- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 






 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kæmpesucces: Racing Festival i Bella Center


Tekst: Søren Clauding - 25. marts 2006

 

Jason Watt var "co-driver" hos Stanley Dickens i en Ford GT og fik sin helt egen oplevelse.

Foto: Vivi Siiger. Lyt til Jason Watt efter køreturen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Biler i Bella blev en kæmpesucces. 71.000 bilinteresserede besøgte forårets store biludstilling og én af årsagerne til succes'en var Racing Festival, som skabte et overskud på 1,5 million kroner til Unicefs internationale hjælpearbejde for børn i nød.


Prins Joachim fik en snak med

Jason Watt. Foto: Vivi Siiger.

Lyt til Prins Joachim

 

Prins Joachim

Prins Joachim var protektor for Racing Festival men besøgte også Bella Center på grund af sin lidenskabelige passion for hurtige biler. Netop hjemkommet fra Fjernøsten led han dog af så meget jet-lag, at han overlod det til sine kørerkolleger at styre bilerne - selvom det kriblede i fingeren for selv at overtage rattet, for nu at bruge prinsens egne ord.


Thorkild Thyrring og John Nielsen.

Foto: Vivi Siiger.

Lyt til Thorkild Thyrring

 

Thorkild Thyrring

Opfinderen af Racing Festival, racerkøreren Thorkild Thyrring, havde løftet niveauet i forhold til tidligere. Der var tale om et super-show, hvor man for mellem 250 og 1000 kroner for et par omgange på en specialbygget bane kunne opleve eksotiske sportsvogne som f.eks. Ford GT, Porsche Carrera GT, Shelby Daytona Coupé, Mercedes SLR McLaren og Ferrari F430.

Thorkild Thyrring fik bl.a. hjælp af kører kollegerne John Nielsen, Henrik Lundgaard, Ronnie Bremer og ikke mindst den tidligere Formel 1 Grand Prix vinder og Dakar-kører, tyskeren Jochen Mass.

Blandt de mange eksotiske biler var denne ildsprudlende Porsche Carrera GT. Foto: Vivi Siiger.


Prinsesse Alexandra skulle også lige

prøve at sidde bag rattet i en Mercedes

SLR McLaren. Foto: Vivi Siiger.

Lyt til Prinsesse Alexandra efter flere køreture

 

Prinsesse Alexandra

Blandt gæsterne ved Racing Festival var Prinsesse Alexandra i sin egenskab af protektor for Unicef. Men de spændende biler optog hende meget. Hun fik køretur på køretur og strålede lige meget hver gang.


Jochen Mass bag rattet i

Mercedes SLR McLaren.

Foto: Vivi Siiger.

 

Jochen Mass

Jochen Mass har kørt Formel 1 tilbage i 1970'erne og 80'erne og deltog siden i Dakar-rallyet. Hvad der bragte ham til København? Ønsket om at bidrage til en god sag og fordi han elsker at køre bil!


Jesper Petersen.

Foto: Vivi Siiger.

Lyt til Jesper Petersen

 

Jesper Petersen

Blandt de mange gæster var DaimlerChryslers danske salgsdirektør, Jesper Petersen. Han understregede betydningen af at publikum på én gang kunne nyde oplevelsen af de helt ekstraordinære biler og samtidig bidrage til en godt formål. Der var flere spændende Mercedes-biler med, deriblandt den helt ekstreme Mercedes SLR McLaren.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt