- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


89. International Motor Show

i Genève 2019: Højdepunkter hos

Subaru, Toyota og Volkswagen


Af Søren Clauding – marts 2019

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Højdepunkter fra Genève Motor Show i alfabetisk orden, elektriske såvel som ikke elektriske. På denne side: Subaru, Toyota og Volkswagen.


Subaru sætter strøm på

Det er ingen elektrisk revolution, man finder hos det japanske premium bilmærke, Subaru, og hvis man, da de annoncerede deres e-BOXER, forestilledes sig fire elektromotorer placeret overfor hinanden, lavt i motorrummet og med hver deres symmetriske ansvar for at drive bilens fire hjul, bliver man skuffet.

 

Til gengæld er det nok en mere realistisk løsning, det første skridt på erfaringsvejen, ikke at skuffe de loyale kunder til de yderst driftssikre permanent firehjulstrukne biler og at begynde erfaringsturen med en mild-hybrid. Den inkorporeres i den kommende helt nye Subaru Forester, og vil givet vis spille godt sammen med bilens øvrige dyder, som indikeret en smule ovenfor – om end på mere konventionel vis.

 

Alsidige Toyota

Er der noget, der kentegner verdens største bilmærke, Toyota, er det i hvert fald fabrikkens alsidighed og ansvar for ikke mindst miljøet. Det sidste har i mere end 20 år været udtrykt i den målrettede og stædige anvendelse af hybridteknologien, så derfor er nye hybrid drivliner i sig selv ingen nyhed på et motorshow som det i Genève.

 

Ikke desto mindre er der nyheder, men af en ganske anden slags, som fx en GT4-udgave på konceptniveau af den nye sportsvogn, Supra. En ægte racer, der er placeret lige under supersportsvognene, der konkurrerer i internationale GT-sportsvognsklasser. Den nye Supra GT4 konceptbil vil kunne bruges som basisbil til en økonomisk attraktiv og konkurrencedygtig racerbil for private racerkørere.

 

Nyt er også Toyota Prius med all-wheel drive og desuden en 2 cm forhøjet udgave af den helt nye Corolla med tilnavnet TREK. Navnet har i øvrigt relationer til såvel det off-roadagtige snit som highclass cykelproducenten ved samme navn, som Toyota samarbejder med. Corolla vises også frem i en GR Sportsversion – altså en mere sportslig udgave af den helt nye Corolla.

 

VW nyheder under lakken og på stranden

Den nye VW Passat er interessant med henblik på det danske marked, bl.a. fordi den tilbyder en række stærkt moderniserede infotainment løsninger, eksempelvis er der integreret SIM-kort, så man er konstant on-line. Nyt er også kapacitor-sensorer i rattet, som kan føle, at føreren har fat i rattet, når vognbaneassistenten er koblet til.

 

Den mest iøjefaldende verdenspremiere er en konceptbil, VW ID. BUGGY, en ægte beachbuggy, i moderne design, og med en 204-hestes elmotor. Som udgangspunkt har den baghjulstræk, som en ægte buggy nu har det, men den kan også udstyres med elmotor foran og vupti, så har man forvandlet den til en firehjulstrækker.

Læs også:
Et elektriske univers i rivende udvikling >>>

Højdepunkter fra Genève Motor Show 2019:

Audi, BMW, Citroën, DS og Fiat >>>

Honda, Jeep, KIA, Mazda og Mercedes >>>

Mitsubishi, Nissan, Peugeot, Renault, SEAT, Cupra og Skoda >>>

Subaru Forester: Verdenspremiere på Subarus første elektricifiserede bil.

Toyota Corolla TREK Hybrid er mere rå.

VW ID. BUGGY kan færdes forureningsfrit på de store strande.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt