- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

AC MKVI. En kraftkarl med op til 650 hestekræfter.


Genève Motorshow: AC Genopstår


Tekst: Søren Clauding – marts 2009

 

 

 

 

 

 

 

BMW har for en halv snes år siden købt MINI. Volkswagen har for stort set ligeså lang tid siden købt Bentley. Og for små to år siden blev det offentliggjort, at en lille virksomhed, Gullwing i Heyda i det tidligere Østtyskland nordvest for Dresden, havde overtaget produktionen af det ældste britiske bilmærke, AC, der ellers havde lukket portene i 2004.

 

AC MkVI hedder den nu genopstået topmoderne udgave af den legendariske AC Cobra, det ultimative sportsvogns ikon fra begyndelsen af 1960’erne. Tro imod sin oprindelse er den moderne Cobra – som slet ikke bærer Cobra navnet – bygget efter alle kunstens regler. Den ser ud som en Cobra, men er baseret på en rørramme konstruktion med hjulophæng som var den en racerbil om end den er skabt til brug på landevejen.

 

I motorrummet ligger en standard 6,2 liters Corvette V8, som i den lille version (GT) præsterer 437 hestekræfter og forsynet med kompressor i den store GTS yder op til 647 hestekræfter (og et moment på 825 Nm). Til at bremse det lille, men yderst potent formgivet fartuhyre benyttes Porsche bremsekalibre med 332 mm ventilerede skivebremser fortil og 298 mm bag.

 

AC MkVI har karrosseri støbt i en aluminium-legering og alt er håndbygget. Tyskerne har været tro imod bilens oprindelse, men de har blandet sig i interiørindretningen, som er udført i det fineste luksuøse læder.

 

Hele herligheden vejer kun 1025 kg, GTS-versionen klarer 100 km/t på 3,3 sekunder og den er god for 305 km/t på toppen. Pris: 825.000 kroner uden danske nummerplader for den "lille" og 1,2 millioner for den store. Produktionen er begrænset til 120 biler årligt.


Hør interviewet med bestyrelsesformand i AC-Cars, Jürgen Mohr, her>>>


En kraftig rørrammekonstruktion bærer karrosseriet i aluminiumslegering. Konstruktionen tiltrækker stor opmærksomhed. I baggrunden arbejdende bestyrelsesformand Anders Bruun fra den danske bilgigant, Interdan (Peugeot, Chevrolet, Mitsubishi m.v.).

 

Cockittet i AC MkVI er skabt i ægte tysk luksuslæder. Det er cockpittet i den oprindelige AC Cobra ikke>

AC Cobra - originalen fra begyndelsen af 1960'erne.

 

Forreste hjulophæng inkluderer Porsche bremse kalibre.

 

Jürgen Mohr - CEO hos AC-Cars i Tyskland - viser stolt bilens forhjulsophæng, der inkluderer vandret liggende støddæmpere og en kraftig krængningsstabilisator.

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt