger fra Rødby til Puttgarden
og det tager mindre end 3 timer før man helt legalt
kan blæse derudaf ved topfart, hvilket for den
prøvekørte Opel Astras vedkommende er 205 km/t.
Vi valgte, ikke bare at afprøve Astraen ved topfart,
men også på en længere tur. Bilen var udrustet med
såvel vognbaneassistent som matrix-forlygter og
begge dele er fremragende kørehjælpemidler. Men den
største sikkerhed, viste det sig, ligger i bilens
fremragende køreegenskaber.
Optimal karrosseriform
Der var tale om Sports Tourer versionen, altså en
stationcar, som måler 4,70 meter i længden og har en
stationcars medfødte gode aerodynamik, der som regel
er mere optimal end det, en sedan eller hatchback
kan præstere. Men en stationcar vil som regel også
være mere sidevindsfølsom.
Lad os slå fast med det samme: Opel Astra ikke bare
bestod autobahn-manddomsprøven, den placerede sig
selv som formentlig den bedst kørende bil i den
mindre mellemklasse, hvis man altså kan kalde en 4,7
meter lang bil for en mindre mellemklasse – men
udgangspunktet, Astra hatchback, er det i hvert
fald. At vi bruger ordet ”formentlig” skyldes, at
sammenligningsgrundlaget mangler. Vi har ganske
enkelt ikke kørt alle biler i den kategori ved de
høje hastigheder.
Hvad er det så, der gør den så god?
Hvad sidevindsfølsomheden angår, oplevede vi ikke
voldsom blæst på turen. Men nogen vind var der dog,
kunne man se på træer og flag – for i bilen oplevede
man det ikke. Og hvad styrepræcisionen angår, var
der heller ikke en finger at sætte.
Begge dele har ikke alene med de gode hjulophæng og
den vel afstemte undervogn at gøre, men kan til en
vis grad henføres til 17” alufælge med tilhørende
lavprofildæk. Det giver et sublimt vejgreb og en
forbilledlig stabilitet, hvad vores on-board
kørevideo illustrerer. Det efterlader dog et lille
minus.
Silende regn
Vi fik heldigvis tilstrækkelig megen tørvejrskørsel
til at opleve ikke bare det gode vejgreb men også
det utrolig lave støjniveau og deraf følgende lave
stressniveau. Men tilfældet ville, at vi kom til at
køre over 1000 kilometer i silende regn.
Her savnede man en smule af den vejfornemmelse som
lidt større dæk med tilhørende blødere
affjedringsegenskaber byder på. Det er dog ikke et
unikt Opel Astra fænomen, det samme vil med garanti
kunne siges om alle andre biler med samme
dæk-konfiguration.
Matrixlys er toppen
Matrix-lyset er eminent i mørke. Lyskeglen deles, så
andre bilister ikke blændes. Det giver optimalt lys,
meget bedre end man kan opnå med ”almindelige”
LED-lygter. Der er en smule forsinkelse på
lys-skiftet, som skyldes, at sensorerne lige skal
være sikre på, hvad de beder lygterne om at gøre.
Det er da også det eneste minus, man kan sætte på
den lysteknologi, så de 17.000 kroner oven i
basisprisen for Dynamic udgaven til 312.000 kroner
er godt givet ud.
Vognbaneassistenten, som blidt bringer bilen i den
rigtige retning, hvis man utilsigtet kommer for tæt
på vejstriberne, bliver man næste helt afhængig af.
Den er en stor sikkerhed, men man må ikke forfalde
til, at lade den få indflydelse på den kontinuerte
styring af bilen. Den provokerer faktisk til, at man
styrer bilen mere præcist og dermed er mere
koncentreret om styringen af bilen. Som sådan kan
man jo lade der gå sport i, at køre uden at
vognbaneassistenten griber ind…
Økonomisk diesel
Maskineriet var Opels nye 136-hestes 1,6 liters CDTi
dieselmotor. Den er rigelig god til at afprøve bilen
ved autobahn-fart og er et godt økonomisk
alternativ, også til den kraftigere 160-hestes
diesel. Med 110-130 km/t på vej til Rødby kørte vi
22-23 km/l. Og på den flere tusinde kilometer lange
tur med meget varieret og ofte meget hurtige kørsel
landede brændstoføkonomien på godt 20 km/l. Også det
er mere end godkendt, for det officielle tal på 25,6
km/l er ikke så svært at komme i nærheden af, hvis
man gør sig umage.
En bred moment kurve, der topper på 320 Nm mellem
2000 og 2250 omdr./min er udtryk for motorens store
smidighed og formentlig også medvirkende til den
pæne brændstoføkonomi.
Spoileren på toppen af bagklappen er med til at
stabilisere bagenden på Astra'en, hvad man især
mærker ved høj fart. |
Biltest:
Opel Astra
