- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Valentino Rossi kan køre sin Fiat Yamaha til endnu en VM-titel i den kommende weekend, hvis blot tingene flasker sig rigtigt. På billedet fører han Grand Prix’et i Indianapolis foran Casey Stoner og Daniel Pedrosa.


MotoGP i Japan:

Rossi tæt på VM-titlen


SRP – 25. september 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter en kaotisk MotoGP premiere på den legendariske Indianapolis racerbane i USA, hvor orkanen Ike valgte at lege med, så MotoGP løbet måtte afblæses i utide, kommer verdens bedste MC-kørere denne weekend til Motegi, nord for Tokyo i Japan.

 

Det er årets 15. VM løb og den 7-dobbelte verdensmester, italieneren Valentino Rossi, håber på, at kunne køre sin Fiat Yamaha til yderligere en VM-titel – selvom der efterfølgende resterer endnu tre Grand Prix’er.

 

En tredjeplads i Det japanske Grand Prix vil være tilstrækkelig til at sikre VM-titlen. Mindre vil endda kunne gøre det – afhængig af hvordan den regerende verdensmester, Casey Stoner placerer sin Ducati. Vinder Stoner, skal Rossi mindst blive nr. 3. Placeres Stoner på 2. pladsen og derunder har Rossi selvsagt ikke brug for så mange points for at tage sin ottende titel.

 

Men enhver, der kender Valentino Rossi, ved at han sjældent kører efter andet end sejr. Strategisk kørsel er imidlertid ikke utænkelig. Selvsagt vil italieneren gerne have VM-titlen i hus og det vil også have en betydning, at vinde den i Japan i Yamahas hjemland.

 

Det er selvfølgelig VM titlen og den efterhånden noget udvandede tvekamp mellem Rossi og Stoner, der stjæler billedet i Japan. Stor spænding er der imidlertid også omkring spanieren Daniel Pedrosas deltagelse.

 

Pedrosa fik gennemført en noget ukonventionel beslutning forud for Grand Prix’et i Indianapolis – nemlig at skifte dæk leverandør fra Michelin til Bridgestone. Den slags sker sjældent undervejs i en sæson.

Om beslutningen var rigtig, kan der sættes spørgsmålstegn ved, for 2006-verdensmesteren, amerikaneren Nicky Hayden er team-kammerat til Pedrosa. Hayden kørte sin Honda racer ind på 2.pladsen i Indiana (efter Valentino Rossis Fiat Yamaha) – og Haydens motorcykel er fortsat bestykket med Michelin dæk. Pedrosa måtte affinde sig med en skuffende 8.plads.

 

Twin Ring Motegi, som lægger asfalt til Japans Grand Prix, er imidlertid testbane for Bridgestone, så hvis ikke Pedrosa opnår et respektabelt resultat og i hvert fald kommer i mål foran Hayden (hvad han nu har gjort adskillige gange i år, mens de begge køre på Michelin), bliver beslutningen om ”dækskiftet” sat ekstra meget i relief.

 


VM-stillingen forud for weekend’ens løb:

1. Valentino Rossi (ITA), Fiat Yamaha, 287 pts.

2. Casey Stoner (AUS), Ducati, 200 pts.

3. Daniel Pedrosa (SPA), Honda, 193pts.

4. Jorge Lorenzo (SPA), Fiat Yamaha, 156 pts.

5. Andrea Dovizioso (ITA), Honda, 129 pts.

6. Chris Vermeulen (AUS), Suzuki, 117 pts.


Yderligere information: www.motogp.com


 

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt                                Web-design: SRP