- dit motormagasin på nettet i samarbejde med danske radiostationer

Hør motorprogrammet hver uge - klik hér og se hvordan

 

Forsiden Nyheder Biltest Motorsport Diverse Kort nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nissan GT-R er en yderst sjælden gæst i Danmark. Vi prøvede den med op til 200 km/t på FDM Sjællandsringen. Se videoen nedenfor, hvor overophedede bremser dog legede lidt med...


Fuld fart på Nissan…og First Test:

Nissan GT-R og Infiniti Q60


Af Søren Clauding – 6. september 2017

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nissan er ikke med på årets store motorshow i Frankfurt. Til gengæld bruger man ressourcer på lokale præsentationer rundt om på de europæiske markeder. Det giver god mening, for efterårets store Nissan nyheder er allerede præsenteret – og den efterfølgende, den helt nye Nissan Leaf, dukker ført om ved årsskiftet. Billederne af den nye elbil er dog offentliggjort allerede i dag.

 

Vi har for længst prøvekørt såvel den nye Qashqai, som netop nu lanceres i Danmark, og den nye faceliftede X-Trail, der kommer til december (læs vores første internationale prøvekørsel af Nissan Qashqai og X-Trail hér >>>, og se videoerne også her på siden). Og kan fastslå, at der er alle muligheder for, at succesen fortsætter. For en succes har der været tale om, lige fra starten for 10 år siden.

 

Satte og sætter fortsat dagsordenen

Qashqai satte dengang dagsordenen for den nye type biler. Nissan fravalgte de traditionelle personbils designs og skabte den kompakte cross-over/SUV, som fortsat har førertrøjen på. Markedet skulle godt nok lige vænne sig til den nye biltype og i 2008, som dog også lå tæt op af finanskrisen, valgte kun et par tusinde danskere at prøve en af de nye biler.

 

I det er det helt anderledes. Også i takt med, at den type biler er blevet stadig bedre, har Nissan i Danmark alene i år – selvom den nye model for længst var blevet annonceret – til dato solgt 4.714 Qashqai, altså af den hidtidige model. Sidste år på samme tidspunkt var tallet stort set det samme og det største nogensinde. Til trods for at en hel stribe konkurrenter har meldt sig på markedet.

 

Rekordår

Der er nu med introduktionen af den kraftigt opdaterede Qashqai lagt op til, at Nissan får sit bedste år nogensinde i Danmark – ikke bare målt i styktal (for danskerne køber jo stadig flere biler), men også målt på markedsandele, hvor man aktuelt ligger på 4,3 procent – som er meget for et trods alt forholdsvis lille bilmærke.

 

I årets første del har Qashqai som altid haft en stor del af æren – den har ganske enkelt været den næst mest solgte bil i Danmark overhovedet, efter Peugeot 2008. Meget godt gået af en udgående bil-generation.

 

Det skal dog tilføjes, at den nye Qashqai ikke er det, man normalt vil betegne som en gennemgribende ny bil. Den er dog forbedret på så mange punkter, både visuelt og funktionelt, at de fleste Qashqai-kunder vil opleve en noget anderledes bil – og anderledes til det bedre vel at mærke.

 

Ny LEAF

Den nye LEAF har internationalt været ventet med spænding, for Nissan har sammen med alliancepartneren Renault været dominerende på markedet for elektriske biler i Europa. LEAF vender vi tilbage til, når vi er tættere på introduktionstidspunktet og skal blot konstatere, at den visuelt er blevet mere konventionel, hvilket mange potentielle el-bilskunder givet vis vil sætte pris på.


Den nye Nissan LEAF kommer i begyndelsen af 2018


Om den så isoleret set vil have gennemslagskraft i Danmark vil tiden vise, for mange forhold spiller ind. Men hvis ikke den afgiftsomlægning, der tales så meget om i skrivende stund, vil favorisere elbiler, skal vi nok ikke regne med, at komme til at se mange Nissan LEAF på de danske landeveje. Synd, for hvis man mener det alvorligt med miljø rigtig mobilitet, er elbiler ikke til at komme uden om.

 

Stor bredde

En helt anden, men ikke uvæsentlig ting i forbindelse med Nissans aktuelle eksponering af det danske marked, er at bredden i Nissans modelprogram blev gjort meget tydelig. Nissans salgssucces hviler klart på Qashqai modellens popularitet, men den er skabt på den store alsidighed, Nissan er eksponent for.

 

Supersportsvognen GT-R

Vi deltog i en præsentation på FDM Sjællandsringen, hvor de nye biler var tilgængelige, herunder også den terrængående Navara med det unikke baghjulsophæng. Men Nissan havde også til anledningen medbragt et eksemplar af den seneste faceliftede udgave af den ikoniske supersportsvogn, Nissan GT-R.


Nissan Navara klarede med lethed Sjællandsringens mikro- men endda udfordrende off-road spor


Vi havde lejlighed til at prøve den ultra hurtige 570-hestes GT-R på banen og må, midt i vores begejstring over dens sublime køreegenskaber og kolossale fart potentiale, konstatere at den slags ikke alene er for sjov: en bil som Nissan GT-R er udviklet på et så højt niveau, at Nissan derigennem har kunnet afprøve teknologien helt ud i ekstremerne – vel at mærke seriefremstillet teknologi. Det har de mere civiliserede personbiler gavn af, og dermed kommer det kunderne til de mere almindelige Nissan modeller til gode.

 

Vi prøvede også den nye Micra, som vi tidligere kunne berette om i forbindelse med de første internationale prøvekørsler, på Sjællandsringen og kan bekræfte, at selv når man presser bilen, kører den knald godt (læs om de første internationale prøvekørsler af Nissan Micra hér >>>).

 

Infiniti Q60 - den eneste i Danmark

Sidst, men ikke mindst, når det handler om hestekræfter – men ret småt, sat i forhold til det danske marked – havde vi lejlighed til kort at prøve en Infiniti Q60 S 3.0t – en potent premium coupé med op imod 420 hestekræfter, frembragt af en 3-liters V6 twin-turbo. Bilen er ikke bare hurtig, den har en karakteristisk sportsaffjedring, som på den ene side holder bilen godt klæbet til vejen, på den anden side yder en høj kørselskomfort.


Infiniti Q60 S 3,0t. Infiniti er populær i USA, hvor Nissans premium mærke har et stærkt navn på niveau med Toyotas premium mærke, Lexus.


Den prøvekørte bil er den eneste af sin slags på danske nummerplader, ganske enkelt fordi Nissans premium mærke ikke importeres til Danmark. Egentlig synd, for der er tale om en bil, der udmærket kunne udfordre konkurrenter fra Audi og Mercedes. Prismæssigt vil den oven i købet også kunne gøre sig – den vil formentlig havne i nabolaget af 1,1 millioner kroner efter de aktuelle afgiftsregler.


Link til importøren

Nissan prøvekørsler - find dem hér >>>

 

Læs også:

Nissan Qashqai First World Test >>>


Track test: Nissan GT-R

Nissan har fart på for tiden og havde det i bogstavelig forstand med bl.a. den ultimative GT-R med 570 hk, sluppet løs på FDM Sjællandsringen. Vi tog en tur i bilen. Videoen kan også ses i Fuld HD.


 

Cockpittet i Nissan GT-R er lækkert og forbavsende komfortabelt.

 

3,8 liters V6 motoren yder 570 hk efter den seneste opdatering.

 

Mikkel C med efternavnet Johansen, som til daglig kører DTC, var instruktør på GT-R'en.


Vi har prøvekørt den nye kraftigt opdaterede Nissan Qashqai på snoede veje syd for Wien i Østrig. On-board videoen viser bl.a. at den nye Qashqai kører meget anderledes end forgængeren. Videoen kan også ses i Fuld HD.

 

Den nye Nissan Qashqai lanceres lige nu i Danmark.

 

Den lidt større Nissan X-Trail kommer til december.

 

Vi har prøvekørt dem begge >>>


Infiniti Q60 S 3,0t - den eneste på danske nummerplader.

Motorsiden.dk udgives og redigeres af Søren Clauding

© Motorsiden: Søren Clauding. Kontakt