|
Stationcarudgaven af Volvo S60 hedder Volvo V60.
Tidligere ville stationcar have medført betegnelsen
”Herregårdsvogn”, men de tider er forbi, ikke mindst
fordi V60 er langt mere sporty og elegant end
forgængerne tilbage i tiden. Ikke desto mindre kan
den uden omsvøb betegnes som en ret praktisk
luksusbil.
Det er intet under, at europæerne og især danskerne
sværger til stationcars. Det er klart den mest
solgte biltype og selvom den er mindre almindeligt
blandt de større luksusbiler, stiller de danske
afgiftsregler indirekte krav om, at biler er
alsidige, at de kan bruges til mere end
persontransport. Ellers er investeringen ganske
enkelt for stor.
Kostbar sag
I det konkrete tilfælde, den hér prøvekørte V60
variant, er investeringen ekstra stor. Der er tale
om en V60 med 163-hestes dieselmotor som med Summum
udstyr og automatgear koster den nette sum af
623.000 kroner. Oven i købet var der hængt for over
200.000 kroner ekstraudstyr på Volvo’en, så den
totalt set stod i den nette sum af omkring 850.000
kroner. Det er mange penge for en stor
mellemklassebil/mindre luksusbil. Og meget af
ekstraudstyret kan måske undværes, hvis der er behov
for at bringe prisen lidt ned.
Ét af de udstyrselementer, vi nødigt vil undvære, er
For-C undervognen. Basisversionen har i princippet
samme komfortable men også forholdsvis eftergivende
undervogn som den S60, vi tidligere har prøvekørt (læs
hér>>>). Med fem voksne og fuldt læs kan vi godt
spå om, at en strammere undervogn vil være at
foretrække – det klares med den elektronisk styrede
affjedring på den måde, at man trykker på ”Sport” og
så får man helt automatisk en noget mere dynamisk og
læsbar affjedring.
God investering
Det er også en fordel, for med en lidt tungere
5-cylindret dieselmotor over frontakslen har man
brug for en vis kompensation. Det opnår man ved
Sports-indstillingen – og så kan man jo til enhver
tid på en plan motorvej med dansk motorvejsfart
vælge at køre komfortabelt eller adaptivt, hvor
affjedringen tilpasses de øjeblikkelige
kørselsforhold. For-C undervognen koster 34.000
kroner og de penge er godt givet ud. Anvendelsen af
Cornering Traction Control er et ekstra plus, som
sikrer at kræfterne føres over på det hjul, der har
bedst vejgreb, altså typisk de yderste forhjul ved
kurvekørsel. Det giver rigtig fine trækegenskaber.
Ved testen af S60 var 2,0T benzinmotorens 203
hestekræfter en del af oplevelsen. Vi frygtede, at
de ”kun” 163 dieselheste, som D3-motoren kan
præstere, var for lidt power. Men med et
drejningsmoment på 400 Nm, allerede ved 1400 motor
omdrejninger /minut, og som holdes på toppen helt op
til 2850 omdr./min. er kraftforholdene intakte.
0-100 km/t tager en smule længere tid, men ikke
meget og man fornemmer først den lidt ringere power
ved høj fart. Til gengæld er brændstoføkonomien
markant bedre med 16,4 km/l som det officielle tal –
der ville have været 18,2 km/l med manuelt
gearskifte. Og det store drejningsmoment er virkelig
gavnligt, når bilen er fuldt læsset.
Masser af plads
Hvor bagagerummet i S60 er noget i underkanten,
bilens ydre mål taget i betragtning, gør det
omvendte sig gældende med V60. Bilen er kortere og
bagagerummet rummer 692 liter. Det er med til at
gøre V60 til den virkelig praktiske luksusbil.
Bagklappen slår højt op og er ikke tung.
På bagsædet er der plads som i en S60 og
nakkestøtterne kan klappes ned ved tryk på en knap
fra førerpladsen, så udsynet bagud bliver bedre.
Støjforholdene er med dieselkræfter anderledes end
med benzinkræfter. Men den 5-cylindrede maskine
vibrerer minimalt, støjen er også minimal (noget
Volvo i mange år har været rigtig god til at
håndtere) og selvom vi ofte vil foretrække en
benzinmotor frem for en diesel, står de to helt lige
i vores test – indtil dieselen vinder pga. af den
suverænt bedre brændstoføkonomi.
 |
Biltest:
Volvo V60 D3: Praktisk luksusbil
