- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


 

First World Testdrive:

Opel Grandland X

 


Franske gener i tysk mandetøj


Af Søren Clauding – 26. september 2017

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Årets måske største begivenhed indenfor bilverdenen er PSA gruppens køb af tyske Opel. ”So ein Ding wollen wir auch haben”, har man, omend med et lidt andet ordvalg, tilkendegivet på tydeligt fransk. Vi ved godt, siger man dernede i Paris, at der er mennesker, der ikke kunne drømme om at købe en fransk bil. Og det ikke utænkeligt, at netop den mennesketype præcis kunne forestille sig en tysk bil i stedet. Det har franskmændene så købt til dem.

 

Om kunderne lader sig narre, vil tiden vise. Men et faktum er det, at ingen behøver føle sig narret, for endnu inden købet af den tidligere GM-ejede bilfabrik for alvor har haft nogen effekt, i hvert fald mht. selve produktet, er Opel nu på banen med den første fransk baserede bil, Opel Grandland X.

 

Franske dyder og tysk kultur

Den mindre Opel Crossland X, er godt nok kommet på markedet for nylig (den vi går under lakken på om kort tid), og den er også resultat af det fransk/tyske samarbejde. Men dens teknik er først nu taget i brug i søsterbilen Citroën C3 Aircross, der imidlertid endnu ikke er lanceret.

 

Opel Grandland X er som sådan den første bil, der for alvor kombinerer de franske dyder på højeste niveau med tysk design og så er den oven i købet tilpasset tysk køretradition og kørekultur.

 

Det er ikke til at se det, hvis man ikke ved det

Grandland X er nemlig skabt på grundlag af den højt priste Peugeot 3008. Men sandt at sige: man skal være lidt af en kender for at se det. Det er endda svært at se det, selvom man ved det, så godt er tyskerne sluppet fra projektet med at sikre Grandland X sin egen identitet.

 

Virkeligheden er da også, at samarbejdet om den mellemstore SUV blev påbegyndt for flere år siden. Det er nok forkert at sige ”længe inden et køb var på tale”, for det har man talt om i en årrække, men i hvert fald længe inden købet blev en realitet.

 

Klare forskelle

At samarbejdet om den nye såkaldte C-SUV faldt sammen med PSA's køb af Opel er formentlig et tilfælde, men det er et klart bevis for, at den opgave, at differentiere de to søsterbiler, kan koncernen godt håndtere. Det var en af vores erfaringer fra de første internationale prøvekørsler af den nye Grandland X, som meget apropos fandt sted på vejene og især de tyske Autobahns syd for Opels historiske og stadig aktive hovedsæde i Rüsselsheim, tæt ved universitetsbyen Darmstadt.

 

Samtidig fremgik det, at Opel med stor “præcision” har defineret målgruppen for den nye bil: Mænd. Sådan! Så er man da i hvert fald sikker på, at ramme mindst halvdelen af verdens befolkning. Mindst, for det er jo ikke forbudt for kvinder, også at forelske sig i den nye SUV. Om så Peugeot melder sig i den variant af konkurrencen om kunderne vil tiden vise, for 3008 er vel både for kvinder og mænd, eller? Uanset hvad, nyder Peugeot dog godt af et års forspring, for 3008 blev lanceret for netop et år siden.

 

Mindst muligt overlap

Det hele handler om, at den store udfordring for en bilfabrik, som har flere modellinjer, er at skabe mindst muligt overlap. Det har man stor erfaring i hos f.eks. VW, som igen og igen bygger den samme bil i forskellig udformning og sætter forskellige navne på fronten. Og bilbranchen har stribevis af eksempler på det samme, Hyundai/KIA, Nissan/Renault, BMW/MINI. Og GM har længe haft sammenfald mellem Opel og Chevrolet, så Opel er vant til det.

 

Den erfaring har PSA også. De har imidlertid kastet sig ud i, at få tysk bilkultur og billøberkultur til at passe sammen med fransk. Det har ingen vist forsøgt i nyere tid, men vi kan fastslå, at første forsøg er lykkedes.

 

Tysk grundighed

Det skyldes ikke mindst, at man er gået til værks med ægte tysk grundighed. Man har benyttet ægte Opel designlinjer fra yderst til inderst. Grandland X ligner en Opel, der er ikke en millimeter Peugeot udstråling over den. Se på billederne og sammenlign med vores tidligere prøvekørsler af Peugeot 3008.

 

Motormæssigt er der dog sammenfald, hvilket i korthed betyder 2 motorer, en 130 hestes 1,2 liters 3 cylindret benzinmotor og en 4 cylindret 1,6 liters 120 hestes AdBlue diesel.

 

Undervognen er også den samme, men Opel har konfigureret den anderledes. Dels for at opnå den maskuline oplevelse, dels for ikke at risikere, at falde igennem overfor de tyske kunder ved høj fart på en Autobahn. Også styringen har man ændret på og det efterlader en anden køreoplevelse. Se videoen her på siden ved topfart på Autobahn og kom mere med under huden på den nye Opel Grandland X her >>>


Andre Opel prøvekørsler – find dem hér >>>

 

Læs også:

Autobahn SUV med hår på brystet


Den nye Opel Grandland X ser ikke bare radikalt anderledes ud end sit ophav, Peugeot 3008, Opel har også tilpasset køreegenskaberne det tyske marked. Vi har prøvet den nye mellemstørrelse SUV ved topfart på en tysk Autobahn. Videoen kan også ses i Fuld HD.


 

 

 

 


Link til importøren

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt