|
I
weekenden d. 14.-16. marts går det løs i kampen om
Formel 1 verdensmesterskabet. Det er egentlig en
sandhed med modifikationer, for i Formel 1 går man
ikke i hi i vinterperioden. Der arbejdes og testes i
en uendelighed og alverdens medier er gode til at
gøre sig kloge på, hvad en lille forbedring i
omgangstiderne på den ene eller den anden testbane
giver signal om.
Virkeligheden er, at vinter testkørslerne giver et
signal om styrkeforholdet. Men hvem havde sidste
vinter gættet på, at VM i 2007 først skulle afgøres
i det aller sidste løb. Hvem havde troet, at
debutanten Lewis Hamilton, som kørte og fortsat
kører McLaren-Mercedes, ville være blandt de tre,
der kunne vinde verdensmesterskabet i sæson-finalen.
Og hvem havde så sent som i løbet forinden spået
Ferraris Kimi Raikkonen en chance. Han havde den
matematisk, men han var så langt efter Hamilton og
team-kammeraten Fernando Alonso, at de to skulle
være meget uheldige – eller gøre tingene meget
forkert, hvis finnen skulle vinde
Verdensmesterskabet.
Men det gjorde de som bekendt og Kimi Raikkonen blev
verdensmester. Dermed nåede han, hvad mange havde
spået ville ske i hans tid hos McLaren – men som
altså først skete, da han kom til Ferrari.
Schumacher niveauet
I
fjor var man fri af Michael Schumachers dominans.
Men den dygtige tysker kan fortsat køre bil, hvad
han beviste, da han over nogle testomgange
øjeblikkeligt var hurtigere end den anden af Ferrari
teamets faste kørere, Felipe Massa. Det giver en idé
ikke bare om Shumi’s kvalitet, men også om det
nuværende niveau i Formel 1. Med al respekt for
Raikkonen, Alonso og Lewis: Ingen af dem er på
niveau med Schumacher og det er udtrykt af en –
altså undertegnede – som aldrig har været den store
Schumi-fan.
I
år får Formel 1 feltet sin sag for. I år skal det
vise sig, om de kan køre bil, sådan for alvor. For i
år er et par af de vigtigste hjælpemidler, når det
gælder om at håndtere de omkring 800 hestekræfter,
blevet forbudt.
Ingen traction control
Det ene er Traction Control systemet. Traction
Control modvirker hjulspind og det er nu rart at
have, når man slippe så store kræfter løs og ikke
mindst, når man skal accelerere ud af kurverne. Det
andet er de avancerede motorbremsesystemer, der i
den grad hjalp kørerne til optimal nedbremsning
inden og igennem kurverne, at det var meget svært at
komme galt af sted. De er begge dele forbudt nu, og
der kommer nok til at gå et stykke tid. inden
kørerne ikke smider deres racere på tværs mindst én
gang i en løbs weekend, ja måske endda i et enkelt
race.
Det er lidt af en udfordring.
Man kan undre sig lidt over, hvorfor Formel 1
modarbejder udviklingen. Formel 1 racerne er
regelsat så restriktivt, at de ligner hinanden
utrolig meget. Havde det ikke været for de
forskellige sponsorers kulører, ville få kunne kende
forskel på racerbilerne. Derved går udviklingen i
Formel 1 i en anden retning i den, bilindustrien
arbejder og det til trods for, at det nu om dage
hovedsagelig er Mercedes, Honda, Renault og ikke
mindst Toyota, der betaler festlighederne.
Mening med galskaben
Men det får nu være, for der er naturligvis en grund
og grunden hedder ”sikkerhed”. Havde konstruktørerne
haft frit spil, ville deres blot 2,4 liter store V8
motorer nemt kunne udvikle i nærheden af 1000
hestekræfter. Det holder man bl.a. nede ved hjælp af
omdrejningsbegrænsning (på 19.000 omdr./min). Med
elektroniske kørehjælpemidler og uden begrænsning på
bilernes bredde, deres dækstørrelse osv. ville det
ikke være til for nogen af konkurrenterne at komme
forbi den, der måtte være foran.
Det er med andre ord mening i galskaben og derved er
Formel 1 også blevet udviklet til en sport, hvor den
tekniske del fortsat har meget at sige, men hvor
kørernes indsats, team-strategien, team arbejdet i
det hele
Heiki Kovalainen |
