- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større


Biltest: Subaru Forester 2,0 XT aut.

Forester på toppen


Af Søren Clauding – maj 2014

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Link til importøren

600.000 kroner for en Subaru Forester. Så er den også lige betalt. Men en Forester 2,0 XT er meget mere end en almindelig Forester. Og kan man nøjes med basisudgaven med en 150-hestes benzinmotor og basis udstyr, kan man erhverve en sådan for 376.000 kroner.

 

Men sådan en er Forester 2,0 XT ikke, den er den regulære top-model i Forester programmet. Vi har tidligere prøvekørt Subaru Forester i udgaven med 2-liters dieselmotor (læs test af Subaru Forester 2,0 DXE hér >>>) og den grundliggende oplevelse af bilen er stadig gældende. Da der ikke er grund til at gentage sig selv, handler de kommende afsnit alene om det særlige ved Forester 2,0 XT.

 

240 bokser-heste

Motoren er helt ny. Der er tale om en turbo-benzin boksermotor og den præsterer imponerende 240 hestekræfter. Den udvikler desuden et maksimalt drejningsmoment på 350 Nm over omdrejningsintervallet fra 2400-3600 omdr./min. Taget i betragtning, at det er en benzinmotor, er intervallet forbavsende lavt og det mærker man under kørslen ved, at der er rigtig god trækkraft ved alle hastigheder og også en stor smidighed.



Bilen var desuden udstyret med det såkaldte Lineartronic trinløse automatgear. I modsætning til lillebroren XV passer gearet glimrende til den tungere Forester og de flere kræfter. Omdrejningstallet falder hurtigt til ro på det optimale niveau. Men den samme mangel på fornemmelse af vejgrebet, som kendetegner andre biler med CVT-gear, gør sig også gældende her.



SI-Drive

Kræfterne tøjles i øvrigt iht. den køreindstilling, man anvender. Det såkaldte SI-drive tilbyder tre alternativer: S+, S og I, der bedst kan beskrives som ultra-sport, sport og intelligent (dvs. normal). Elektronikken styrer drivlinen og det fungerer udmærket. Men dog ikke bedre end at man skal regne med et vist benzinforbrug. Det officielle tal siger 11,8 km/l, i praksis omkring 10,men så kan man også flintre derudad med 221 km/t og det tager kun 7,5 sekunder at ramme de 100. Men glem ikke at det er med firehjulstræk og derfor maksimal udnyttelse af de mange kræfter.

 

XT-udstyret er omfattende, og udover automatgear og den kraftige motor er der også inkluderet ventilerede skivebremser, 18” letmetalfælge, bakkamera, 2-zone klimaanlæg, lædersæder, 8-vejs elektrisk førersæde og ikke mindst et herligt elektrisk panorama soltag.



Affjedringskomfortabel

De store hjul med tilhørende lavprofildæk ville under normale omstændigheder belaste affjedringskomforten. Men det er marginalt og kan givet vis tilskrives Foresterens medfødte egenskaber som lavt tyngdepunkt og den relativt bløde affjedring. Sidstnævnte er en unik fordel, når man færdes i terrænet, fordi det sammen med temmelig stor hjulvandring giver et rigtig godt vejgreb.



Model:

Subaru Forester 2,0 XT aut.

Listepris:

Kr. 599.900

Motor og transmission:

4 cyl. Turbobenzin boxermotor 2,0 l. 240 hk. 350 Nm/2400-3600 omdr./min. Lineatronic trinløst CVT automatgear.

Præstationer acceleration/ topfart/

Brændstoføk/ CO2 udledning:

7,5 sek./ 221 km/t/ 11,8 km/l /197 g/km

Længde:

4,60 m

Bagagerum:

488 liter (med soltag)

Diverse:

ABS. EBD. ESC. TSC. Xenon forlygter. 18” letmetalfælge. 7 airbags. 2-zone klimaanlæg. Multijusterbart læderrat. Læderkabine. Elektrisk førersæde. Sædevarme. Fjernbetjent centrallås. El-justerbare sidespejle m. varme. El-sideruder for og bag. Fartpilot. Regnsensor. Bakkamera. Isofix. El-opvarmet forrudeunderkant. Elektrisk soltag.


 

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt