- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne og se dem større (den røde bil er fabriksfotos, ikke fra den aktuelle prøvekørsel).


First Test: Mitsubishi Eclipse Cross

Premium SUV-Coupé med egen identitet


Af Søren Clauding – 23. januar 2018

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den helt nye Mitsubishi Eclipse Cross kommer til Danmark omkring 1. maj. Vi har allerede kørt den nye bil, som på mange måder går helt sine egne veje. Den ligger på kanten til premium segmentet, men til en indstigningspris på 280.000 kroner, er den til at komme i nærheden af for mange.

 

Man kan ikke påstå, at Mitsubishi har sprøjtet nye biler på markedet i de seneste år. Den lille Spacestar var en umiddelbar succes, men den får det som de fleste andre småbiler svært efter de seneste afgiftsændringer. Her favoriseres de lidt større biler, og i det univers passer Mitsubishi Eclipse Cross så helt perfekt.

 

En ægte Mitsubishi

Også med det i tankerne, at Nissan i 2016 købte 34 procent af aktierne i den japanske bilvirksomhed og derigennem både blev Mitsubishis største aktionær og også gjorde mærket til et fuldgyldigt medlem af Nissan-Renault alliancen, er Mitsubishi Eclipse Cross interessant. Bilen anses af mange for at være den sidste ”ægte Mitsubishi”, forstået på den måde, at det er Mitsubishi alene, der har forestået udviklingen. Bl.a. derigennem har den fået sin helt egen unikke identitet.

 

Mitsubishi Eclipse Cross er som overskriften indikerer en SUV-Coupé. Allerede her lægges der afstand til eksempelvis den markedsledende Nissan Qashqai og søstermodellen Renault Kadjar. Mitsubishi Eclipse Cross har en så markant mere afskåret hæk og fremadstræbende dynamisk og pågående formgivning, at den allerede visuelt adskiller sig alliance-kollegerne.

 

Søsterfirmaer i Danmark

Også den markante Peugeot 3008 ser radikalt anderledes ud. Det er ikke uvæsentligt, for Peugeot repræsenteres i Danmark af samme bilkoncern som Mitsubishi, Interdan koncernen. Det må alt andet lige gøre det lettere at have bilmærker i samme hus, der ikke konkurrerer direkte med hinanden.

 

Og så byder Mitsubishi Eclipse Cross på såvel tekniske løsninger som køreegenskaber, der også distancerer den fra de biler, man kunne forestille sig ville være dens konkurrenter.

 

Pre-produktion

Vi har haft lejlighed til at stifte bekendtskab med den nye Mitsubishi i god tid inden lanceringen sidst i april/først i maj. Der var tale om en såkaldt pre-produktions model, som er skabt inden serieproduktionen blev påbegyndt, derfor kan det udstyrsmæssigt afvige lidt fra dem, vi kommer til at se i Danmark.

 

Men prøvekørslen fandt sted i Danmark, under de aktuelle danske vinterlige forhold (det sneede oven i købet en smule undervejs), på vinterdæk, men egentlig et ret realistisk scenarie og passende for en bil, der har flere køremuligheder end dem, man finder i mere konventionelle personbiler.

 

Outlander platform

Mitsubishi Eclipse Cross er skabt på samme undervogn som den 29 cm længere Outlander (læs vores test af Mitsibishi Outlander hér >>>) og vise kørekarakteristika kan genkendes. Men naturligvis er undervogne finjusteret til Eclipse Cross, så den passer til dens anderledes vægtfordeling og balance – og for den sags skyld også drivline.

 

Mitsubishi Eclipse Cross vil indledningsvis kunne købes med en kraftig 163-hestes turbobenzinmotor og den vil både kunne fås med 2- og 4-hjulstræk. Den prøvekørte udgave havde forhjulstræk, men automatgear af CVT-typen, som også inkluderer 8 skiftetrin, hvis man ønsker det, vil også være en option.

 

I øvrigt refererer Eclipse navnet til en Mitsubishi sportsvogn/sportscoupé, der i flere generationer blev fremstillet i perioden fra 1990 til 2012. Det er en bilmodel, vi ikke har set meget til i Europa, fordi den var sigtet mod det amerikanske marked og i øvrigt fremstillet i samarbejde med et par amerikanske bilproducenter.

Andre Mitsubishi prøvekørsler – find dem hér >>>

 

Læs også:

Ungdommelig appeal og komfortabel alsidighed >>>


Den kommer først til Danmark sidst i april/først i maj. Men vi har allerede prøvekørt den helt nye Mitsubishi SUV-Coupé - oven i købet i Danmark. Fuld HD.


Link til importøren


 

 

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt