- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

Kyron i naturen

Tekst: Vivi Siiger og Søren Clauding - Foto: Vivi Siiger - juli 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

Mon ikke de fleste, der køber en bil personbil eller en SUV på gule nummerplader gør det – enten fordi den er billig eller fordi de har brug for den i deres erhverv? Og mon ikke de fleste købere er mænd?

 

Men har man bilen, rækker mulighederne langt, hvis man blot bruger sin eventyrlyst. Og hér kan piger udmærket være med.

 

Vi gjorde forsøget med en SsangYong Kyron. Den er stor, varerummet er på næsten 2 kubikmeter – og så burde den kunne bruges til en tur i naturen. Ikke bare fordi den har træk på alle fire hjul, så den kan komme frem, hvor almindelige personbiler giver op. Men fordi dens muligheder er store – netop på grund af den megen plads.

 

Campister med campingvogn er henvist til campingpladser. Campister med telt har det lettere – i hvert fald hvis de tager til Sverige, hvor allemandsretten giver lov til at overnatte i naturen, i princippet hvor som helst om end i behørig afstand til de fastboendes huse.

 

Men naturen stiller krav, som Kyron måske kunne løse.

 

Firehjulstrækket bringer en hen, hvor chancen for at være uforstyrret er stor – simpelthen fordi andre ikke kan komme der. Og varerummet kan udmærket fungere som ”telt”, fordi man stort set kan ligge fuldt udstrakt. I værste fald kan man åbne bagklappen og stikke tæerne udenfor – det har sin egen charme i den nordiske sommer. Liggeunderlag er nødvendigt – men det er det jo også i teltet

 

En stor fordel er det, at gulvet i varerummet befinder sig langt over jorden. Ingen gener fra insekter, kulde eller regnvand. I rummet disponerer man over flere små aflægningsbokse, så man kan holde orden i tingene. Og så har man totalt udsyn gennem de store sideruder – samtidig med at indsyn er begrænset til næsten ingenting – fordi ruderne er så sort tonede, at de er næsten uigennemsigtige.

 

En enlig kvinde langt ude i naturen er naturligvis mere udsat. Også hér er beskyttelsen i en stor bil langt større end i et telt. Med fjernbetjeningen låser man samtlige døre på én gang og så kan man i øvrigt køre sin vej i en fart – hvis det bliver nødvendigt. Det er især en fordel, hvis man lader turen gå ned af en tysk autobahn og er nødsaget til at overnatte på en rasteplads.

 

Når man forlader bilen, er der ret stor garanti for, at ”telt med indhold” ikke er væk, når man kommer tilbage. Ikke bare fordi bilen er aflåst, men også fordi Kyron er udstyret med et såkaldt riffelrum under vareumsgulvet. Det kan aflåses og rummer rimelig meget. Desuden er der et ekstra ”hemmelig rum” under gulvet bagtil, som godt nok ikke kan aflåses men alligevel ikke er umiddelbart tilgængeligt. Riffelrummet efterlader en lille hylde i førerkabinen, som man kan bruge til fralægning af stavlygter o.a. nødvendigt grej.

 

Har man brug for større sikkerhed imod tyveri, er Kyron udstyret med en tværgående plade mellem førerkabine


SsangYong Kyron med firehjulstræk gør det muligt at "campere" hvor ingen campingvogn kan komme frem.

 

Telt i betjeningshøjde afskærmet fra indkik ved hjælp af tonede ruder og et tørklæde mellem førerkabine og "soverum".

 

Riffelrummet under gulvet i soverummet kan aflåses.


 

og varerum. Den er hullet og man kan let fastgøre eksempelvis aflåste

 

kufferter i varerummet ved hjælp af en kæde. Det har også den fordel, at forsikringen formentlig dækker bedre, hvis tyvene har taget det kraftige værktøj i brug.

 

I Kyron fungerer kabinelyset også i varerummet og bagdørene samt bagklappen kan låses op indefra. I visse gulpladebiler er man tvunget til at kravle om i førerkabinen for at komme ud af bilen og det er mildest talt ret ubekvemt.

 

Summa summarum: Det kunne glimrende lade sig gøre og var egentlig ret bekvemt. En Kyron er ikke en campingvogn, men den er langt mere praktisk end et telt, så længe man ikke tager den på ryggen under bjergvandringen. Og oplevelsen blev lidt ud over det sædvanlige.


Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt