- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Verdenspremiere på Toyota Verso

Genève Motorshow:

Verdenspremiere på Toyota Verso samt Europapremiere på ny Prius


Tekst: Søren Clauding – marts 2009

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den har tabt Corolla og Yaris-navnet. Og nu er den helt sin egen, Toyota Verso, der havde verdenspremiere på Genève Motorshow. Der er tale om en helt igennem ny bil, tilpasset tidens krav og ideel for den moderne, aktive børnefamilie.

 

I princippet har Toyota ikke opfundet den dybe tallerken en gang til. Men man har optimeret en biltype, der i hvert fald indtil finanskrisen satte en (formentlig midlertidig) stopper for al fornuftig tænkning hos mange bilkøbere, havde opnået rigtig stor succes.

 

Toyota Verso er for det første kompakt. For det andet er designet helt sit eget. For det tredje er funktionaliteten rigtig god – eksempelvis efterlader de seks af de syv sæder et fuldstændig plant bagagerumsgulv, når de lægges ned. Den nye Verso kombinerer som sådan MPV’ens rummelighed, fleksibilitet og praktiske kvaliteter med de dynamiske og sikre køreegenskaber, som kendetegner en almindelig personbil. Den nye Verso gør brug af Toyota Optimal Drive teknologi, som har forbedret motorkraften med op til 20%, mens brændstofforbruget og CO2-udledningen er reduceret med op til 14%. CO2-udslippet for en syvpersoners Verso 2.0 D-4D med 126 dieselhestekræfter er på kun 140 g/km.

 

Foruden Toyota Verso havde Toyota også Europapremiere på en ny generation af hybridbilen Prius.

Prius er som bekendt en rummelig mellemklassebil baseret på el-drift i kombination med benzindrift. Den er ny designet, men ligner fortsat en Prius, bl.a. fordi man gennem det unikke design opnår en bemærkelsesværdig og usædvanlig lav vindmodstand på 0,25 (Cd-værdi) og Toyotas hybridbil sætter nye standarder inden for innovation, design og køreglæde.

 

90 % af komponenterne i tredje generation af Toyotas Hybrid Synergi Drive er nydesignede, hvilket bl.a. har resulteret i en lettere og mere

kompakt hybridenhed, som giver 22% mere kraft, og en reducering af CO2-udledningen på 14%. Udledningen af CO2 er på kun 89 g/km, og brændstofforbruget er forbedret med 10%, således at den nye Prius kører 25,6 km/l ved blandet kørsel.



Den nye Prius er elegant både udvendig og indvendig


Den nye Prius ligner forgængeren. Teknikken er yderst kompakt. Billederne nedenfor viser hhv. forakslen med den kombinerede el- og benzinmotor og nedenfor hvor lidt batteripakken fylder

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt