- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

C4 Cactus er foran, men 2CV hænger nu meget godt på, alderen taget i betragtning. se videoen her på siden. Klik på billederne og se dem større


First Danish Coffee Test: Citroën C4 Cactus

Ny Citroën består kaffeprøven


Af Søren Clauding – 3. maj 2018

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi var med i forbindelse med de første internationale prøvekørsler af den helt nye Citroën C4 Cactus. De fandt sted i området nordøst for Marseilles i Frankrig, der var oceaner af vejbump, og den nye bil bestod med glans. Men hvordan med en god dansk ”kaffeprøve”?

 

Inspireret af, at Citroëns første alvorlige bud på en komfortabel bil til folket, blev skabt allerede i 1948, og dengang blev kendt for at være den eneste bil, som kunne bestå ”æggeprøven”, måtte der noget mere til.



Kaffe på taget

Æggeprøven gik ud på, at køre rundt med en kurv med æg på en ujævn jordvej, uden at æggene gik i stykker. Det er næppe noget problem for de fleste normalt affjedrede biler i dag. Men hvad så, når man sætter en kop kaffe på taget af en bil?

 

Tja, i alle biler vil kaffekoppen skøjte henover taget og ende i skår på kørebanen. Men hvis man nu fastgør den med dobbeltklæbende tape, så den bliver stående. Vil kaffen så skvulpe over?

 

Ja, før eller siden, naturligvis. Vi gennemførte forsøget i den nye C4 Cactus med dens eminente affjedring, som vi i detaljer har beskrevet i forbindelse med de første internationale prøvekørsler af bilen. Men scenen var en dansk landsbyvej med masser af vejbump.

 

Bestået med glans – tror vi nok

Da udfaldet var ukendt, kapitulerede vi og hældte vandt i koppen i stedet for kaffe (mest af hensyn til bilen) – cirka halvanden cm fra kanten. Og så kørte vi over vejbump på vejbump, drejede omkring hjørner og det hele skete ved landsbyfart. Hvor hurtigt? Svaret giver vi i videoen fra køreturen her på siden… Men vi kan godt fastslå, at den har bestået med glans – om end vi ikke normalt kører rundt med kaffekopper på taget af de biler, vi prøvekører, så erfaringsgrundlaget er beskedent.

 

Men givet er det, at affjedringen ikke er ringere, når den prøves på danske landeveje. C4 Cactus er nu på vej ud til de danske Citroën forhandlere, og den er særdeles attraktivt prissat: 175.000 kroner for den billigste. Men pas på: den billigste version har IKKE den komfortable og effektive støddæmper teknik. Dér skal man op på mindst ”Iconic” udstyrsniveauet.

 

Komfortabelt prissat

Det gør så heller ikke så meget, for her i introduktionsfasen er Iconic på tilbud til 200.000 kroner med 110 hestes benzinmotor (i stedet for 82 hk i indstigningsmodellen) eller blot 195.000 kroner med en 100-hestes BlueHDi diesel. Og Iconic udstyret inkluderer desuden 7” berøringsskærm med MirrorLink og Apple Carplay, klimaanlæg, fartpilot, læderrat, skiltegenkendelse, vejstribealarm, sædevarme, hillstart assistent og meget andet. Samtlige versioner har automatisk nødbremse som standard.


Her er listepriserne (vi tillader os at runde en krone op), inkl. levering


Benzin (PureTech S&S):

82 Live: kr. 175.000.

110 Aspire: kr. 200.000.

110 Iconic (intro-tilbud): kr. 200.000.

110 EAT6 Iconic: kr. 230.000.

110 Skyline: kr. 225.000.

EAT6 Skyline: kr. 260.000.

130 Skyline: kr. 240.000.

 

Diesel (BlueHDi 100):

Aspire: kr. 195.000.

Iconic (intro-tilbud): kr. 195.000.

Skyline: kr. 220.000.

Andre Citroën prøvekørsler - find dem hér >>>

 

Læs også:

Citroën C4 Cactus First World Test 2018


Citroën C4 Cactus kaffetest

Hvad sker der, når man sætter en kop kaffe på taget af den nye Citroën C4 Cactus og kører? Fuld HD.


Testdrive anno 2008: Citroën 2CV

Vi tog en tur i en Citroën 2CV med mange årtier på bagen. Ellers kan man jo ikke sammenligne affjedringen med den moderne udgave i C4 Cactus... Fuld HD.


 

Koppen var ret fuld - både før og efter køreturen. Se videoen.



Link til importøren

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt