|
2014 er i 24-timers Le Mans premieren på et nyt
teknisk reglement for de hurtigste biler, LMP1
bilerne. Reglementet bringer i respekt for
udviklingen, hensynet til omverdenen og miljøet en
begrænsning ind i motorsporten, som hidtil nok har
været der, men ikke i så kontant en form, som det nu
er tilfældet. I år måles LMP1 bilernes
brændstofforbrug, omgang for omgang, løbet igennem.
Hvis bilerne bruger for meget brændstof, er der
forskellige straffeforanstaltninger, typisk i form
af Drive-through straf eller stop-and-go straf, hvor
bilerne skal køre en tur gennem pitten uden mulighed
for at få foretaget service ved den anledning. Man
ved med andre ord hele tiden hvilke biler, der er
placeret hvor – det er ikke noget der først skal
beregnes, når mållinjen er nået.
Omgang for omgang
Idéen er, at tvinge deltagerne til at køre
brændstoføkonomisk. I praksis måles
brændstoftilførslen gennem et såkaldt
fuel-flow-meter. Reglementet fastsætter
brændstofforbruget individuelt, afhængig af hvilket
drivline-koncept, den enkelte bilkonstruktør har
valgt at anvende. I løbet har kørerne et spillerum
på tre omgange. Hvis en bil bruger mere end den må
på en omgang, skal den over de følgende to omgange
bruge tilsvarende mindre, så forbruget over de tre
omgange tilsammen ikke overstiger det tilladte.
Løbsledelsen måler via telemetriske systemer de
enkelte bilers forbrug og overholdes
forbrugsbegrænsningen ikke, tildeles der en straf.
Safetycar
En anden effekt af den løbende måling af
brændstofforbruget er, at de faser af løbet, hvor
der anvendes safetycar ikke giver brugbar
brændstofbesparelse. Man giver dermed ikke
deltagerne mulighed for at køre hurtigere, når der
gives grønt flag, fordi det ikke påvirker
brændstofforbruget.
De tre store spillere i LMP1 har valgt hver deres
drivlinekoncept. Det tilfører i sig selv et ekstra
konkurrencemoment til årets Le Mans race.
For kørernes vedkommende er det en ekstra opgave, de
skal håndtere, samtidig med at de skal sno sig
gennem trafikken af langsommere biler, dyste mod
hinanden plus alene det, at styre bilerne ved
hastighederne på op til 320 km/t ned ad Les
Hunaudieres langsiderne.
Michelins udfordring
Målet er at reducere brændstofforbruget i LMP1 med
30 procent. For yderligere at nå dertil, er der
skåret 10 cm af bilernes bredde og dækbredden er
reduceret med 5 cm, så dækkene nu er på niveau med
LMP2, dvs. cirka 30 cm brede. Det har stillet
Michelin, som alle deltagerne i LMP1 har valgt som
dækleverandør, overfor en særlig udfordring. LMP1
bilerne udvikler trods brændstofbegrænsningerne
rigtig megen effekt – op til 1000 hestekræfter, når
den opsamlede energi bringes i anvendelse – og det
er langt mere end de mindre LMP2 biler genererer.
"Vi løser opgaven på den måde, at der individuelt
udvikles dæk til hver af LMP1 bilerne," fortæller
Michelins motorsportsdirektør, Pascal Couasnon, "Når
dækkene så er færdigudviklet, lader vi de andre
prøve dem også og så kan de selv vælge, hvad de vil
køre med."
”Men det er ingen let proces, for samtidig er der et
ønske om at kunne køre længere tid på hvert dæk,
for et dækskifte tager omkring 20 sekunder og der er
kun én dækpistol til rådighed pr. bil ved et pitstop,
fastslår Pascal Couasnon. Først i årets 24-timers
race vil det blive synligt hvordan det fungerer i
praksis. Også det er en spændende
konkurrenceparameter.
En anden vigtig nyhed er, at mængden af bioethanol i
brændstoffet er øget fra 10 til 20 procent og det er
ens for alle, fordi Shell er eneleverandør af
brændstof til deltagerne i 24-timers Le Mans.
I praksis handler det om at vælge teknologisk
strategi. I år må man anvende to
energi-genvindingssystemer pr. bil – alligevel har
Audi valgt kun at anvende ét for derigennem at
kompensere for dieselmotorernes større vægt. |
